Marek 10
1 A vstav odtud, přišel do končin Judských skrze krajinu za Jordánem ležící. I sešli se k němu zase zástupové, a jakž obyčej měl, opět je učil.
Jesus dro fra Galilea, gikk sørover mot Judea og kom inn i området øst for Jordan. Store folkemasser samlet seg rundt ham på nytt. Som vanlig underviste han alle som ville høre.
2 Tedy přistoupivše farizeové, otázali se ho: Sluší-li muži ženu propustiti? pokoušejíce ho.
Noen fariseere kom for å diskutere med Jesus og forsøkte å få ham til å si noe som de kunne sette ham fast for. De spurte:”Mener du at en mann har rett til å skille seg fra kona si?”
3 On pak odpovídaje, řekl jim: Co vám přikázal Mojžíš?
Jesus svarte:”Hvilke regler ga Moses dere om skilsmisse?”
4 Kteřížto řekli: Mojžíš dopustil lístek zapuzení napsati a propustiti.
De svarte:”Han bestemte at det eneste en mann trenger å gjøre, er å skrive ut en attest som bevis på skilsmissen. Da kan han sende kvinnen fra seg.”
5 I odpověděv Ježíš, řekl jim: Pro tvrdost srdce vašeho napsal vám Mojžíš to přikázání.
”Hvorfor ga Moses denne regelen?” fortsatte Jesus.”Jo, fordi han kjente deres harde og onde hjerter.
6 Ale od počátku stvoření muže a ženu učinil je Bůh.
Det var ikke slik Gud hadde tenkt det fra begynnelsen av. Gud skapte menneskene til mann og kvinne.
7 Protoť opustí člověk otce svého i matku, a přídržeti se bude ženy své.
Derfor skal mannen forlate foreldrene sine og holde seg til kona si.
8 I budou dva jedno tělo. A tak již nejsou dva, ale jedno tělo.
De to skal være ett. De er altså ikke lenger to, livet deres er ett.
9 Protož což Bůh spojil, člověk nerozlučuj.
Det Gud har forent, skal ikke menneskene skille.”
10 A v domu opět učedlníci jeho otázali se ho o též věci.
Noe seinere da de kom inn i huset der de bodde, ville disiplene vite mer om dette.
11 I dí jim: Kdož by koli propustil manželku svou a jinou pojal, cizoloží a hřeší proti ní.
Han sa:”Den mannen som skiller seg fra kona si og gifter seg med en annen, han er utro.
12 A jestliže by žena propustila muže svého a za jiného se vdala, cizoloží.
Og dersom en fraskilt kvinne gifter seg på nytt med en annen, da er hun utro.”
13 Tedy přinášeli k němu dítky, aby se jich dotýkal. Ale učedlníci přimlouvali těm, kteříž je nesli.
Noen foreldre kom til Jesus med små barn for at han skulle røre ved dem og be for dem. Men disiplene jaget barna bort.
14 To viděv Ježíš, nelibě to nesl, a řekl jim: Nechtež dítek jíti ke mně a nebraňtež jim, nebo takovýchť jest království Boží.
Jesus så det som skjedde og ble sint:”Send dem ikke fra oss”, sa han til disiplene.”La barna komme til meg, for alle som vil tilhøre Guds eget folk, må bli som disse barna.
15 Amen pravím vám: Kdož by koli nepřijal království Božího jako dítě, nikoliť do něho nevejde.
Ja, jeg forsikrer dere at den som ikke blir som et lite barn, kommer slett ikke til å få tilhøre Guds eget folk.”
16 A bera je na lokty své a vzkládaje na ně ruce, požehnání jim dával.
Så tok han barna i favnen, la hendene på dem og ba sin Far i himmelen om å gi dem alt godt.
17 Potom když vyšel na cestu, přiběhl jeden, a poklekna před ním, otázal se ho, řka: Mistře dobrý, co učiním, abych života věčného dědičně došel? (aiōnios g166)
Da han skulle gå videre, kom en mann løpende og falt på kne for ham og sa:”Gode Mester, hva skal jeg gjøre for å få evig liv?” (aiōnios g166)
18 I řekl mu Ježíš: Co mne nazýváš dobrým? Žádný není dobrý, než sám toliko Bůh.
”Hvorfor kaller du meg god?” spurte Jesus.”Det finnes bare en som er god, og det er Gud.
19 Přikázání umíš: Nezcizoložíš, nezabiješ, neukradneš, nevydáš falešného svědectví, neoklamáš, cti otce svého i matku.
Hans bud kan du allerede:’Du skal ikke drepe. Du skal ikke være utro i ekteskapet. Du skal ikke stjele. Du skal ikke lyve eller vitne falskt. Du skal ikke bedra noen for det som er hans. Vis respekt for foreldrene dine.’”
