Príslovia 30
1 Slova Agura, syna Jáke. Sepsání řečí muže toho k Itielovi, k Itielovi a Uchalovi.
Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:
2 Jistě žeť jsem hloupější nad jiné, tak že rozumnosti člověka obecného nemám,
Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.
3 Aniž jsem se naučil moudrosti, a umění svatých neumím.
Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.
4 Kdo vstoupil v nebe, i sstoupil? Kdo sebral vítr do hrstí svých? Kdo shrnul vody v roucho své? Kdo upevnil všecky končiny země? Které jméno jeho, a jaké jméno syna jeho, víš-li?
Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.
5 Všeliká výmluvnost Boží přečištěná jest; onť jest štít doufajících v něho.
Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
6 Nepřidávej k slovům jeho, aby tě nekáral, a byl bys ve lži postižen.
Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!
7 Dvou věcí žádám od tebe, neoslýchejž mne, prvé než umru:
To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:
8 Marnost a slovo lživé vzdal ode mne, chudoby neb bohatství nedávej mi, živ mne pokrmem vedlé potřeby mé,
La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,
9 Abych snad nasycen jsa, tě nezapřel, a neřekl: Kdo jest Hospodin? a abych zchudna, nekradl, a nebral naprázdno jména Hospodina Boha svého.
forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!
10 Nesoč na služebníka před pánem jeho, aťby nezlořečil, a ty abys nehřešil.
Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!
11 Jest pokolení, kteréž otci svému zlořečí, a matce své nedobrořečí.
Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,
12 Jest pokolení čisté samo u sebe, ačkoli od nečistot svých není obmyto.
en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,
13 Jest pokolení, jehož vysoké jsou oči, a víčka jeho jsou vyzdvižená.
en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -
14 Jest pokolení, jehož zubové jsou mečové, a třenovní zubové jeho nožové, k zžírání chudých na zemi a nuzných na světě.
en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.
15 Pijavice má dvě dcery říkající: Dej, dej. Tři věci nebývají nasyceny, anobrž čtyry, kteréž nikdy neřeknou: Dosti:
Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!
Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)
17 Oko, kteréž se posmívá otci, a pohrdá poslušenstvím matky, vyklubí krkavci potoční, aneb snědí je orličata.
Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.
18 Tři tyto věci skryty jsou přede mnou, nýbrž čtyry, kterýchž neznám:
Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:
19 Cesty orlice v povětří, cesty hada na skále, cesty lodí u prostřed moře, a cesty muže při panně.
Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.
20 Takováž jest cesta ženy cizoložné: Jí, a utře ústa svá, a dí: Nepáchala jsem nepravosti.
Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.
21 Pode třmi věcmi pohybuje se země, anobrž pod čtyřmi, jichž nemůž snésti:
Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:
22 Pod služebníkem, když kraluje, a bláznem, když se nasytí chleba;
under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,
23 Pod omrzalou, když se vdá, a děvkou, když dědičkou bývá paní své.
under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.
24 Ètyry tyto věci jsou malé na zemi, a však jsou moudřejší nad mudrce:
Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:
25 Mravenci, lid nesilný, kteříž však připravují v létě pokrm svůj;
Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;
26 Králíkové, lid nesilný, kteříž však stavějí v skále dům svůj;
fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;
27 Krále nemají kobylky, a však vycházejí po houfích všecky;
gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;
28 Pavouk rukama dělá, a bývá na palácích královských.
firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.
29 Tři tyto věci udatně vykračují, anobrž čtyry, kteréž zmužile chodí:
Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:
30 Lev nejsilnější mezi zvířaty, kterýž neustupuje před žádným;
Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,
31 Přepásaný na bedrách kůň neb kozel, a král, proti němuž žádný nepovstává.
hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.
32 Jestliže jsi bláznil, vynášeje se, a myslil-lis zle, ruku na ústa polož.
Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!
33 Kdo tluče smetanu, stlouká máslo, a stiskání nosu vyvodí krev, tak popouzení k hněvu vyvodí svár.
For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
