Matouš 21
1 A když se přiblížili k Jeruzalému, a přišli do Betfage k hoře Olivetské, tedy Ježíš poslal dva učedlníky své,
Jesus og disiplene nærmet seg Jerusalem og var kommet utenfor byen Betfage ved Oljeberget. Han sendte to av disiplene i forveien
2 Řka jim: Jdětež do městečka, kteréž proti vám jest, a hned naleznete oslici přivázanou a oslátko s ní. Odvěžtež je a přiveďte ke mně.
og sa:”Gå inn i byen dere kommer til. Der skal dere få øye på et esel som står bundet med et føll ved siden av seg. Løs dem og ta dem med hit.
3 A řekl-liť by kdo co vám, rcete, že Pán jich potřebuje, a hnedť propustí je.
Dersom noen spør hva dere holder på med, skal dere bare si:’Herren har bruk for dem’. Da vil straks den som spør, gi dere lov til å ta dyrene med.”
4 Toto se pak všecko stalo, aby se naplnilo povědění skrze proroka, řkoucího:
Gjennom dette ble det som Gud har forutsagt i profeten Sakarja, til virkelighet:
5 Povězte dceři Sionské: Aj, král tvůj béře se tobě tichý, a sedě na oslici, a na oslátku té oslice jhu podrobené.
”Si til innbyggerne i Jerusalem:’Se, kongen deres kommer til dere, ydmyk og ridende på et esel, ja, på en eselfole!’”
6 I jdouce učedlníci, a učinivše tak, jakož jim přikázal Ježíš,
De to disiplene gjorde som Jesus hadde anvist dem.
7 Přivedli oslici i oslátko, a vložili na ně roucha svá, a jej navrchu posadili.
De tok eselet og føllet med til ham, la kappene sine på eslene, og Jesus satte seg på det ene og red av sted mot byen.
8 Mnohý pak zástup stlali roucha svá na cestě, jiní pak ratolesti z dříví sekali a metali na cestu.
Mange i folkemassen bredde kappene sine ut som en matte foran ham. Andre skar kvister fra trærne og strødde på veien.
9 A zástupové, kteříž napřed šli, i ti, kteříž nazad byli, volali, řkouce: Aj syn Davidův, Spasitel. Požehnaný, jenž se béře ve jménu Páně; spasiž nás ty, kterýž jsi na výsostech.
Alt folket, både de som gikk foran Jesus, og de som fulgte etter, ropte:”Vi hyller degdu som skal arve kong Davids trone! Vi ærer deg du som er sendt av Herren! Alle i himmelen hyller deg!”
10 A když vjel do Jeruzaléma, zbouřilo se všecko město, řkouce: I kdo jest tento?
I hele Jerusalem ble det stort oppstyr da han red inn, og folket spurte:”Hvem er han?”
11 Zástupové pak pravili: Toto jest ten Ježíš, prorok od Nazarétu Galilejského.
Folkemassen svarte:”Det er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.”
12 I všel Ježíš do chrámu Božího, a vymítal všecky prodavače a kupce z chrámu, a stoly penězoměnců a stolice prodávajících holubice převracel,
Senere gikk Jesus inn på tempelplassen og drev ut kjøpmennene og kundene deres. Han veltet bordene til dem som vekslet penger og rev ned hyllene til dem som solgte duer.
13 A řekl jim: Psánoť jest: Dům můj dům modlitby slouti bude, ale vy učinili jste jej peleší lotrovskou.
Han sa til dem:”Gud har sagt i Skriften:’Mitt hus skal være et sted der menneskene kan be.’ Men dere har latt det bli’et oppholdssted for tyver og kjeltringer’.”
14 I přistoupili k němu slepí a kulhaví v chrámě, i uzdravil je.
Nå kom det mange blinde og lamme bort til ham på tempelplassen, og han helbredet dem.
15 Vidouce pak přední kněží a zákoníci divy, kteréž činil, a dítky, any volají v chrámě a praví: Aj syn Davidův, Spasitel, rozhněvali se.
Da øversteprestene og de skriftlærde så alle de merkelige miraklene, og til og med hørte at små barn ropte til Jesus:”Vi hyller deg, du som skal arve kong Davids trone”, ble de opprørt og spurte ham:”Hører du ikke hva barna roper?”
16 A řekli jemu: Slyšíš-liž, co tito praví? Ježíš pak řekl jim: I ovšem. Nikdá-liž jste nečtli, že z úst nemluvňátek a těch, jenž prsí požívají, dokonal jsi chválu?
”Jo”, svarte Jesus.”Men leser dere ikke Skriften? Der står det:’Til og med de små barna synger lovsanger til deg!’”
