< Marek 1 >

1 Počátek evangelium Ježíše Krista, Syna Božího;
Her begynner det glade budskapet om Jesus Kristus, den lovede kongen, Guds sønn.
2 Jakož psáno jest v Prorocích: Aj, já posílám anděla svého před tváří tvou, kterýž připraví cestu tvou před tebou.
Gud hadde forutsagt ved profeten Jesaja da han skrev:”Lytt! Jeg sender min budbærer foran deg, han skal rydde veien for deg.
3 Hlas volajícího na poušti: Připravujte cestu Páně, přímé čiňte stezky jeho.
En stemme roper i ødemarken:’Rydd vei for Herren! Gjør stiene rette for ham!’”
4 Křtil Jan na poušti a kázal křest pokání na odpuštění hříchů.
Og nå viste denne budbæreren seg. Det var døperen Johannes. Han levde i ødemarken og underviste folk om at de kunne få syndene sine tilgitt dersom de vendte seg bort fra det onde, søkte Gud og lot seg døpe.
5 I vycházeli k němu ze vší krajiny Židovské i Jeruzalémští, a křtili se od něho všickni v Jordáně řece, vyznávajíce hříchy své.
Mennesker fra hele Judea og Jerusalem gikk ut i ødemarken for å høre hva han hadde å si. Da de hadde bekjent syndene sine, døpte han dem i elven Jordan.
6 Byl pak Jan odín srstmi velbloudovými, a pás kožený na bedrách jeho, a jídal kobylky a med lesní.
Johannes hadde klær som var laget av hår fra kamelene, og rundt midjen bar han et lærbelte. Maten han spiste, var gresshopper og honning fra ville bier.
7 A kázal, řka: Za mnou jde silnější mne, kteréhožto nejsem hoden, sehna se, rozvázati řeménka u obuvi jeho.
Han talte til folket og sa:”Snart kommer en mann som er større enn meg. Han er så mektig at jeg ikke en gang er verdig til å bøye meg ned og løste opp remmene på sandalene hans.
8 Já zajisté křtil jsem vás vodou, ale onť vás křtíti bude Duchem svatým.
Jeg døper dere med vann, men han skal døpe dere med Guds Hellige Ånd!”
9 I stalo se v těch dnech, přišel Ježíš z Nazarétu Galilejského, a pokřtěn jest v Jordáně od Jana.
Mens Johannes holdt på å døpe, dro Jesus fra hjembyen sin, Nasaret i Galilea. Han kom til elven Jordan og ble døpt av Johannes.
10 A hned vystoupě z vody, uzřel nebesa otevřená a Ducha jakožto holubici, sstupujícího na něj.
Da Jesus steg opp av vannet, fikk han se himmelen åpne seg og Guds Ånd dale ned over ham som en due.
11 A hlas stal se s nebe: Ty jsi ten můj milý Syn, v němž mi se dobře zalíbilo.
En stemme fra himmelen sa:”Du er min elskede Sønn, du er min glede.”
12 A ihned ho Duch vypudil na poušť.
Straks etter dette førte Guds Ånd Jesus ut i ødemarken. Der oppholdt han seg i 40 dager og ble fristet av Satan. Han levde blant de ville dyrene, og englene tjente ham.
13 I byl tam na poušti čtyřidceti dnů, a pokoušín byl od satana; a byl s zvěří, a andělé přisluhovali jemu.
14 Když pak byl vsazen Jan do žaláře, přišel Ježíš do Galilee, zvěstuje evangelium království Božího,
Da kong Herodes litt seinere satte Johannes i fengsel, gikk Jesus tilbake til Galilea for å spre det glade budskapet fra Gud.
15 Pravě: Že se naplnil čas, a přiblížilo se království Boží. Èiňte pokání, a věřte evangelium.
Han sa:”Tiden er kommet da Gud vil frelse menneskene og gjøre dem til sitt eget folk. Vend dere bort fra synden, vend om til Gud og tro på det glade budskapet!”
16 A chodě podle moře Galilejského, uzřel Šimona a Ondřeje bratra jeho, ani pouštějí síti do moře, nebo rybáři byli.
En dag da Jesus gikk langs Genesaretsjøen, fikk han se Simon og broren hans Andreas stå og kaste not i sjøen. De var fiskere.
17 I řekl jim Ježíš: Pojďte za mnou, a učiním vás rybáře lidí.
Jesus ropte:”Kom og bli disiplene mine, så skal jeg lære dere å fiske mennesker!”
18 A oni hned opustivše síti své, šli za ním.
De gikk straks fra fiskeutstyret sitt og fulgte ham.
19 A pošed odtud maličko, uzřel Jakuba Zebedeova, a Jana bratra jeho, kteříž také byli na lodí tvrdíce síti své;
Da han gikk litt lenger langs stranden, fikk han se sønnene til Sebedeus, Jakob og Johannes. De satt i en båt og gjorde i stand garna sine.
20 A hned povolal jich. A oni opustivše otce svého Zebedea na lodí s pacholky, šli za ním.
Han kalte også på dem, og de forlot faren Sebedeus og mannskapet hans for å bli med Jesus.
21 I vešli do Kafarnaum. A hned v sobotu šel Ježíš do školy, a učil.
Jesus og disiplene kom til byen Kapernaum. Da det ble hviledag, gikk de til synagogen der Jesus underviste folket.
22 I divili se náramně učení jeho; nebo učil je, jako moc maje, a ne jako zákoníci.
Alle var overrasket over undervisningen hans, for han lærte med autoritet, og ikke som de skriftlærde.
