Marek 15
1 A hned ráno uradivše se přední kněží s staršími a s zákoníky i se vším shromážděním, svázavše Ježíše, vedli jej a dali Pilátovi.
Tidlig neste morgen samlet øversteprestene, folkets ledere og de skriftlærde, hele Det jødiske rådet seg for å drøfte saken videre om Jesus. De bandt Jesus, førte ham bort og overlot ham til Pilatus, som var den romerske landshøvdingen på den tiden.
2 I otázal se ho Pilát: Ty-liž jsi král Židovský? A on odpověděv, řekl jemu: Ty pravíš.
Pilatus spurte Jesus:”Er du jødenes konge?” Han svarte:”Det er du selv som kaller meg dette.”
3 I žalovali na něj přední kněží mnoho. On pak nic neodpovídal.
Øversteprestene anklaget Jesus for en rekke forskjellige forbrytelser, og Pilatus spurte ham:”Hvorfor sier du ingenting? Du hører jo alt det de anklager deg for!”
4 Tedy Pilát otázal se ho opět, řka: Nic neodpovídáš? Hle, jak mnoho proti tobě svědčí.
5 Ale Ježíš předce nic neodpověděl, takže se podivil Pilát.
Til Pilatus sin store forbauselse svarte ikke Jesus med ett eneste ord.
6 Ve svátek pak propouštíval jim jednoho z vězňů, za kteréhož by prosili.
Ved påskehøytiden brukte alltid Pilatus å frigi en fange etter ønske fra folket, samme hvem jødene ville ha fri.
7 I byl jeden, kterýž sloul Barabbáš, jenž s svárlivými byl v vězení, kteříž v svadě vraždu byli spáchali.
Nettopp nå satt det en mann fengslet som het Barabbas. Han hadde sammen med noen andre blitt dømt for drap under et politisk opprør.
8 A zvolav zástup, počal prositi, aby učinil, jakož jim vždycky činíval.
Folket begynte å samle seg rundt Pilatus for å be ham gjøre som han alltid pleide.
9 Pilát pak odpověděl jim, řka: Chcete-li, propustím vám krále Židovského?
”Er det jødenes konge dere vil at jeg skal slippe fri?” spurte Pilatus.
10 (Nebo věděl, že jsou jej z závisti vydali přední kněží.)
Han visste mer enn godt at øversteprestene bare hadde overlatt Jesus til ham fordi de var misunnelige på ham.
11 Ale přední kněží ponukli zástupu, aby jim raději propustil Barabbáše.
Øversteprestene hisset nå opp folket og fikk dem til å kreve at Barabbas skulle bli satt fri i stedet for Jesus.
12 A Pilát odpověděv, řekl jim zase: Což pak chcete, ať učiním tomu, kteréhož králem Židovským nazýváte?
Pilatus spurte på nytt:”Hva skal jeg da gjøre med denne mannen som dere kaller jødenes konge?”
13 A oni opět zvolali: Ukřižuj ho.
”La ham bli spikret fast på et kors!” ropte de tilbake.
14 A Pilát pravil jim: I což jest zlého učinil? Oni pak více volali: Ukřižuj ho.
”Men hva ondt har han gjort?” spurte Pilatus. Da skrek de enda høyere:”La ham bli spikret fast på et kors!”
15 Tedy Pilát, chtě lidu dosti učiniti, pustil jim Barabbáše, a dal jim Ježíše ubičovaného, aby byl ukřižován.
Til slutt ga Pilatus etter og løslot Barabbas, etter som han ville gjøre folket til lags. Dette innebar at Jesus ble overlatt til å bli pisket og etterpå utlevert til soldatene for at de skulle føre ham bort og spikre ham til korset.
16 Žoldnéři pak uvedli jej vnitř do síně, do radného domu, a svolali všecku sběř.
De romerske soldatene førte først Jesus inn på gårdsplassen utenfor huset til landshøvdingen. Der var hele vaktstyrken blitt kalt sammen.