17 A opustiv je, šel ven z města do Betany a tu zůstal.
Da dro han fra dem og gikk ut av byen mot Betania, der han stanset over for natten.
18 Ráno pak navracuje se do města, zlačněl.
Neste morgen var Jesus på vei tilbake til Jerusalem, og han ble sulten.
19 A vida jeden fíkový strom podle cesty, šel k němu, a nic na něm nenalezl, než listí toliko. I dí tomu stromu: Nikdy více neroď se z tebe ovoce na věky. I usechl jest hned fík ten. (aiōn g165)
Han fikk øye på et fikentre ved veien og gikk bort for å se om det var det fiken på det. Men det var bare løv uten frukt. Da sa han til treet:”Du skal aldri mer bære frukt!” Straks visnet fikentreet. (aiōn g165)
20 A vidouce to učedlníci, divili se, řkouce: Kterak jest ihned usechl fík ten!
Disiplene ble sjokkert og spurte:”Hvordan kan det ha seg at fikentreet visnet så brått?”
21 I odpověděv Ježíš, řekl jim: Amen pravím vám: Budete-li míti víru, a nebudete-li pochybovati, netoliko to, co se stalo fíkovému dřevu, učiníte, a kdybyste i této hoře řekli: Zdvihni se a vrz sebou do moře, staneť se.
Da sa Jesus til dem:”Jeg forsikrer, om dere virkelig tror og ikke tviler, da kan dere også gjøre som jeg med dette fikentreet, ja, mer enn som så. Dere kan til og med si til dette fjellet:’Opp med deg og kast deg selv i havet’, og det kommer til å gjøre det.
22 A všecko, zač byste koli prosili na modlitbě, věříce, vezmete.
Dere kan få hva som helst dere ber om i bønnene deres dersom dere bare tror.”
23 A když přišel do chrámu, přistoupili k němu přední kněží a starší lidu, když učil, řkouce: Jakou mocí tyto věci činíš? A kdo jest tobě tu moc dal?
Da Jesus hadde kommet til tempelplassen og holdt på å undervise der, kom øversteprestene og lederne i folket fram til ham. De forlangte å få vite med hvilken rett han foretok seg alt det han gjorde, og hvem som hadde gitt ham oppdraget.
24 Odpovídaje pak Ježíš, řekl jim: Otížiť se i já vás na jednu věc, kterouž povíte-li mi, i já vám povím, jakou mocí tyto věci činím.
”Det skal jeg straks si dere”, sa Jesus,”dersom dere først svarer på et annet spørsmål.
25 Křest Janův odkud jest byl? S nebe-li, čili z lidí? A oni rozvažovali mezi sebou, řkouce: Díme-li: S nebe, díť nám: Proč jste pak nevěřili jemu?
Da døperen Johannes døpte, var det på Guds befaling eller ikke?” De begynte straks å diskutere med hverandre og sa:”Om vi sier at det var på Guds befaling, da kommer han til å spørre oss hvorfor vi ikke trodde på ham.
26 Pakli díme: Z lidí, bojíme se zástupu. Nebo všickni měli Jana za proroka.
Men om vi påstår at Gud ikke hadde sendt Johannes, da kommer vi til å få problemer med folket. Alle sier at Johannes var en profet som bar fram Guds budskap.”
27 I odpovídajíce Ježíšovi, řekli: Nevíme. Řekl jim i on: Aniž já vám povím, jakou mocí tyto věci činím.
Til slutt svarte de unnvikende:”Vi vet ikke.” Da sa Jesus til dem:”I så tilfelle sier heller ikke jeg hvem som har gitt meg i oppdrag å gjøre det jeg gjør.”
28 Ale co se vám zdá? Èlověk jeden měl dva syny. A přistoupiv k prvnímu, řekl: Synu, jdi na vinici mou dnes a dělej.
”Hva sier dere om dette?” fortsatte Jesus.”En mann hadde to sønner. En dag sa han til den ene:’I dag kan du gå ut og arbeide i vingården.’
29 A on odpověděv, řekl: Nechci. A potom usmysliv sobě, šel.
’Det vil jeg ikke’, svarte sønnen. Etter en stund forandret han mening og gikk likevel.
30 I přistoupiv k druhému, řekl jemu též. A on odpověděv, řekl: Jdu, pane. A nešel.
Litt etter sa faren til den andre:’Gå ut, du også’, og han svarte:’Ja, visst, far, det skal jeg gjøre.’ Men han gikk aldri.
31 Který z těch dvou učinil vůli otcovu? Řekli jemu: První. Dí jim Ježíš: Amen pravím vám, že publikáni a nevěstky předcházejí vás do království Božího.