20 A on odpověděv, řekl jemu: Mistře, toho všeho jsem ostříhal od své mladosti.
”Mester”, svarte mannen,”alle disse budene har jeg holdt helt siden jeg var ung.”
21 Tedy Ježíš pohleděv na něj, zamiloval ho, a řekl mu: Jednohoť se nedostává. Jdi, a cožkoli máš, prodej, a dej chudým, a budeš míti poklad v nebi; a pojď, následuj mne, vezma kříž svůj.
Jesus ble fylt av kjærlighet til mannen, så på ham og sa:”Det er bare en ting til du må gjøre. Alt det du eier må du gå og selge og gi pengene til de fattige. Da skal du få en skatt i himmelen. Kom så og følg meg.”
22 On pak zarmoutiv se pro to slovo, odšel, truchliv jsa; nebo měl mnohá zboží.
Da mannen hørte dette mørknet ansiktet hans i bitter skuffelse, og han gikk bedrøvet bort, for han var svært rik.
23 A pohleděv vůkol Ježíš, dí učedlníkům svým: Aj jak nesnadně ti, jenž statky mají, vejdou do království Božího.
Jesus så seg rundt, henvendte seg til disiplene og sa:”Hvor vanskelig er det ikke for den som har mye penger, å få tilhøre Guds eget folk!”
24 Tedy učedlníci užasli se nad řečmi jeho. Ježíš pak zase odpověděv, dí jim: Synáčkové, kterak nesnadné jest doufajícím v statek do království Božího vjíti.
Jesus så at disiplene ble forskrekket over det han sa, og fortsatte:”Ja, hvor vanskelig er det ikke å få tilhøre Guds eget folk.
25 Snáze jest velbloudu skrze jehelní ucho projíti, nežli bohatému vjíti do království Božího.
Det er faktisk lettere for en kamel å komme gjennom et nåløye enn for en rik å underordne seg Gud, slik at han får tilhøre Guds eget folk.”
26 Oni pak více se děsili, řkouce mezi sebou: I kdož může spasen býti?
Denne påstanden gjorde disiplene enda mer ute av seg, og de sa til hverandre:”Hvem i all verden kan da bli frelst?”
27 A pohleděv na ně Ježíš, dí: U lidíť jest nemožné, ale ne u Boha; nebo u Boha všecko možné jest.
Jesus så på dem og sa:”Ingen, menneskelig sett. Men for Gud er alle ting mulig. Han kan frelse hvem som helst.”
28 I počal Petr mluviti k němu: Aj, my opustili jsme všecko a šli jsme za tebou.
Da sa Peter til ham:”Vi har forlatt alt for å følge deg.”
29 Odpověděv pak Ježíš, řekl: Amen pravím vám, žádného není, ješto by opustil dům, neb bratří, nebo sestry, neb otce, nebo matku, nebo manželku, nebo syny, nebo rolí pro mne a pro evangelium,
”Ja”, svarte Jesus,”og jeg forsikrer dere at hver og en som forlater hus, søsken, foreldre, barn eller gårder for å følge meg på grunn av troen på det glade budskapet,
31 Mnozíť zajisté byvše první, budou poslední, a poslední první.
Mange som i dag har lav status, skal være blant de fremste i Guds nye verden, mens andre, som her var betydningsfulle, der må holde seg i bakgrunnen.”
32 Byli pak na cestě, jdouce do Jeruzaléma, a Ježíš šel napřed. I byli předěšeni, a jdouce za ním, báli se. Tedy pojav Ježíš opět dvanácte, počal jim praviti, co se jemu má státi,
De var nå på vei til Jerusalem, og Jesus gikk fremst i flokken. Disiplene og alle de øvrige som gikk i følge med ham, var oppskaket og fylt av angst. Jesus samlet sine tolv disipler og begynte enda en gang å forklare alt som skulle skje med ham.
33 Řka: Aj, vstupujeme do Jeruzaléma, a Syn člověka vydán bude předním kněžím a zákoníkům, i odsoudí jej na smrt, a vydadí jej pohanům.
”Vi er på vei til Jerusalem”, sa han.”Der kommer jeg, Menneskesønnen, til å bli forrådt og utlevert til øversteprestene og de skriftlærde. De kommer til å dømme meg til døden og overgi meg til de romerske myndighetene.
34 Kteřížto posmívati se budou jemu, a ubičují ho, a uplijí a zabijí jej, ale třetího dne z mrtvých vstane.
Romerne vil håne meg og spytte på meg, piske meg og til sist drepe meg. Men etter tre dager skal jeg stå opp fra de døde igjen.”
35 Tedy přistoupili k němu Jakub a Jan, synové Zebedeovi, řkouce: Mistře, chceme, zač bychom koli prosili tebe, abys učinil nám.
Da gikk Jakob og Johannes, som var sønnene til Sebedeus, fram til ham og sa:”Mester, vi vil be deg om en ting.”
36 On pak řekl jim: Co chcete, abych vám učinil?
”Hva da?” spurte han.
