< Matouš 12 >
1 V ten čas šel Ježíš v den sváteční skrze obilí, a učedlníci jeho lačni jsouce, počali vymínati klasy a jísti.
På en hviledag gikk Jesus og disiplene langs noen kornåkrer. Disiplene var sultne og begynte å plukke aks for å spise.
2 Farizeové pak vidouce to, řekli jemu: Hle, učedlníci tvoji činí to, čehož nesluší činiti v den sváteční.
Noen fariseere fikk se det og protesterte:”Se hva de gjør! Det er jo forbudt å høste på hviledagen i følge Moseloven.”
3 On pak řekl jim: Co jste nečtli, co jest učinil David, když lačněl, on i ti, kteříž s ním byli?
Jesus sa til dem:”Har dere aldri lest om det kong David gjorde da han og mennene som fulgte han, ble sultne?
4 Kterak všel do domu Božího a chleby posvátné jedl, kterýchžto jemu neslušelo jísti, ani těm, kteříž s ním byli, než toliko samým kněžím?
Han gikk inn i Guds hus, og både han og de som var med ham spiste av de spesielle brødene som bare prestene har lov til å spise. De brøt også loven.
5 Anebo zdali jste nečtli v Zákoně, že kněží ve dny sváteční v chrámě svátek ruší, a jsou bez hříchu?
Har dere heller ikke lest i loven at prestene som gjør tjeneste i templet, får arbeide på hviledagen?
6 Ale pravímť vám, žeť větší jest tuto nežli chrám.
Jeg kan forsikre dere at her finnes en som er større enn templet!
7 Než kdybyste věděli, co je to: Milosrdenství chci a ne oběti, neodsuzovali byste nevinných.
Dersom dere forsto det som menes med ordene:’Jeg vil heller at dere viser hverandre kjærlighet, enn at dere ofrer til meg’, da ville dere ikke dømme dem som er uskyldige.
8 Syn zajisté člověka jestiť pánem i dne svátečního.
For jeg, Menneskesønnen, har rett til å avgjøre hva som er tillatt på hviledagen.”
9 A poodšed odtud Ježíš, přišel do školy jejich.
Litt etter gikk Jesus videre og kom inn i synagogen deres.
10 A aj, byl tu člověk, maje ruku uschlou. I tázali se ho, řkouce: Sluší-li v den sváteční uzdravovati? aby jej obžalovali.
Der fikk han se en mann som hadde en handikappet hånd. Fariseerne spurte ham da:”Tillater Moseloven at noen kan bli helbredet på hviledagen?” De håpet naturligvis at han skulle svare”ja”, for da kunne de få noe å anklage ham for.
11 On pak dí jim: Který bude z vás člověk, ješto by měl ovci jednu, a kdyby ta upadla do jámy v den sváteční, i zdaliž dosáhna nevytáhne jí?
Han svarte:”Om noen av dere har en sau og den faller i en grøft på hviledagen, griper han ikke da inn og drar opp sauen samme dagen? Selvfølgelig gjør han det!
12 A čím lepší jest člověk nežli ovce? A protož slušíť v den sváteční dobře činiti.
Tenk på hvor mye mer verd et menneske er, enn en sau! Det er altså tillatt å gjøre godt på hviledagen.”
13 Tedy řekl člověku tomu: Vztáhni ruku svou. I vztáhl, a učiněna jest zdravá jako i druhá.
Så sa han til mannen:”Rekk fram hånden din.” Da mannen gjorde det, ble hånden frisk, og like sterk som den andre!
14 Farizeové pak vyšedše, drželi radu proti němu, kterak by jej zahladili.
Fariseerne gikk ut og begynte å legge opp planer om hvordan de kunne få Jesus arrestert og drept.
15 A věda to Ježíš, šel odtud. I šli za ním zástupové mnozí, a uzdravil je všecky.
Da Jesus fikk greie på dette, dro han bort fra stedet der. Mange mennesker fulgte etter ham, og han helbredet alle de som var syke blant dem.
16 A s pohrůžkou přikázal jim, aby ho nezjevovali,
For ikke å vekke mistanker om hvem han var, forbød han dem strengt å fortelle om det som skjedde.
17 Aby se naplnilo povědění skrze Izaiáše proroka, řkoucího:
Gjennom dette ble det som Gud hadde sagt ved profeten Jesaja, til virkelighet:
18 Aj, služebník můj, kteréhož jsem vyvolil, milý můj, v němž se dobře zalíbilo duši mé. Položím Ducha svého na něj, a soud národům zvěstovati bude.
”Dette er min utvalgte tjener! Han er min elskede, mitt hjertes glede. Jeg skal fylle ham med min Ånd, og han skal bevise for folket hva som er rettferdighet.
