Matouš 14
1 V tom čase uslyšel Herodes čtvrták pověst o Ježíšovi.
Ved det leitet fekk Herodes, fylkeskongen, høyra gjetordet um Jesus.
2 I řekl služebníkům svým: To jest Jan Křtitel. Onť jest vstal z mrtvých, a protož se divové dějí skrze něho.
Då sagde han til mennerne sine: «Det er Johannes, døyparen! No hev han stade upp frå dei daude; difor ter det seg so underfulle krafter i honom.»
3 Nebo Herodes byl jal Jana a svázal jej a dal do žaláře pro Herodiadu manželku Filipa bratra svého.
Herodes hadde teke Johannes og lagt honom i bolt og jarn for Herodias skuld, kona åt Filip, bror hans.
4 Nebo byl řekl jemu Jan: Nesluší tobě míti jí.
For Johannes hadde sagde til honom: «Du må ikkje hava henne.»
5 A chtěv zabíti jej, bál se lidu; nebo za proroka jej měli.
Og Herodes vilde helst ha slege honom i hel, men han torde ikkje for folket; for dei heldt honom for ein profet.
6 Když pak slaven byl den narození Herodesova, tancovala dcera Herodiady uprostřed hodovníků, i líbilo se to Herodesovi,
So var det årmålsdagen åt Herodes; og dotter åt Herodias dansa for deim, og Herodes tykte so godt um henne,
7 Tak že s přísahou zaslíbil jí dáti, zač by ho prosila.
at han lova og svor ho skulde få kva ho bad um.
8 A ona jsuci prve navedena od mateře své, řekla: Dej mi zde na míse hlavu Jana Křtitele.
Då fekk mori henne til å segja: «Gjev meg hovudet åt Johannes døyparen, her, på eit fat!»
9 I zarmoutil se král, ale pro přísahu a pro ty, kteříž spolu s ním stolili, rozkázal jí dáti.
Kongen vart ille ved, men for di han hadde svore, og for gjesterne skuld, sagde han at dei skulde lata henne få det;
10 A poslav kata, sťal Jana v žaláři.
og han sende ut folk og let dei hogga hovudet av Johannes i fengslet.
11 I přinesena jest hlava jeho na míse, a dána děvečce. A ona nesla ji mateři své.
So kom dei med hovudet hans på eit fat og gav det til gjenta, og ho gjekk til mor si med det.
12 A přišedše učedlníci jeho, vzali tělo jeho a pochovali je; a šedše, pověděli to Ježíšovi.
Og læresveinarne hans kom og tok liket og bar honom til gravi; sidan gjekk dei til Jesus med bod um det som var hendt.
13 A uslyšev to Ježíš, plavil se odtud na lodičce na místo pusté soukromí. A uslyševše o tom zástupové, šli za ním pěšky z měst.
Då Jesus høyrde det, for han i ein båt burt til ein øydestad, so han kunde få vera åleine; men folket fekk spurt det og fylgde etter honom landveges frå byarne.
14 A vyšed Ježíš, uzřel zástup mnohý. I slitovalo mu se jich, a uzdravoval nemocné jejich.
Då han steig i land, fekk han sjå ein stor folkehop, og han tykte hjarteleg synd i deim, og lækte deim som var sjuke.
15 A když bylo k večerou, přistoupili k němu učedlníci jeho, řkouce: Pusté jest místo toto, a čas již pominul. Rozpusť zástupy, ať jdouce do městeček, nakoupí sobě pokrmů.
Då det leid til kvelds, gjekk læresveinarne burt til honom og sagde: «Det er audt her, og dagen lid; send folket frå deg, so dei kann ganga burt i grenderne og kjøpa seg mat!»
16 Ježíš pak řekl jim: Není potřebí odcházeti, dejte vy jim jísti.
«Dei treng ikkje ganga burt, » sagde Jesus; «gjev de deim mat!»
17 A oni řkou jemu: Nemáme zde, než pět chlebů a dvě rybě.
«Me hev’kje her anna fem brødleivar og tvo fiskar, » svara dei.
18 Kterýžto dí jim: Přinestež mi je sem.
«Kom hit til meg med det!» sagde han.
