Matouš 13
1 A v ten den vyšed Ježíš z domu, sedl podle moře.
Samme dagen gikk Jesus hjemmefra og satte seg nede ved sjøen for å undervise.
2 I sešli se k němu zástupové mnozí, takže vstoupiv na lodí, seděl, všecken pak zástup stál na břehu.
Snart hadde det samlet seg så mye folk omkring ham, at han var nødt til å stige om bord i en båt og sitte i den for å tale, mens folket sto på stranden. Han underviste dem ved å fortelle mange bilder, som for eksempel dette:”En bonde gikk ut på åkeren sin for å så.
3 I mluvil jim mnoho v podobenstvích, řka: Aj, vyšel rozsevač, aby rozsíval.
4 A když on rozsíval, některá seménka padla podle cesty, a přiletěli ptáci, i szobali je.
Mens han sådde, falt noe av såkornet på veien langs åkeren, og fuglene kom og plukket det i seg.
5 Jiná pak padla na místa skalnatá, kdežto neměla mnoho země; a rychle vzešla, protože neměla hlubokosti země.
Noe korn falt der jorden var steinete og jordlaget tynt. Her vokste plantene raskt opp,
6 Ale když slunce vzešlo, uvadla, a že neměla kořene, uschla.
men i den hete solen visnet de og døde, etter som røttene satt så grunt i bakken.
7 Jiná pak padla v trní; i vzrostlo trní, a udusilo je.
Noe korn falt blant tistlene, og mens tistlene vokste opp, kvalte de kornplantene.
8 A jiná padla v zemi dobrou; i vydalo užitek, některé stý, jiné šedesátý a jiné třidcátý.
Mestedelen av kornet falt i fruktbar jord og ga 30, 60 og til og med 100 ganger så mye avling som bonden hadde sådd.
9 Kdo má uši k slyšení, slyš.
Lytt nøye og forsøk å forstå!”
10 Tedy přistoupivše učedlníci, řekli jemu: Proč jim v podobenstvích mluvíš?
Disiplene kom seinere til Jesus og spurte:”Hvorfor forteller du slike bilder som dette for folket?”
11 On pak odpověděv, řekl jim: Nebo vám dáno jest znáti tajemství království nebeského, ale jim není dáno.
Da forklarte han og sa:”Dere har fått gaven til å forstå undervisningen min om hvordan Gud vil frelse menneskene og gjøre dem til sitt eget folk, men andre har ikke fått den gaven.
12 (Nebo kdož má, bude jemu dáno a rozhojníť se; ale kdož nemá, i to, což má, bude od něho odjato.)
De som forstår det jeg sier, skal med tiden forstå enda mer. Men de som ikke forstår noe særlig av det, de skal til slutt miste også den lille innsikten de hadde.
13 Protoť v podobenstvích mluvím jim, že vidouce nevidí, a slyšíce neslyší, ani rozumějí.
Det er derfor jeg forteller disse bildene, slik at menneskene skal høre og se, men likevel ikke forstå.
14 A plní se na nich proroctví Izaiáše, řkoucí: Ušima uslyšíte, ale nesrozumíte; a hledíce, hleděti budete, ale neuzříte.
Gjennom dette blir det til virkelighet som Gud har forutsagt hos profeten Jesaja:’Dere skal høre det jeg sier, men likevel ikke forstå. Dere skal se det jeg gjør, men likevel ikke fatte!
15 Nebo ztučnělo jest srdce lidu tohoto, a ušima těžce slyšeli a oči své zamhouřili, aby snad někdy neuzřeli očima a ušima neslyšeli a srdcem nesrozuměli, a neobrátili se, a já abych jich neuzdravil.
Ja, dette folkets hjerter er så hardt og likegyldig at de ikke kan forstå. Deres hørsel er sløvet, slik at de ikke kan høre, og de har lukket øynene sine, slik at de ikke kan se. Derfor kan de ikke vende om til meg og bli helbredet!’
16 Ale oči vaše blahoslavené jsou, že vidí, i uši vaše, že slyší.
Men dere kan være lykkelige, for øynene deres kan se og ørene deres kan høre.