19 Nebude se vaditi, ani křičeti, ani kdo na ulicích uslyší hlas jeho.
Han griper ikke til vold eller skriker, stemmen hans skal ikke bli hørt på gatene!
20 Třtiny nalomené nedolomí, a lnu kouřícího se neuhasí, až i vypoví soud k vítězství.
Han slår ikke ned de svake eller slukker ut det håp som er i ferd med å svinne bort. En dag skal han la rettferdigheten seire.
21 A ve jménu jeho národové doufati budou.
Han skal være verdens håp.”
22 Tedy podán jemu ďábelstvím posedlý, slepý a němý. I uzdravil jej, takže ten byv slepý a němý, i mluvil i viděl.
De førte til han en besatt som var både blind og stum. Jesus helbredet ham, slik at han kunne se og snakke.
23 I divili se všickni zástupové a pravili: Není-liž tento Syn Davidův?
Folk ble helt forundret og sa:”Kanskje Jesus likevel er den som skal arve kong Davids trone?”
24 Ale farizeové to uslyševše, řekli: Tento nevymítá ďáblů než Belzebubem, knížetem ďábelským.
Da fariseerne fikk høre om miraklet, sa de:”Han driver sikkert ut de onde åndene med hjelp av Satan, som er høvding for de onde åndene.”
25 Ježíš pak znaje myšlení jejich, dí jim: Každé království rozdělené samo v sobě zpustne, a každé město neb dům proti sobě rozdělený nestane.
Jesus, som forsto hva fariseerne tenkte, sa til dem:”Et rike som kommer i strid med seg selv, går under, og en by eller en familie som er i innbyrdes konflikt med hverandre, vil snart opphøre å eksistere.
26 A jestližeť satan satana vymítá, proti sobě rozdělen jest. Kterak tedy stane království jeho?
Dersom Satan nå driver ut sine egne onde ånder, da strider han jo mot seg selv. Hvordan skal han da kunne fortsette å styre riket sitt?
27 A vymítám-liť já ďábly v Belzebubu, synové vaši v kom vymítají? Protož oni soudcové vaši budou.
Dersom jeg driver ut de onde åndene ved hjelp av Satan, hvilken kraft er det da deres egne tilhengere bruker når de driver dem ut? Kanskje dere selv kan svare på anklagene deres!
28 Pakliť já Duchem Božím ďábly vymítám, jistě přišlo jest mezi vás království Boží.
Dersom det er med Guds Ånd jeg driver ut de onde åndene, har jo Gud kommet for å regjere blant dere.
29 Aneb kterak kdo může do domu silného reka vjíti a jeho nádobí pobrati, leč by prve svázal toho silného, a teprvť by dům jeho obloupiti mohl?
På denne måten er det: Satan er som en sterk mann. Om noen vil gå inn i huset til den sterke mannen og rane ham for det han eier, da må de først binde ham. Etterpå kan de gå inn og rane hjemmet hans.
30 Kdož není se mnou, proti mně jest; a kdo neshromažďuje se mnou, rozptylujeť.
Den som ikke er med meg, er imot meg, og den som ikke hjelper meg i mitt arbeid, han motarbeider meg.
31 Protož pravím vám: Všeliký hřích i rouhání bude lidem odpuštěno, ale rouhání proti Duchu svatému nebude odpuštěno lidem.
Jeg advarer dere: All synd og spott kan bli tilgitt, men spott mot Guds Hellige Ånd blir ikke tilgitt. Det er en utilgivelig synd.
32 A kdyby kdo řekl slovo proti Synu člověka, bude jemu odpuštěno, ale kdož by mluvil proti Duchu svatému, nebude jemu odpuštěno, ani na tomto světě, ani na budoucím. (aiōn )
Den som sier noe mot meg, Menneskesønnen, kan få tilgivelse, men den som sier noe mot Guds Hellige Ånd, kommer aldri til å bli tilgitt, det være seg i denne verden eller i den kommende. (aiōn )
33 A protož nebo čiňte strom dobrý, a ovoce jeho dobré; anebo čiňte strom zlý, a ovoce jeho zlé. Neboť po ovoci strom bývá poznán.
Et tre blir kjent igjen på frukten sin. Enten er treet godt og bærer god frukt, eller så er det dårlig og bærer dårlig frukt.
34 Pokolení ještěrčí, kterakž můžete dobré věci mluviti, jsouce zlí? Nebo z hojnosti srdce ústa mluví.
Ormeyngel! Hvordan kan dere som er onde, si noe godt? Munnen uttrykker jo det hjertet er fullt av.