19 A rozkázav zástupu posaditi se na trávě a vzav pět chlebů a dvě rybě, vzhléd v nebe, požehnal, a lámaje, dal učedlníkům chleby, a učedlníci zástupům.
So bad han folket setja seg i graset, og tok dei fem brødleivarne og dei tvo fiskarne, og såg upp imot himmelen og velsigna deim, og so braut han brødet og gav det til læresveinarne, og læresveinarne gav det til folket.
20 I jedli všickni a nasyceni jsou. I sebrali pozůstalých drobtů, dvanácte košů plných.
Alle åt og vart mette, og då dei samla upp dei stykki som att var, so vart det tolv fulle korger.
21 Těch pak, kteříž jedli, bylo okolo pěti tisíců mužů, kromě žen a dětí.
Og det var um lag fem tusund mann som hadde ete, umfram kvinnor og born.
22 A ihned přinutil učedlníky své, aby vstoupili na lodí a předešli jej za moře, dokudž by nerozpustil zástupů.
Med same dette var gjort, nøydde han læresveinarne til å ganga i båten og fara fyre seg yver sjøen, med han bad farvel med folket.
23 A rozpustiv zástupy, vstoupil na horu soukromí, aby se modlil. A když byl večer, sám byl tam.
Då han so hadde sendt folket frå seg, gjekk han upp i fjellet, so han kunde vera for seg sjølv og beda, og etter det var avdaga, var han der einsleg.
24 Lodí pak již byla uprostřed moře, zmítající se vlnami, nebo byl vítr odporný jim.
Båten var alt midt utpå sjøen og tevla hardt i bylgjorne; for vinden var imot.
25 Při čtvrtém pak bdění nočním bral se k nim Ježíš, jda po moři.
Då, i den fjorde nattevakti, kom han gangande burtimot deim yver sjøen;
26 A vidouce jej učedlníci po moři jdoucího, zarmoutili se, řkouce: Obluda jest. A strachem křičeli.
og då læresveinarne såg han ganga på sjøen, vart dei forfærde og sagde: «Det er eit skrymt!» og dei var so rædde at dei skreik.
27 Ale ihned Ježíš promluvil k nim, řka: Doufejtež, jáť jsem, nebojte se.
Men i det same tala han til deim og sagde: «Ver hugheile! Det er eg. Ver ikkje rædde!»
28 I odpověděv Petr, řekl: Pane, jsi-li ty, rozkažiž mi k sobě přijíti po vodě.
Då tok Peter til ords og sagde: «Herre, er det du, so seg at eg skal koma til deg på vatnet!»
29 A on řekl: Pojď. A vystoupiv Petr z lodí, šel po vodě, aby přišel k Ježíšovi.
«Kom du!» svara han. So steig Peter ut or båten og gjekk burtyver vatnet og vilde møta Jesus.
30 Ale vida vítr tuhý, bál se. A počav tonouti, zkřikl, řka: Pane, pomoz mi.
Men då han såg det harde veret, vart han rædd, og tok til å søkka. Då ropa han: «Herre, frels meg!»
31 A ihned Ježíš vztáh ruku, ujal jej a řekl jemu: Malé víry, pročežs pochyboval?
Og med det same rette Jesus ut handi og greip honom og sagde: «Kor lite tru du hev! Kvi tvila du?»
32 A jakž oni vstoupili na lodí, přestal vítr.
So steig dei upp i båten, og vinden lagde seg.
33 Ti pak, kteříž na lodí byli, přistoupivše, klaněli se jemu, řkouce: Jistě Syn Boží jsi.
Og dei som var i båten, fall på kne for honom og sagde: «Ja, sanneleg er du Guds Son!»
34 A přeplavivše se, přišli do země Genezaretské.
Då dei var komne yver, lagde dei til lands i Gennesaret.
35 A poznavše jej muži místa toho, rozeslali po vší té krajině vůkol, a shromáždili k němu všecky neduživé.
Folket der i bygdi kjende honom att, og sende bod kringum i heile grannelaget. Då kom dei til honom med alle som hadde vondt,
36 A prosili ho, aby se aspoň podolka roucha jeho dotkli. A kteřížkoli dotkli se, uzdraveni jsou.
og dei bad um dei berre måtte få taka i falden på kjolen hans, og alle som kom nær honom, vart gode att.