37 I řekli jemu: Dej nám, abychom jeden na pravici tvé a druhý na levici tvé seděli v slávě tvé.
De sa:”La oss få sitte på hedersplassene nærmest deg når du begynner å regjere som konge, en på høyre siden og den andre på venstre.”
38 Ježíš pak řekl jim: Nevíte, zač prosíte. Můžete-li píti kalich, kterýž já piji, a křtíti se křtem, kterýmž já se křtím?
Men Jesus sa til dem:”Dere vet ikke hva dere ber om! Klarer dere virkelig å gå gjennom det jeg må gå gjennom? Kan dere holde ut de fryktelige lidelsene som jeg må holde ut?”
39 A oni řekli jemu: Můžeme. A Ježíš řekl jim: Kalich zajisté, kterýž já piji, píti budete, a křtem, kterýmž já se křtím, křtěni budete,
”Ja”, svarte de.”Det kan vi!” Da sa Jesus:”Dere kommer nok til å gå gjennom de samme tingene som jeg, og lide akkurat som jeg,
40 Ale seděti na pravici mé, nebo na levici mé, neníť má věc dáti vám, ale dánoť bude, kterýmž připraveno jest.
men jeg har ingen rett til å bestemme hvem som skal sitte på min høyre og på min venstre side. De plassene er reservert for dem som min Far i himmelen velger ut.”
41 A uslyšavše to jiných deset, počali se hněvati na Jakuba a na Jana.
Da de ti andre disiplene hørte det Jakob og Johannes hadde bedt om, ble de opprørt.
42 Ale Ježíš povolav jich, řekl jim: Víte, že ti, kteříž sobě zalibují vládnouti nad národy, panujíť nad nimi; a kteříž velicí u nich jsou, moc provozují nad nimi.
Men Jesus samlet alle og sa:”I denne verden opptrer kongene som tyranner, og herskerne har all makt over folket som står under dem.
43 Ne takť bude mezi vámi. Ale kdožkoli chtěl by mezi vámi býti veliký, budiž váš služebník.
Slik må det ikke være blant dere. Den av dere som vil være leder, han må være de andre sin tjener.
44 A kdožkoli z vás chtěl by býti přední, budiž služebník všech.
Den som vil være den første, han må være slave for alle.
45 Nebo i Syn člověka nepřišel, aby mu sloužili, ale aby on sloužil, a aby dal duši svou na vykoupení za mnohé.
Følg mitt eksempel. Jeg, Menneskesønnen, har ikke kommet for å bli betjent, men for å tjene andre. Jeg har kommet for å gi livet mitt og kjøpe menneskene fri fra deres slaveri under synden.”
46 Tedy přišli do Jericho, a když vycházel on z Jericha, i učedlníci jeho a zástup mnohý, Timeův syn, Bartimeus slepý, seděl podle cesty, žebře.
På veien mot Jerusalem kom Jesus og disiplene til byen Jeriko. Da de igjen var på vei ut fra byen sammen med en stor folkemasse, satt en blind tigger ved kanten av veien. Han het Bartimeus og var sønn til Timaios.
47 A když uslyšel, že by to byl Ježíš Nazaretský, počal volati a říci: Ježíši, synu Davidův, smiluj se nade mnou.
Da Bartimeus fikk høre at det var Jesus fra Nasaret som kom, begynte han rope:”Jesus, du som skal arve kong Davids trone, ha medfølelse med meg!”
48 I přimlouvali mu mnozí, aby mlčel. Ale on mnohem více volal: Synu Davidův, smiluj se nade mnou.
Folk forsøkte å få ham til å holde munn, men han ropte bare enda høyere:”Du som skal arve kong Davids trone, ha medfølelse med meg!”
49 Tedy zastaviv se Ježíš, kázal ho zavolati. I zavolali toho slepého, řkouce jemu: Dobré mysli buď, vstaň, volá tě.
Da Jesus hørte dette, stanset han og sa:”Be ham komme hit!” De ropte da på den blinde mannen og sa:”Ro deg ned. Reis deg og kom, Jesus vil møte deg.”
50 On pak povrh plášť svůj, a zchopiv se, šel k Ježíšovi.
Bartimeus kastet kappen av seg, spratt opp og kom fram til Jesus.
51 I odpověděv Ježíš, dí jemu: Co chceš, ať učiním? A slepý řekl jemu: Mistře, ať vidím.
”Hva vil du at jeg skal gjøre for deg?” spurte Jesus.”Mester”, sa Bartimeus,”jeg vil så inderlig gjerne se igjen!”
52 Tedy Ježíš řekl mu: Jdi, víra tvá tě uzdravila. A on hned prohlédl, a šel cestou za Ježíšem.
Da sa Jesus til ham:”Gå! Din tro har helbredet deg.” Og straks kunne mannen se! Etterpå fulgte han Jesus på veien.