Hvilken av disse to var lydige mot faren sin?” De svarte:”Den første naturligvis.” Da forklarte Jesus hva han mente med det han sa:”Jeg forsikrer dere at tollere og prostituerte skal få tilhøre Guds eget folk, men ikke dere.
32 Nebo přišel k vám Jan cestou spravedlnosti, a neuvěřili jste mu, ale publikáni a nevěstky uvěřili jemu. Vy pak viděvše to, aniž jste potom usmyslili sobě, abyste věřili jemu.
Døperen Johannes kom og viste dere hvordan dere skal leve etter Guds vilje, men dere trodde ikke på ham. Tollerne og de prostituerte derimot gjorde som han sa. Men til tross for at dere så dette, angret dere ikke og begynte å tro på budskapet hans.”
33 Jiné podobenství slyšte: Byl jeden hospodář, kterýž vzdělal vinici, a opletl ji plotem, a vkopal v ní pres, a ustavěl věži, i pronajal ji vinařům, a odšel pryč přes pole.
”Jeg skal fortelle et annet bilde for dere”, sa Jesus.”En jordeier plantet en vingård. Han bygget en mur rundt den og gravde en fordypning i bakken der de kunne presse saften av druene. Han bygget også et vakttårn. Så forpaktet han bort vingården til noen dyrket druer mens han selv reiste langt bort.
34 A když se přiblížil čas ovoce, poslal služebníky své k vinařům, aby vzali užitky její.
Da det ble tid til å høste avlingen, sendte han noen tjenere til de som produserte vinen for å hente den delen av avlingen som var hans.
35 Vinaři pak zjímavše služebníky jeho, jiného zmrskali, jiného zabili, a jiného ukamenovali.
Men de overfalt tjenerne. De mishandlet en, drepte en annen og steinet en tredje.
36 Opět poslal jiných služebníků více nežli prve. I učinili jim též.
Da sendte jordeieren andre tjenere, men det samme skjedde med dem.
37 Naposledy pak poslal k nim syna svého, řka: Ostýchati se budou syna mého.
Til slutt sendte eieren sin egen sønn. Han tenkte:’Sønnen min vil de vel i det minste ha respekt for.’
38 Vinaři pak uzřevše syna jeho, řekli mezi sebou: Tentoť jest dědic; pojďte, zabijme jej, a uvažme se v dědictví jeho.
Men da de som leide vingården fikk se sønnen, sa de til hverandre:’Her kommer han som skal arve hele vingården. Kom så dreper vi ham og legger selv beslag på den!’
39 I chytivše ho, vyvrhli jej ven z vinice a zabili.
De fanget sønnen, slepte han ut av vingården og drepte ham.”
40 Protož když přijde pán vinice, co učiní vinařům těm?
”Hva tror dere eieren gjør med disse svindlerne når han kommer tilbake?” spurte Jesus.
41 Řekli jemu: Zlé zle zatratí, a vinici svou pronajme jiným vinařům, kteříž budou vydávati jemu užitek časy svými.
Øversteprestene og lederne i folket svarte:”Han kommer helt sikkert til å drepe dem, og etterpå forpakter han bort vingården til andre som holder avtalen og gir ham sin del av avlingen som betaling når høsttiden kommer.”
42 Řekl jim Ježíš: Nikdy-li jste nečtli v Písmích: Kámen, kterýž jsou zavrhli dělníci, ten učiněn jest v hlavu úhlovou? Ode Pána stalo se toto, a jest divné před očima našima.
Da sa Jesus til dem:”Har dere aldri lest det som står i Skriften:’Den steinen som ikke var brukbar for bygningsmennene, har blitt selve hjørnesteinen. Herren har valgt den ut, og den er perfekt i våre øyne!’
43 Protož pravím vám, že bude odjato od vás království Boží, a bude dáno lidu činícímu užitky jeho.
Det jeg mener å si med dette er at de privilegier dere har som Guds folk, skal bli tatt fra dere og gitt til alle som følger Guds vilje.
44 A kdož by padl na ten kámen, rozrazíť se; a na kohož upadne, setřeť jej.
Den som snubler mot denne steinen, blir skadet, men den som steinen faller på, blir fullstendig pulverisert.”
45 A slyšavše přední kněží podobenství jeho, porozuměli, že by o nich mluvil.
Da øversteprestene og fariseerne hørte det Jesus fortalte, forsto dem at det var de selv han snakket om.
46 I hledajíce ho jíti, báli se zástupů; neb ho měli za proroka.
Derfor ville de straks arrestere ham, men de var redde for folket, som mente at Jesus var en profet som bar fram Guds budskap.