17 I oblékli jej v šarlat, a korunu spletše z trní, vložili naň.
De kledde på han en rød kappe og laget en krone av torner som de presset ned rundt hodet hans.
18 I počali ho pozdravovati, řkouce: Zdráv buď, králi Židovský.
Så slo de Jesus i hodet med en stav, spytte på han, falt på kne og lot som om de hyllet han.”Leve jødenes konge”, ropte de.
19 A bili hlavu jeho třtinou, a plvali na něj, a sklánějíce kolena, klaněli se jemu.
20 A když se jemu naposmívali, svlékli s něho šarlat, a oblékli jej v roucho jeho vlastní. I vedli jej, aby ho ukřižovali.
Til slutt når de hadde blitt lei av å håne han, tok de av han den røde kappen og kledde han i hans egne klær og førte Jesus bort for å spikre han fast på korset.
21 I přinutili nějakého Šimona Cyrenenského, pomíjejícího je, (kterýž šel z pole, otce Alexandrova a Rufova, ) aby vzal kříž jeho.
På veien til stedet der henrettelsen skulle skje, støtte soldatene på Simon fra Kyréne, han var far til Aleksander og Rufus. Tilfeldigvis var han på vei fra landsbygda inn til Jerusalem, og de tvang ham til å bære korset for Jesus.
22 I vedli jej až na místo Golgota, to jest, (vyložil-li by, ) popravné místo.
Soldatene førte Jesus til det stedet som ble kalt Golgata og som betyr Hodeskallen.
23 I dávali mu píti víno s mirrou, ale on nepřijal ho.
Der ga de ham vin blandet med myrra, men han nektet å drikke det.
24 A ukřižovavše jej, rozdělili roucha jeho, mecíce o ně los, kdo by co vzíti měl.
Etter hvert spikret de Jesus fast på korset og delte klærne hans mellom seg ved å kaste lodd om plaggene.
25 A byla hodina třetí, když ho ukřižovali.
Klokken var omkring ni på morgenen da de spikret ham til korset.
26 A byl nápis viny jeho napsán těmi slovy: Král Židovský.
Over ham hadde de satt opp en plakat med teksten:”Jødenes konge”, for å vise hva han var anklaget for.
27 Ukřižovali také s ním dva lotry: jednoho na pravici a druhého na levici jeho.
Samtidig med Jesus ble også to forbrytere spikret fast, hver på sitt kors. En på hver side av Jesus.
28 I naplněno jest písmo, řkoucí: A s nepravými počten jest.
29 A kteříž tudy chodili mimo něj, rouhali se jemu, potřásajíce hlavami svými, a říkajíce: Hahá, kterýž rušíš chrám Boží, a ve třech dnech jej zase vzděláváš,
De som gikk forbi stedet der henrettelsen hadde skjedd, hånte Jesus, ristet på hodet og sa:”Var det ikke du som kunne rive ned templet og bygge det opp igjen på tre dager?
30 Spomoz sobě samému, a sstup s kříže.
Hjelp deg selv nå og stig ned fra korset.”
31 Též i přední kněží posmívajíce se, jeden k druhému s zákoníky pravili: Jinýmť jest pomáhal, sám sobě pomoci nemůže.
Til og med øversteprestene og de skriftlærde gjorde seg lystige på hans bekostning og fleipte til hverandre.”Han var jo så veldig god til å hjelpe andre”, sa de,”men seg selv han kan ikke hjelpe!
32 Kristus král Izraelský, nechažť nyní sstoupí s kříže, ať uzříme a uvěříme. A i ti, kteříž s ním ukřižováni byli, útržku mu činili.
Skulle han liksom være Messias, Israels lovede konge? Ja, om han nå stiger ned fra korset, da skal vi nok tro ham!” Også de som hadde blitt spikret fast på sine kors sammen med Jesus, hånte ham.
33 A když byla hodina šestá, stala se tma po vší zemi až do hodiny deváté.
Da klokka var tolv, ble det plutselig mørkt over hele landet. Mørket varte helt fram til klokka tre.