17 Amen zajisté pravím vám, že mnozí proroci a spravedliví žádali viděti to, což vy vidíte, a neviděli, a slyšeti to, což vy slyšíte, a neslyšeli.
Jeg forsikrer dere at mange profeter, og andre som fulgte Guds vilje, har lengtet etter å få se og høre det som dere nå får være med om, men de fikk aldri muligheten til det.
18 Vy tedy slyšte podobenství rozsevače.
Her er forklaringen om bonden som sådde såkornet i åkeren:
19 Každý, kdož slyší slovo království a nerozumí, přichází ten zlý a uchvacuje to, což jest vsáto v srdce jeho. To jest ten, kterýž podle cesty vsát jest.
Den harde veien langs åkeren, der noe av såkornet falt, ligner hjertet til en person som hører budskapet om at Gud vil frelse menneskene og gjøre de til sitt eget folk, men ikke tar det på alvor. Straks er den onde på plass og plukker bort såkornet fra hjertet.
20 Ale v skalnatou zemi vsátý, ten jest, kterýž slyší slovo, a hned je s radostí přijímá.
Det tynne jordlaget er likt hjertet til en person som hører budskapet og tar imot det med ekte glede,
21 Než nemá v sobě kořene, ale jest časný, a když přichází soužení nebo protivenství pro slovo, hned se horší.
men som ikke har dybde i seg, slik at røttene kan utvikle seg. Etter en tid kommer vanskeligheter eller forfølgelser på grunn av troen, da avtar entusiasmen og han forlater troen.
22 Ale mezi trní vsátý, ten jest, kterýž slyší slovo Boží, ale pečování tohoto světa a oklamání zboží udušuje slovo, i bývá učiněno bez užitku. (aiōn g165)
Jorden som var dekket med frø fra tistler, kan bli sammenlignet med en person som hører budskapet, men lar hverdagens bekymringer og begjæret etter å tjene mest mulig penger kvele det han fikk høre. Budskapet får ikke påvirke livet hans. (aiōn g165)
23 V dobrou pak zemi vsátý, ten jest, kterýž slyší slovo a rozumí, i ovoce nese a vydává, některé zajisté stý, a jiné šedesátý, jiné pak třidcátý.
Den fruktbare jorden derimot, ligner hjertet til en person som hører til budskapet og forstår det og lar det påvirke hele livet sitt. Han gir en avling som er 30, 60 eller til og med 100 ganger så stor som den mengde såkorn som falt i hjertet hans.”
24 Jiné podobenství předložil jim, řka: Podobno jest království nebeské člověku, rozsívajícímu dobré semeno na poli svém.
Dette er et annet bilde som Jesus fortalte:”Der Gud bestemmer, blir det som når en bonde sådde rent såkorn i åkeren sin.
25 Když pak lidé zesnuli, přišel nepřítel jeho a nasál koukole mezi pšenici a odšel.
En natt da alle lå og sov, kom fienden hans og sådde ugress blant hveten. Etterpå snek han usett bort.
26 A když vzrostla bylina a užitek přinesla, tedy ukázal se i koukol.
Da såkornet begynte å spire og sette i aks, vokste også ugresset opp.
27 I přistoupivše služebníci hospodáře toho, řekli jemu: Pane, všaks dobrého semene nasál na poli svém, kdeže se pak vzal koukol?
Tjenerne til bonden gikk til ham og sa:’Herre, åkeren der du sådde det rene såkornet, er full av ugress! Hvor kommer det fra?’
28 A on řekl jim: Nepřítel člověk to učinil. Služebníci pak řekli mu: Chceš-liž, tedy půjdeme a vytrháme jej?
’Det må være en fiende som har vært der’, svarte herren deres. Tjeneren spurte da:’Skal vi rykke opp ugresset?’
29 On pak odpověděl: Nikoli, abyste trhajíce koukol, spolu s ním nevytrhali pšenice.
’Nei’, sa han,’da kommer dere til å skade hveten samtidig.