35 Dobrý člověk z dobrého pokladu srdce vynáší dobré, a zlý člověk ze zlého pokladu vynáší zlé.
Ordene fra et godt menneske viser den godhet som bor i hjertet, mens ordene fra et ondt menneske avslører det onde hjertet.
36 Ale pravím vám, že z každého slova prázdného, kteréž mluviti budou lidé, vydadí počet v den soudný.
Jeg sier dere at på dommens dag skal dere få stå til rette for hvert unyttig ord dere har snakket.
37 Nebo z slov svých spravedliv budeš učiněn, a z řečí tvých budeš odsouzen.
De ordene dere nå bruker, skal avgjøre skjebnen for dere da. Enten kommer dere til å bli frikjent ved dem, eller så blir dere dømt ved dem.”
38 Tehdy odpověděli někteří z zákoníků a farizeů, řkouce: Mistře, chceme od tebe znamení viděti.
En dag kom noen av de skriftlærde sammen med fariseerne, og ba om å få se et tegn som skulle bevise at Jesus virkelig var Messias, den lovede kongen.
39 On pak odpovídaje, dí jim: Pokolení zlé a cizoložné znamení hledá, a znamení nebude jemu dáno, jediné znamení Jonáše proroka.
Jesus svarte:”Denne onde og gudløse slekten krever et tegn, det eneste tegnet de skal få se, er det som skjedde med profeten Jona.
40 Nebo jakož byl Jonáš v břiše velryba tři dni a tři noci, takť bude Syn člověka v srdci země tři dni a tři noci.
På samme måten som Jona var i den store fisken i tre døgn, kommer jeg, Menneskesønnen, til å være i jordens indre i tre døgn.
41 Muži Ninivitští stanou na soudu s pokolením tímto, a odsoudí je, protože pokání činili k Jonášovu kázání, a aj, víceť jest nežli Jonáš tuto.
Innbyggerne i Ninive skal på dommens dag stå opp fra de døde sammen med dere og dømme dere. De ga opp sin onde livsstil og vendte seg om til Gud da de hørte Jona holde fram Guds budskap. Og her finnes en som er større enn Jona, men dere nekter å tro på ham.
42 Královna od poledne povstane k soudu s pokolením tímto, a odsoudí je; nebo přijela od končin země, aby slyšela moudrost Šalomounovu, a aj, víceť jest tuto nežli Šalomoun.
Også dronningen fra Syden skal på dommens dag stige fram som vitne mot denne slekten og dømme den. Hun kom jo helt fra et fjernt land for å høre på visdommen til Salomo. Og her finnes en som er større enn Salomo, men dere nekter å tro på ham.
43 Když pak nečistý duch vyjde od člověka, chodí po místech suchých, hledaje odpočinutí, ale nenalézaje, dí:
Denne onde slekten kommer til å bli rammet av samme skjebnen som mange besatte gjør: Når en ond Ånd blir drevet ut av et menneske, flakker den urolig omkring i ørkenen og leter etter et nytt offer. Om den ikke finner noe, sier den:’Jeg vender tilbake til det menneske der jeg kom fra.’ Og når den gjør det, finner den hjertet tomt, rent og pyntet. Da leter den etter sju ånder til, enda verre enn seg selv. Sammen tar de kontrollen over mennesket, og det får det langt verre enn det hadde før.”
44 Navrátím se do domu svého, odkudž jsem vyšel. A přijda, nalezne prázdný, vyčištěný a ozdobený.
45 Tedy jde a vezme s sebou sedm jiných duchů horších, a vejdouce, přebývají tam, i bývají poslední věci člověka toho horší nežli první. Takť bude i tomuto zlému pokolení.
46 A když on ještě mluvil k zástupům, aj, matka a bratří jeho stáli vně, žádajíce s ním promluviti.
Mens Jesus fortsatt talte til folket, kom moren og brødre hans dit og ville snakke med ham, men de stanset utenfor huset. Noen sa til han:”Moren din og brødrene dine står utenfor og vil treffe deg.”
47 I řekl jemu jeden: Aj, matka tvá i bratří tvoji stojí vně, chtíce s tebou mluviti.
48 On pak odpovídaje, řekl tomu, kterýž k němu byl promluvil: Kdo jest matka má? A kdo jsou bratří moji?
Men han svarte:”Moren min og brødrene mine! Hvem er det?”
49 A vztáhna ruku svou na učedlníky své, i řekl: Aj, matka má i bratří moji.
Så pekte han på disiplene og sa:”Dette er moren min og brødrene mine.
50 Nebo kdož by činil vůli Otce mého nebeského, tenť jest bratr můj, i sestra má, i matka má.
Hver og en som lyder min Far i himmelen, er broren, og søsteren og moren min!”