Lukáš 1
1 Poněvadž mnozí usilovali sepsati pořádně vypravování těch věcí, kteréž jsou u nás jisté,
Kjære Teofilus! Mange har allerede skrevet om Jesus og hans liv og alt som har skjedd iblant oss. Deres fortellinger bygger på det vi har hørt fra øyenvitnene som var med fra begynnelsen av, og som siden spredde budskapet om Jesus.
2 Jakž jsou nám vydali ti, kteřížto od počátku sami viděli, a služebníci toho Slova byli,
3 Vidělo se i mně, kterýž jsem toho všeho pravé povědomosti došel, tobě z gruntu o tom pořádně vypsati, výborný Theofile,
Nå vil også jeg skrive ned alt i sin sammenheng for deg. Jeg har gått nøye gjennom alle fakta helt fra begynnelsen av.
4 Abys zvěděl jistotu těch věcí, jimž jsi vyučován.
Det har jeg gjort for at du skal forstå at du kan stole på alle opplysningene du har fått. Her er fortellingen min:
5 Byl za dnů Herodesa krále Judského kněz nějaký, jménem Zachariáš, z třídy Abiášovy, a manželka jeho ze dcer Aronových, a jméno její Alžběta.
Da Herodes var konge i Judea, var det en prest der som het Sakarja. Han tilhørte Abia sin avdeling blant prestene. Kona hans Elisabet var en slektning av Aron, han som var stamfar til alle prester blant Israels folk.
6 Byli pak oba spravedliví před obličejem Božím, chodíce ve všech přikázáních a spravedlnostech Páně bez úhony.
Sakarja og Elisabet var begge nøye med å være lydige mot Herren Gud og følge alle hans bud og forskrifter.
7 A neměli plodu, protože Alžběta byla neplodná, a oba se byli zstarali ve dnech svých.
Dessverre hadde de ingen barn, for Elisabet kunne ikke få barn. Begge hadde nå blitt gamle.
8 I stalo se, když on úřad kněžský konal v pořádku třídy své před Bohem,
En dag da det arbeidslaget som Sakarja var en del av, tjente som prester i templet, kastet de som vanlig lodd om hvem som skulle få gå inn og tenne røkelse for Herren Gud. Loddet falt på Sakarja.
9 Že vedle obyčeje úřadu kněžského los naň přišel, aby položil zápal, vejda do chrámu Páně.
10 A všecko množství lidu bylo vně, modlíce se v hodinu zápalu.
Mens ofringen pågikk sto folket utenfor på tempelplassen og ba.
11 Tedy ukázal se jemu anděl Páně, stoje na pravé straně oltáře zápalu.
Plutselig, mens Sakarja var opptatt med oppgaven, fikk han se en engel fra Herren stå til høyre for alteret. Han ble fryktelig redd.
12 A uzřev jej Zachariáš, zstrašil se, a bázeň připadla na něj.
13 I řekl jemu anděl: Neboj se, Zachariáši, neboť jest uslyšána modlitba tvá, a Alžběta manželka tvá porodí tobě syna, a nazůveš jméno jeho Jan.
Men engelen sa:”Vær ikke redd, Sakarja! Jeg har kommet for å fortelle deg at Herren vil svare på bønnene dine. Du og din kone Elisabet skal få en sønn. Du skal kalle ham Johannes.
14 Z čehož budeš míti radost a veselé, a mnozí z jeho narození budou se radovati.
Hans fødsel vil gjøre dere svært glade og lykkelige. Mange andre skal også glede seg over hans fødsel.
15 Bude zajisté veliký před obličejem Páně, a vína i nápoje opojného nebudeť píti, a Duchem svatým bude naplněn hned od života matky své.
Han skal bli en av Herrens store tjenere. Vin eller sterke drikker skal han aldri smake, og han skal bli fylt med Guds Hellige Ånd før han er født.
16 A mnohé z synů Izraelských obrátí ku Pánu Bohu jejich.
Han skal få mange blant Israels folk til å vende om til Herren, deres Gud.
17 Neboť, on předejde před obličejem jeho v duchu a v moci Eliášově, aby obrátil srdce otců k synům, a nevěřící k opatrnosti spravedlivých, aby tak připravil Pánu lid hotový.
Han vil bli en mann av samme kraftfulle natur og Ånd som Elia var, og han skal bli en forløper til Messias, den lovede kongen, og forberede folket på ankomsten hans. Han skal lære fedrene å elske barna sine, og hjelpe de opprørske til å gjøre som Herren vil.”
18 I řekl Zachariáš k andělu: Po čemž to poznám? Nebo já starý jsem, a manželka má zstarala se ve dnech svých.
Sakarja sa til engelen:”Hvordan kan jeg være sikker på at dette virkelig kommer til å skje? Jeg er jo en gammel mann, og Elisabet kan ikke lenger få barn.”
