Príslovia 23
1 Když sedneš k jídlu se pánem, pilně šetř, co jest před tebou.
Når du sit til bords hjå ein hovding, so agta vel på kven du hev fyre deg,
2 Jinak vrazil bys nůž do hrdla svého, byl-li bys lakotný.
og set ein kniv på strupen din, um mathugen din er stor.
3 Nežádej lahůdek jeho, nebo jsou pokrm oklamavatelný.
Fys ikkje etter hans lostemat, for det er dårande føda.
4 Neusiluj, abys zbohatl; od opatrnosti své přestaň.
Mød deg ei med å verta rik, lat fara den klokskapen din!
5 K bohatství-liž bys obrátil oči své? Poněvadž v náhle mizí; nebo sobě zdělalo křídla podobná orličím, a zaletuje k nebi.
Lat ei augo fljuga til det som kverv, for det gjer seg vengjer, det er visst, som ein ørn som flyg til himmels.
6 Nejez chleba člověka závistivého, a nežádej lahůdek jeho.
Et ikkje brød hjå den som misunner deg, og fys ikkje etter hans lostemat!
7 Nebo jak on sobě tebe váží v mysli své, tak ty pokrmu toho. Díť: Jez a pí, ale srdce jeho není s tebou.
For som han reknar ut i sjæli si, soleis er han. «Et og drikk!» han segjer til deg, men hjarta hans er ikkje med deg.
8 Skyvu svou, kterouž jsi snědl, vyvrátíš, a zmaříš slova svá utěšená.
For biten din som du hev ete, lyt du spy upp att, og du hev spilt dine fagre ord.
9 Před bláznem nemluv, nebo pohrdne opatrností řečí tvých.
For øyro på dåren skal du ikkje tala, for han vanvyrder visdommen i dine ord.
10 Nepřenášej mezníku starodávního, a na pole sirotků nevcházej.
Flyt ikkje gamall merkestein, og kom ei inn på åkrane åt faderlause.
11 Silnýť jest zajisté ochránce jejich; onť povede při jejich proti tobě.
For deira målsmann er sterk, han skal føra saki deira imot deg.
12 Zaveď k učení mysl svou, a uši své k řečem umění.
Vend hjarta ditt til age og øyro dine til kunnskaps ord!
13 Neodjímej od mladého kázně; nebo umrskáš-li jej metlou, neumřeť.
Lat ikkje guten vera utan age! Slær du han med riset, skal han ikkje døy.
Du slær han med riset, og sjæli hans bergar du frå helheim. (Sheol h7585)
15 Synu můj, bude-li moudré srdce tvé, veseliti se bude srdce mé všelijak ve mně;
Son min, vert hjarta ditt vist, so gled seg og mitt hjarta,
16 A plésati budou ledví má, když mluviti budou rtové tvoji pravé věci.
og nyro mine fegnast når lipporn’ dine talar det som rett er.
17 Nechť nezávidí srdce tvé hříšníku, ale raději choď v bázni Hospodinově celý den.
Lat ikkje hjarta ditt misunna syndarar, men stræva stødt etter gudlegdom.
18 Nebo poněvadž jest odplata, naděje tvá nebude podťata.
For då er du viss på ei framtid, og di von skal ei verta til inkjes.
19 Slyš ty, synu můj, a buď moudrý, a naprav na cestu srdce své.
Høyr du, son min, og vert vis, og lat hjarta ditt ganga beint fram på vegen.
20 Nebývej mezi pijány vína, ani mezi žráči masa.
Ver ikkje med millom vindrikkarar, millom deim som foret seg på kjøt.
21 Nebo opilec a žráč zchudne, a ospánlivost v hadry obláčí.
For drikkar og storetar fatig vert, og svevn gjev fillor for klæde.
22 Poslouchej otce svého, kterýž tě zplodil, aniž pohrdej matkou svou, když se zstará.
Høyr på far din som avla deg, og vanvyrd ei mor di når ho vert gamall!
23 Pravdy nabuď, a neprodávej jí, též moudrosti, umění a rozumnosti.
Kjøp sanning og sel henne ikkje, visdom og age og vit.
24 Náramně bývá potěšen otec spravedlivého, a ten, kdož zplodil moudrého, veselí se z něho.
Storleg fegnast far til den rettferdige, og den som fær ein vis son, skal få gleda av han.
25 Nechať se tedy veselí otec tvůj a matka tvá, a ať pléše rodička tvá.
Lat far din og mor di gleda seg, og ho som fødde deg, fegnast.
26 Dej mi, synu můj, srdce své, a oči tvé cest mých ať ostříhají.
Son min, gjev meg hjarta ditt, og lat dine augo lika vegarne mine.
27 Nebo nevěstka jest jáma hluboká, a studnice těsná žena cizí.
For skjøkja er som djupe gravi og den framande kona som tronge brunnen,
28 Onať také jako loupežník úklady činí, a zoufalce na světě rozmnožuje.
ja, ho ligg på lur som ein ransmann, og ho aukar talet på utrue folk.
29 Komu běda? komu ouvech? komu svady? komu křik? komu rány darmo? komu červenost očí?
Kven hev sorg? Kven hev sut? Kven hev dragsmål? Kven hev klagemål? Kven hev sjølvvalde sår? Kven hev dimsynte augo?
30 Těm, kteříž se zdržují na víně; těm, kteříž chodí, aby vyhledali strojené víno.
Dei som drygjer lenge hjå vinen, dei som kjem og smakar på mjøden.
31 Nehleď na víno rdící se, že vydává v koflíku záři svou, a přímo vyskakuje.
Sjå ikkje på vinen kor han raudnar, kor vænt han smiler i staupet! lett renn han ned.
32 Naposledy jako had uštípne, a jako štír ušťkne.
Men sidan han sting som ein slange og høgg som ein orm.
33 Oči tvé hleděti budou na cizí, a srdce tvé mluviti bude převrácené věci,
Då skal augo dine sjå rare syner, og hjarta ditt talar tull og tøv.
34 A budeš jako ten, kterýž spí u prostřed moře, a jako ten, kterýž spí na vrchu sloupu bárky.
Du vert som låg du i havsens djup, eller låg i toppen av mastri.
35 Díš: Zbili mne, a nestonal jsem, tloukli mne, a nečil jsem; když procítím, dám se zase v to.
«Dei slo meg, men det gjorde’kje vondt, dei banka meg, men eg kjende det ikkje. Når skal eg vakna? Eg vil få tak i endå meir.»