30 Nechte, ať obé spolu roste až do žni. A v čas žni dím žencům: Vytrhejte nejprv koukol a svažte jej v snopky k spálení, ale pšenici shromažďte do stodoly mé.
La begge deler vokse sammen til det blir tid for å høste. Når tiden er inne, skal jeg si til høstfolkene: Skill bort ugresset og bunt det sammen, slik at det kan bli brent opp. Etterpå kan dere samle inn hveten i mitt forrådskammer.’”
31 Jiné podobenství předložil jim, řka: Podobno jest království nebeské zrnu horčičnému, kteréž vzav člověk, vsál na poli svém.
Jesus fortalte også dette bildet for dem:”Der Gud bestemmer, blir det som når en gartner sår et sennepsfrø i hagen. Det er det minste av alle frøene,
32 Kteréžto zajisté nejmenší jest mezi všemi semeny, když pak vzroste, větší jest všech bylin, a bývá strom, takže ptactvo nebeské přiletíce, hnízda sobě dělají na ratolestech jeho.
men når det har vokst opp, er det størst blant krydderplantene. Det blir til et tre der fuglene kan komme og bygge reir i grenene.”
33 Jiné podobenství mluvil jim, řka: Podobno jest království nebeské kvasu, kterýž vzavši žena, zadělala ve třech měřicích mouky, až by zkysalo všecko.
Han fortalte også et annen bilde:”Der Gud bestemmer, blir det som når en kvinne blander gjær i deigen mens hun baker. Hun tar bare en liten smule gjær og blander den inn i en stor mengde mel og elter alt sammen. Over tid virker gjæren i hele deigen.”
34 Toto všecko mluvil Ježíš v podobenstvích k zástupům, a bez podobenství nemluvil jim,
Alt dette fortalte Jesus til folket ved å bruke bilder. Ja, han talte bare til dem gjennom bilder.
35 Aby se naplnilo povědění skrze proroka, řkoucího: Otevru v podobenstvích ústa svá, vypravovati budu skryté věci od založení světa.
Ved dette ble det virkelig som Gud hadde forutsagt ved sin profet:”Jeg skal tale i bilder, jeg skal fortelle hemmeligheter som er gjemt fra verdens skapelse av.”
36 Tedy rozpustiv zástupy, šel do domu Ježíš. I přistoupili k němu učedlníci jeho, řkouce: Vylož nám podobenství o koukoli toho pole.
Litt etter dro Jesus fra folket og gikk til huset der han bodde. Der ba disiplene om at han måtte forklare bildet om ugresset og hveten for dem.
37 On pak odpovídaje, řekl jim: Rozsevač dobrého semene jestiť Syn člověka.
”Det skal jeg gjøre”, sa han.”Jeg, Menneskesønnen, er den som sår det rene såkornet.
38 A pole jest tento svět, dobré pak símě jsouť synové království, ale koukol jsou synové toho zlostníka.
Åkeren er verden, og såkornet representerer de menneskene som tilhører Gud og er hans eget folk. Ugresset er de som tilhører den onde.
39 A nepřítel, kterýž jej rozsívá, jestiť ďábel, ale žeň jest skonání světa, a ženci jsou andělé. (aiōn g165)
Fienden, som sådde ugresset blant hveten, er djevelen. Høsttiden er verdens ende, og høstfolkene er englene. (aiōn g165)
Som når ugresset blir skilt fra hveten og brent opp, slik skal det være ved tidenes slutt. (aiōn g165)
41 Pošle Syn člověka anděly své, i vyberouť z království jeho všecka pohoršení, i ty, kteříž činí nepravost,
Jeg, Menneskesønnen, skal sende ut englene mine, og de skal rense Guds verden. De skal ta bort alle dem som lokker menneskene til synd og gjør det som er ondt.
42 A uvrhouť je do peci ohnivé. Tamť bude pláč a škřipení zubů.
De onde skal bli kastet i den brennende ovnen. Der skal de gråte av angst og fortvilelse.