23 I byl v škole jejich člověk, posedlý duchem nečistým. I zvolal,
I synagogen var det denne dagen en mann som var besatt av en ond Ånd. Han begynte å skrike mot Jesus:
24 Řka: Ale což jest tobě do nás, Ježíši Nazaretský? Přišel jsi zatratiti nás; znám tě, kdo jsi, a vím, že jsi ten svatý Boží.
”Hva har du med oss å gjøre, Jesus fra Nasaret? Har du kommet for å ta knekken på oss? Jeg vet hvem du er, du Guds Hellige tjener!”
25 I přimluvil mu Ježíš, řka: Umlkniž a vyjdi z něho.
Men Jesus snakket strengt til den onde ånden og sa:”Ti! Far ut av ham!”
26 I polomcovav jím duch nečistý a křiče hlasem velikým, vyšel z něho.
Da begynte ånden å rykke og slite i mannen og for ut av ham med et voldsomt skrik.
27 I lekli se všickni, takže se tázali mezi sebou, řkouce: I co jest toto? Jakéž jest toto nové učení, že tento mocně duchům nečistým rozkazuje, a poslouchají ho?
Folket som var i synagogen, ble helt forskrekket, begynte å diskutere med hverandre og stilte spørsmål:”Hva er dette for en ny lære? Hvilken makt! Til og med de onde åndene lyder det han sier!”
28 I roznesla se pověst o něm hned po vší krajině Galilejské.
Ryktet om ham gikk som en løpeild over hele Galilea.
29 A hned vyšedše ze školy, přišli do domu Šimonova a Ondřejova s Jakubem a s Janem.
Da Jesus og disiplene hadde forlatt synagogen, gikk de hjem til Simon og Andreas, sammen med Jakob og Johannes.
30 Šimonova pak svegruše ležela, majíc zimnici. A hned jemu pověděli o ní.
Der lå svigermoren til Simon syk med høy feber. Dette fortalte de straks til Jesus.
31 A přistoupiv, pozdvihl jí, ujav ji za ruku její, a hned přestala jí zimnice. I posluhovala jim.
Han gikk da bort til henne, tok henne i hånden og reiste henne opp. Feberen forlot henne, og hun sto opp og laget mat til gjestene.
32 Večer pak již při západu slunce, nosili k němu všecky nemocné i ďábelníky.
På kvelden, etter at solen hadde gått ned, kom de til ham med alle som var syke og besatte.
33 A bylo se všecko město sběhlo ke dveřům.
Hver eneste innbygger i Kapernaum hadde samlet seg utenfor døren.
34 I uzdravoval mnohé ztrápené rozličnými neduhy, a ďábelství mnohá vymítal, a nedopustil mluviti ďáblům; nebo znali ho.
Jesus helbredet mange syke som led av ulike slags sykdommer, og han drev ut mange onde ånder. Men han forbød åndene å si noe etter som de visste hvem han var.
35 A přede dnem velmi ráno vstav Ježíš, vyšel, a šel na pusté místo, a tam se modlil.
Neste morgen, lenge før det lysnet, gikk Jesus bort til en skjermet plass for å kunne be i ro og fred.
36 I šel za ním Šimon i ti, kteříž s ním byli.
Simon og de andre skyndte seg ut for å finne ham.
37 A když jej nalezli, řekli jemu: Všickni tě hledají.
Da de hadde funnet ham sa de:”Alle spør etter deg.”
38 I dí jim: Pojďmež do okolních městeček, abych i tam kázal. Nebo na to jsem přišel.
Men han svarte:”Vi må gå til de andre byene her i nærheten, slik at jeg kan spre budskapet mitt også der. Det er derfor jeg er kommet hit.”
39 I kázal v školách jejich ve vší Galileji, a ďábelství vymítal.
I tiden som fulgte, gikk de over hele Galilea og talte budskapet i synagogene og drev ut mange onde ånder.
40 Tedy přišel k němu malomocný, prose ho, a klekna před ním, řekl jemu: Pane, chceš-li, můžeš mne očistiti.
En gang kom en spedalsk mann og falt ned på kne for ham og ba:”Om du vil, da kan du gjøre meg frisk.”
41 Ježíš pak slitovav se, vztáhl ruku, dotekl se ho a řekl jemu: Chci, buď čist.
Jesus ble grepet av medfølelse, rakte ut hånden, rørte ved ham og sa:”Det vil jeg. Du er frisk!”
42 A když to řekl, hned odstoupilo od něho malomocenství, a očištěn jest.
Straks forsvant spedalskheten, og mannen var frisk.
43 I pohroziv mu, hned ho odbyl,
Jesus sendte ham av sted og sa strengt til ham:
44 A řekl mu: Viziž, abys nižádnému nic nepravil. Ale jdi, ukaž se knězi, a obětuj za očištění své to, což přikázal Mojžíš, na svědectví jim.
”Ikke fortell dette til noen, men gå til presten og la han undersøke deg. Ta med deg det offeret som Moses har bestemt at de som blir friske fra spedalskhet, skal gi. Da vil alle forstå at Gud har helbredet deg.”
45 On pak vyšed, počal vypravovati mnoho a ohlašovati tu věc, takže již nemohl Ježíš do města zjevně vjíti, ale vně na místech pustých byl. I scházeli se k němu odevšad.
Men mannen gikk straks av sted og fortalte til alle han møtte, at han hadde blitt frisk. Jesus kunne ikke vise seg åpent lenger i noen by, men måtte holde seg diskré ute i ødemarken. Likevel fant folk ham, og kom til ham fra alle kanter.

< Marek 1 >