Príslovia 2
1 Synu můj, přijmeš-li slova má, a přikázaní má schováš-li u sebe;
Min sønn! Dersom du tar imot mine ord og gjemmer mine bud hos dig,
2 Nastavíš-li moudrosti ucha svého, a nakloníš-li srdce svého k opatrnosti;
så du vender ditt øre til visdommen og bøier ditt hjerte til klokskapen,
3 Ovšem, jestliže na rozumnost zavoláš, a na opatrnost zvoláš-li;
ja, dersom du roper efter innsikten og løfter din røst for å kalle på forstanden,
4 Budeš-li jí hledati jako stříbra, a jako pokladů pilně vyhledávati jí:
dersom du leter efter den som efter sølv og graver efter den som efter skjulte skatter,
5 Tehdy porozumíš bázni Hospodinově, a známosti Boží nabudeš;
da skal du forstå Herrens frykt og finne kunnskap om Gud.
6 Nebo Hospodin dává moudrost, z úst jeho umění a opatrnost.
For Herren er den som gir visdom, fra hans munn kommer kunnskap og forstand,
7 Chová upřímým dlouhověkosti, pavézou jest chodícím v sprostnosti,
og han gjemmer frelse for de opriktige, et skjold for dem som lever ustraffelig,
8 Ostříhaje stezek soudu; on cesty svatých svých ostříhá.
han vokter rettens stier og bevarer sine frommes vei.
9 Tehdy porozumíš spravedlnosti a soudu, a upřímosti i všeliké cestě dobré,
Da skal du forstå rettferdighet og rett og rettvishet, ja enhver god vei.
10 Když vejde moudrost v srdce tvé, a umění duši tvé se zalíbí.
For visdom skal komme i ditt hjerte, og kunnskap skal glede din sjel;
11 Prozřetelnost ostříhati bude tebe, a opatrnost zachová tě,
eftertanke skal holde vakt over dig, forstand skal verne dig,
12 Vysvobozujíc tě od cesty zlé, a od lidí mluvících věci převrácené,
for å fri dig fra onde veier, fra menn som fører forvendt tale,
13 Kteříž opouštějí stezky přímé, aby chodili po cestách tmavých,
fra dem som forlater rettvishets stier for å vandre på mørkets veier,
14 Kteříž se veselí ze zlého činění, plésají v převrácenostech nejhorších,
som gleder sig ved å gjøre ondt og jubler over onde, forvendte gjerninger,
15 Jejichž stezky křivolaké jsou, anobrž zmotaní jsou na cestách svých;
som går på krokete stier og følger vrange veier.
16 Vysvobozujíc tě i od ženy postranní, od cizí, kteráž řečmi svými lahodí,
Visdommen skal fri dig fra annen manns hustru, fra fremmed kvinne, som taler glatte ord,
17 Kteráž opouští vůdce mladosti své, a na smlouvu Boha svého se zapomíná;
som har forlatt sin ungdoms venn og glemt sin Guds pakt;
18 K smrti se zajisté nachyluje dům její, a k mrtvým stezky její;
for hennes hus synker ned i døden, og hennes veier bærer ned til dødningene;
19 Kteřížkoli vcházejí k ní, nenavracují se zase, aniž trefují na cestu života;
de som går inn til henne, kommer aldri tilbake og når aldri livets stier.
20 Abys chodil po cestě dobrých, a stezek spravedlivých abys ostříhal.
Visdommen skal hjelpe dig til å vandre på de godes vei og holde dig på de rettferdiges stier;
21 Nebo upřímí bydliti budou v zemi, a pobožní zůstanou v ní;
for de opriktige skal bo i landet, og de ustraffelige skal bli tilbake i det,
22 Bezbožní pak z země vyťati budou, a přestupníci vykořeněni budou z ní.
men de ugudelige skal utryddes av landet, og de troløse skal rykkes bort fra det.