19 Odpověděv anděl, řekl jemu: Jáť jsem Gabriel, kterýž stojím před obličejem Božím, a poslán jsem, abych mluvil s tebou, a tyto věci veselé tobě zvěstoval.
Da sa engelen:”Jeg er Gabriel, og jeg står foran Guds trone. Det er han som har sendt meg til deg med denne glade nyheten.
20 A aj, budeš němý, a nebudeš moci mluviti až do toho dne, v kterémž se tyto věci stanou, protože jsi neuvěřil řečem mým, kteréž se naplní časem svým.
Men etter som du ikke trodde på meg, skal du bli stum og ikke kunne snakke før barnet er født. For det jeg har sagt, skal bli virkelighet på den tiden Gud har bestemt.”
21 Lid pak očekával Zachariáše, a divili se, že on tak prodléval v chrámě.
Utenfor sto folket og ventet på at Sakarja skulle komme ut, og de begynte å lure på hvorfor han drøyde så lenge.
22 Vyšed pak, nemohl mluviti k nim. I srozuměli, že vidění viděl v chrámě. Nebo on návěští jim dával, a zůstal němý.
Da han endelig kom ut, kunne han ikke snakke, men de forsto av faktene han laget, at han måtte ha sett et syn der inne.
23 I stalo se, když se vyplnili dnové konání úřadu jeho, odšel do domu svého.
Da Sakarja hadde avsluttet sin tjeneste i templet dro han hjem igjen.
24 A po těch dnech počala Alžběta manželka jeho, a tajila se za pět měsíců, řkuci:
Like etterpå ble kona hans, Elisabet, gravid og holdt seg borte fra folk i fem måneder.
25 Že tak mi učinil Pán ve dnech, v nichžto vzezřel, aby odjal mé pohanění mezi lidmi.
”Tenk så god Herren er”, jublet hun.”Han har latt meg bli gravid, slik at jeg slipper å gå skamfull over å ikke ha fått noe barn.”
26 V měsíci pak šestém poslán jest anděl Gabriel od Boha do města Galilejského, kterémuž jméno Nazarét,
Da Elisabet var gravid i sin sjette måned, sendte Gud engelen Gabriel til en ung jente i byen Nasaret i Galilea.
27 Ku panně zasnoubené muži, kterémuž jméno bylo Jozef, z domu Davidova, a jméno panny Maria.
Navnet hennes var Maria, og hun var trolovet med en mann som het Josef, som tilhørte etterkommerne av kong David.
28 I všed k ní anděl, dí: Zdráva milosti došlá, Pán Bůh s tebou, požehnaná ty mezi ženami.
Engelen Gabriel viste seg nå for henne og sa:”Jeg hilser deg, Maria! Herren fryder seg over deg, og han er med deg!”
29 Ona pak uzřevši ho, zarmoutila se nad řečí jeho, a myslila, jaké by to bylo pozdravení.
Maria ble virkelig forskrekket og undret seg på hva engelen kunne mene.
30 I řekl jí anděl: Neboj se, Maria, nebo jsi nalezla milost u Boha.
Men engelen sa:”Vær ikke redd, Maria! Gud har noe godt i vente for deg.
31 A počneš v životě a porodíš syna, a nazůveš jméno jeho Ježíš.
Du skal bli gravid og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
32 Tenť bude veliký, a Syn Nejvyššího slouti bude, a dáť jemu Pán Bůh stolici Davida otce jeho.
Han skal være stor og bli kalt Guds sønn. Herren Gud skal gjøre ham til konge, for han skal arve sin stamfar Davids trone.
Han skal regjere over Israels folk for evig, og hans kongsmakt skal aldri ta slutt.” (aiōn g165)
34 I řekla Maria k andělu: Kterak se to stane, poněvadž já muže nepoznávám?
Da spurte Maria engelen:”Men hvordan skal jeg kunne bli gravid? Jeg har jo ikke vært sammen med noen mann.”
35 A odpověděv anděl, řekl jí: Duch svatý sstoupí v tě, a moc Nejvyššího zastíní tobě; a protož, což se z tebe svatého narodí, slouti bude Syn Boží.
Engelen svarte:”Guds Hellige Ånd skal komme over deg, og Guds kraft skal omslutte deg. Derfor skal det barnet som du føder være hellig og bli kalt Guds sønn.
36 A aj, Alžběta, příbuzná tvá, i ona počala syna v starosti své, a tento jest jí šestý měsíc, kteráž sloula neplodná.
Din slektning Elisabet venter også barn, og det til tross for sin høye alder. Hun, som de sa var steril, er nå i sin sjette måned!
37 Neboť nebude nemožné u Boha všeliké slovo.
Ingen ting er umulig for Gud!”