43 A tehdážť spravedliví stkvíti se budou jako slunce v království Otce svého. Kdo má uši k slyšení, slyš.
De som følger Faderens vilje, skal lyse som solen i den nye verden der deres Far i himmelen regjerer. Lytt nøye og forsøk å forstå!”
44 Opět podobno jest království nebeské pokladu skrytému v poli, kterýž nalezna člověk, skrývá, a radostí pro něj odejde a prodá všecko, což má, a koupí pole to.
Jesus fortalte enda flere bilder. Han sa:”Der Gud bestemmer, blir det som når en mann oppdager en skatt i en åker. I sin iver graver han ned skatten igjen og går og selger alt han eier for å kunne kjøpe åkeren, for at skatten kan bli hans.
45 Opět podobno jest království nebeské člověku kupci, hledajícímu dobrých perel.
Der Gud bestemmer, blir det også som når en kjøpmann er på jakt etter kostbare perler.
46 Kterýž nalezna jednu velmi drahou perlu, odšel a prodal všecko, což měl, a koupil ji.
Når han oppdager en ekstra verdifull perle, går han av sted og selger alt han eier for å kunne kjøpe den.
47 Opět podobno jest království nebeské vrši puštěné do moře a ze všelikého plodu shromažďující;
Der Gud bestemmer, blir det også som når noen kaster not ut i sjøen for å fange fisk av forskjellige slag, både spiselige og uspiselige.
48 Kteroužto, když naplněna byla, vytáhše na břeh a sedíce, vybírali, což dobrého bylo, v nádoby své, a což bylo zlého, preč zamítali.
Når noten er full drar de den opp på stranden og setter seg ned og sorterer fisken. De spiselige fiskene samler de i en korg, men de andre kaster de fra seg.
Slik skal det bli ved tidenes slutt. Englene skal komme og skille de onde menneskene fra de som følger Guds vilje. (aiōn g165)
50 A uvrhou je do peci ohnivé. Tamť bude pláč a škřipení zubů.
Etterpå blir de onde kastet i den brennende ovnen. Der skal de gråte av angst og fortvilelse.
51 Potom dí jim Ježíš: Srozuměli-li jste tomuto všemu? Řekli jemu: I ovšem, Pane.
Har dere forstått alle disse bildene?””Ja”, sa de,”det har vi.”
52 On pak řekl jim: Protož každý učitel umělý v království nebeském podoben jest člověku hospodáři, kterýž vynáší z pokladu svého nové i staré věci.
Da sa han:”Det betyr at hver person som kjenner til Skriften, og nå hører til det folk som Gud regjerer over, i fortsettelsen kan fortelle om både den nye og den gamle måten å tjene Gud på.”
53 I stalo se, když dokonal Ježíš podobenství tato, bral se odtud.
Da Jesus hadde fortalt alle disse bildene, dro fra han stedet.
54 A přišed do vlasti své, učil je v školách jejich, takže se velmi divili, řkouce: Odkud má tento moudrost tuto a moc tuto?
Han kom litt etter til hjembyen sin Nasaret. Der underviste han i synagogen. Han overrasket alle med sin visdom og miraklene sine.
55 Zdaliž tento není syn tesařův? a zdaliž matka jeho neslove Maria a bratří jeho Jakub a Jozes a Šimon a Judas?
”Hvordan er dette mulig?” undret folket.”Dette er jo bare sønnen til snekkeren. Vi kjenner moren hans, Maria, og brødrene hans Jakob, Josef, Simon og Judas.
56 A sestry jeho zdaliž také všecky u nás nejsou? Odkudž tedy má tyto všecky věci?
Alle søstrene hans bor jo her. Hvor har han fått alt dette fra?”
57 I zhoršili se na něm. A Ježíš řekl: Není prorok beze cti, než v své vlasti a v domu svém.
Og de irriterte seg over ham. Da sa Jesus til dem:”En profet som bringer Guds budskap, blir anerkjent over alt, bortsett fra i sin egen hjemby og i sin egen familie.”
58 I neučinil tu mnoho divů, pro nevěru jejich.
Siden de ikke trodde på ham gjorde han bare noen få mirakler der.
