< Príslovia 22 >

1 Vzácnější jest jméno dobré než bohatství veliké, a přízeň lepší než stříbro a zlato.
Et godt navn er mere verdt enn stor rikdom; å være godt likt er bedre enn sølv og gull.
2 Bohatý a chudý potkávají se, učinitel obou jest Hospodin.
Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.
3 Opatrný vida zlé, vyhne se, ale hloupí předce jdouce, těžkosti docházejí.
Den kloke ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøte.
4 Pokory a bázně Hospodinovy odplata jest bohatství a sláva i život.
Lønn for saktmodighet og gudsfrykt er rikdom og ære og liv.
5 Trní a osídla jsou na cestě převráceného; kdož ostříhá duše své, vzdálí se od nich.
Torner og snarer er der på den falskes vei; den som varer sitt liv, holder sig borte fra dem.
6 Vyučuj mladého podlé způsobu cesty jeho; nebo když se i zstará, neuchýlí se od ní.
Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.
7 Bohatý nad chudými panuje, a vypůjčující bývá služebníkem toho, jenž půjčuje.
Den rike hersker over de fattige, og låntageren blir långiverens træl.
8 Kdo rozsívá nepravost, žíti bude trápení; prut zajisté prchlivosti jeho přestane.
Den som sår urett, skal høste ondt, og med hans vredes ris skal det være forbi.
9 Oko dobrotivé, onoť požehnáno bude; nebo udílí z chleba svého chudému.
Den som har et godt hjerte, blir velsignet fordi han gav den fattige av sitt brød.
10 Vyvrz posměvače, a odejdeť svada, anobrž přestane svár a lehkost.
Jag spotteren bort! Så går tretten med, og kiv og skam hører op.
11 Kdo miluje čistotu srdce, a v čích rtech jest příjemnost, takového král přítelem bývá.
Den som elsker hjertets renhet, og hvis tale er tekkelig, han har kongen til venn.
12 Oči Hospodinovy ostříhají umění, ale snažnosti ošemetného převrací.
Herrens øine verner den forstandige, men han gjør den troløses ord til intet.
13 Říká lenoch: Lev jest vně, naprostřed ulic byl bych zabit.
Den late sier: Det er en løve der ute, jeg kunde bli drept midt på gaten.
14 Jáma hluboká ústa postranních; ten, na kohož se hněvá Hospodin, vpadne tam.
Fremmed kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, faller i den.
15 Bláznovství přivázáno jest k srdci mladého, ale metla kázně vzdálí je od něho.
Dårskap er bundet fast til den unges hjerte; tuktens ris driver den bort.
16 Kdo utiská nuzného, aby rozmnožil své, a dává bohatému, jistotně bude v nouzi.
Å undertrykke den fattige tjener bare til å øke hans gods; å gi til den rike volder ham bare tap.
17 Nakloň ucha svého, a slyš slova moudrých, a mysl svou přilož k učení mému.
Bøi ditt øre til og hør på vismenns ord og vend ditt hjerte til min kunnskap!
18 Nebo to bude utěšenou věcí, jestliže je složíš v srdci svém, budou-li spolu nastrojena ve rtech tvých.
For det er godt at du bevarer dem i ditt indre, og at de alle henger fast ved dine leber.
19 Aby bylo v Hospodinu doufání tvé, oznamujiť to dnes. I ty také ostříhej toho.
Forat du skal sette din lit til Herren, lærer jeg dig idag, nettop dig.
20 Zdaližť jsem nenapsal znamenitých věcí z strany rad a umění,
Har jeg ikke skrevet for dig kjernesprog med råd og kunnskap
21 Aťbych v známost uvedl jistotu řečí pravých, tak abys vynášeti mohl slova pravdy těm, kteříž by k tobě poslali?
for å kunngjøre dig det som rett er, sannhets ord, så du kan svare dem som sender dig, med sanne ord?
22 Nelup nuzného, proto že nuzný jest, aniž potírej chudého v bráně.
Røv ikke fra en fattig, fordi han er fattig, og tred ikke armingen ned i byporten!
23 Nebo Hospodin povede při jejich, a vydře duši těm, kteříž vydírají jim.
For Herren skal føre deres sak, og han skal ta deres liv som tar noget fra dem.
24 Nebývej přítelem hněvivého, a s mužem prchlivým neobcuj,
Hold dig ikke til venns med en som er snar til vrede, og gi dig ikke i lag med en hastig mann,
25 Abys se nenaučil stezkám jeho, a nevložil osídla na duši svou.
forat du ikke skal lære dig til å gå på hans veier og få satt en snare for ditt liv!
26 Nebývej mezi rukojměmi, mezi slibujícími za dluhy.
Vær ikke blandt dem som gir håndslag, dem som borger for gjeld!
27 Nemáš-li, čím bys zaplatil, proč má kdo bráti lůže tvé pod tebou?
Når du intet har å betale med, hvorfor skal de da ta din seng bort under dig?
28 Nepřenášej mezníku starodávního, kterýž učinili otcové tvoji.
Flytt ikke det gamle grenseskjell som dine fedre har satt!
29 Vídáš-li, že muž snažný v díle svém před králi stává? Nestává před nepatrnými.
Ser du en mann som er duelig i sin gjerning - han kan komme til å tjene konger; han kommer ikke til å tjene småfolk.

< Príslovia 22 >