Žalmy 60

1 Přednímu z kantorů na šušan eduth, zlatý žalm Davidův, k vyučování, Když válku vedl proti Syrii Naharaim, a proti Syrii Soba, kdyžto navrátil se Joáb, pobiv Idumejských v údolí slaném dvanácte tisíců. Bože, zavrhl jsi byl nás, roztrhls nás a hněvals se, navratiž se zase k nám.

Til sangmesteren; efter Sjusjan edut; en gyllen sang av David til å læres, da han stred mot syrerne fra Mesopotamia og mot syrerne fra Soba, og Joab kom tilbake og slo edomittene i Saltdalen, tolv tusen. Gud! du har forkastet oss, du har sønderslått oss, du var vred; vederkveg oss nu igjen!

2 Zatřásl jsi byl zemí a roztrhls ji, uzdraviž rozsedliny její, neboť se chvěje.

Du har rystet jorden, du har fått den til å revne; læg dens skade, for den vakler!

3 Ukazoval jsi lidu svému tvrdé věci, napájels nás vínem zkormoucení.

Du har latt ditt folk se hårde ting, du har gitt oss vin å drikke så vi tumlet.

4 Ale nyní dal jsi těm, kteříž se tebe bojí, korouhev, aby ji vyzdvihli pro pravdu tvou. (Sélah)

Men du har gitt dem som frykter dig, et hærmerke til opreisning, for sannhets skyld. (Sela)

5 Ať jsou vysvobozeni milí tvoji, zachovávejž jich pravicí svou, a vyslyš mne.

Forat de du elsker, må bli frelst, så hjelp nu med din høire hånd og bønnhør oss!

6 Bůh mluvil skrze svatost svou, veseliti se budu, budu děliti Sichem, a údolí Sochot rozměřím.

Gud har talt i sin hellighet. Jeg vil fryde mig; jeg vil utskifte Sikem og opmåle Sukkots dal.

7 Můjť jest Galád, můj i Manasses, a Efraim síla hlavy mé, Juda učitel můj.

Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efra'im er vern for mitt hode, Juda er min herskerstav.

8 Moáb medenice k umývání mému, na Edoma uvrhu obuv svou, proti mně, Palestino, trub.

Moab er mitt vaskefat, på Edom kaster jeg min sko; bryt ut i jubel over mig, Filisterland!

9 Kdo mne uvede do města ohraženého? Kdo mne zprovodí až do Idumee?

Hvem vil føre mig til den faste by? Hvem leder mig inn til Edom?

10 Zdali ne ty, ó Bože, kterýž jsi nás byl zavrhl, a nevycházels, Bože, s vojsky našimi?

Mon ikke du, Gud, som forkastet oss og ikke drog ut med våre hærer, Gud?

11 Uděliž nám pomoci před nepřítelem, nebo marná jest pomoc lidská.

Gi oss hjelp mot fienden, for menneskehjelp er tomhet!

12 V Bohu udatně sobě počínati budeme, a onť pošlapá nepřátely naše.

Ved Gud skal vi gjøre storverk, og han skal nedtrede våre fiender.