34 A v hodinu devátou zvolal Ježíš hlasem velikým, řka: Elói, Elói, lama zabachtani? jenž se vykládá: Bože můj, Bože můj, pročs mne opustil?
Da klokka var rundt tre ropte Jesus med kraftig stemme:”Eloi, Eloi, lama sabaktani?” som betyr:”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forlatt meg?”
35 A někteří z okolo stojících, slyševše to, pravili: Hle, Eliáše volá.
Noen av de som sto i nærheten, misforsto det han sa og trodde at han ropte på Elia.
36 A běžev jeden, naplnil houbu octem a vloživ na tresť, dával jemu píti, řka: Ponechte, uzříme, přijde-li Eliáš, aby jej složil.
En av dem sprang bort og fylte en svamp med sur vin og satte den på en stang og holdt den opp så han kunne få drikke.”La oss se om Elia kommer og tar ham ned”, sa han.
37 Ježíš pak zvolav hlasem velikým, pustil duši.
Men Jesus ropte høyt og sluttet å puste.
38 A opona v chrámě roztrhla se na dvé, od vrchu až dolů.
I samme øyeblikk revnet forhenget som henger foran Det aller helligste rommet i templet i to deler, fra toppen og helt ned.
39 Viděv pak to centurio, kterýž naproti stál, že tak volaje, vypustil duši, řekl: Jistě člověk tento Syn Boží byl.
Da den romerske offiseren som sto nær korset, så på hvilken måte Jesus døde, ropte han:”Denne mannen var virkelig Guds sønn!”
40 Byly pak tu i ženy, zdaleka se dívajíce, mezi nimiž byla Maria Magdaléna, a Maria Jakuba menšího, a Jozesova mátě, a Salome.
Noen kvinner sto litt lenger unna fra stedet der henrettelsen skjedde og så alt som forgikk. Blant dem var Maria Magdalena, Maria, hun som var mor til Jakob den yngre og Joses og Salome.
41 Kteréž, když ještě byl v Galilei, chodily za ním a posluhovaly jemu, i jiné mnohé, kteréž byly s ním vstoupily do Jeruzaléma.
De hadde fulgt Jesus og hjulpet han mens ham var i Galilea. Nå sto de der sammen med mange andre kvinner som var kommet i følge med Jesus opp til Jerusalem.
42 A když již byl večer, (že byl den připravování, to jest před sobotou, )
Alt dette skjedde på fredagen, forberedelsesdagen, altså dagen før hviledagen. Da kvelden nærmet seg,
43 Přišed Jozef z Arimatie, počestná osoba úřadná, kterýž také očekával království Božího, směle všel ku Pilátovi a prosil za tělo Ježíšovo.
var Josef fra Arimatea modig nok så han gikk til Pilatus for å be om å få ta hånd om kroppen til Jesus. Josef var et respektert medlem av Det jødiske rådet, en mann som med iver ventet på at Gud skulle begynne å regjere blant menneskene.
44 Pilát pak podivil se, již-li by umřel. A povolav centuriona, otázal se ho, dávno-li je umřel.
Pilatus hadde vanskelig for å tro at Jesus allerede var død. Derfor kalte han til seg den romerske offiseren for å spørre ham om det var tilfelle.
45 A zvěděv od centuriona, dal tělo Jozefovi.
Da offiseren bekreftet at Jesus virkelig var død, fikk Josef tillatelse til å ta hånd om kroppen hans.
46 A Jozef koupiv plátna, a složiv ho s kříže, obvinul v plátno, i položil do hrobu, kterýž byl vytesán z skály, a přivalil kámen ke dveřům hrobovým.
Josef gikk straks av sted og kjøpte lintøy. Etterpå tok han Jesus ned fra korset, svøpte han i tøyet og la ham i en grav som var hogget ut i fjellet. Etter dette rullet han den store steinen på plass foran inngangen til graven.
47 Ale Maria Magdaléna a Maria Jozesova dívaly se, kde by byl položen.
Både Maria Magdalena og Maria, Joses mor, så hvor han la Jesus.