38 I řekla Maria: Aj, služebnice Páně, staniž mi se podle slova tvého. I odšel od ní anděl.
Maria sa:”Jeg vil være lydig mot Herren Gud og tjene ham. La det bli som du har sagt.” Etter dette forsvant engelen.
39 Tedy povstavši Maria v těch dnech, odešla na hory s chvátáním do města Judova.
Noen dager seinere skyndte Maria seg av sted til Elisabet. Hun dro opp til den byen som lå i fjellene Judea der Sakarja bodde, og gikk inn i huset og hilste.
40 I vešla do domu Zachariášova, a pozdravila Alžběty.
41 I stalo se, jakž uslyšela pozdravení Marie Alžběta, zplésalo nemluvňátko v životě jejím, a naplněna jest Duchem svatým Alžběta.
Da Elisabet hørte Maria sin hilsen, sparket barnet i magen hennes, og hun ble fylt av Guds Hellige Ånd.
42 I zvolala hlasem velikým a řekla: Požehnaná ty mezi ženami, a požehnaný plod života tvého.
Høyt ropte hun til Maria:”Gud har gitt deg det mest vidunderlige en kvinne kan få, og all velsignelse har han gitt til barnet ditt.
43 A odkud mi to, aby přišla matka Pána mého ke mně?
Vilken ære det er at moren til min Herre kommer på besøk.
44 Nebo aj, jakž se stal hlas pozdravení tvého v uších mých, zplésalo radostně nemluvňátko v životě mém.
I samme øyeblikk som du hilste på meg, og jeg hørte stemmen din, sparket barnet av glede i magen min.
45 A blahoslavená, kteráž uvěřila, neboť dokonány budou ty věci, kteréž jsou povědíny jí ode Pána.
Du kan være lykkelig som stolte på Herren Gud, for han skal innfri løftet sitt til deg.”
46 Tedy řekla Maria: Velebí duše má Hospodina,
Maria svarte:”Jeg vil hylle Herren av hele hjertet mitt!
47 A veselí se duch můj v Bohu, Spasiteli mém,
Jeg jubler over Gud, han som frelste meg!
48 Že jest vzezřel na ponížení služebnice své; neb aj, od této chvíle blahoslaviti mne budou všickni národové.
Han har vendt sin oppmerksomhet mot meg, og lar en svak kvinne få tjene ham. Fra denne stund skal menneskene i alle tider fortelle om min lykke.
49 Neboť mi učinil veliké věci ten, jenž mocný jest, a svaté jméno jeho,
Han, den hellige og mektige, har gjort fantastiske ting for meg.
50 A jehož milosrdenství od pokolení až do pokolení bojícím se jeho.
Han viser evig medfølelse med alle dem som tilber ham.
51 Dokázal moci ramenem svým, rozptýlil pyšné myšlením srdce jejich.
Hans makt er stor, han er full av kraft! De stolte og selvsikre bøyer han.
52 Sházel mocné s stolic, a povýšil ponížených.
Herskere styrter han ned fra tronen deres, men de ydmyke opphøyer han.
53 Lačné nakrmil dobrými věcmi, a bohaté pustil prázdné.
Han metter de sultne med sine gaver, men de rike driver han bort med tomme hender.
54 Přijal Izraele, služebníka svého, pamětliv jsa na milosrdenství své
Han hjelper folket sitt Israel! Han glemmer ikke det løfte han ga til forfedrene våre,
for han lovet vår stamfar Abraham og etterkommerne hans alltid å være god mot dem.” (aiōn g165)
56 I zůstala Maria s ní asi za tři měsíce, a potom navrátila se do domu svého.
Maria ble værende hos Elisabet omkring tre måneder og vendte da tilbake til hjemmet sitt.
57 Alžbětě pak naplnil se čas, aby porodila; i porodila syna.
Ventetiden for Elisabet var nå slutt, og tiden for å føde var kommet. Hun fikk en gutt.
58 A uslyšeli sousedé a přátelé její, že Hospodin veliké učinil s ní milosrdenství své, i radovali se spolu s ní.
Nyheten om hvordan Herren Gud hadde vært god mot henne spredde seg raskt blant naboer og slektninger, og alle gledet seg på hennes vegne.
59 Stalo se pak v den osmý, přišli obřezovati dítěte, a nazývali jej jménem otce jeho Zachariášem.
Da gutten var åtte dager gammel, samlet alle slektningene og vennene seg for å være med i seremonien da de omskar gutten. Alle trodde at han skulle få navnet Sakarja etter faren sin.
60 Ale odpověděvši matka jeho, řekla: Nikoli, ale slouti bude Jan.
Men Elisabet sa:”Nei, han skal hete Johannes.”
61 I řekli k ní: Však nižádného není v rodu tvém, kterýž by sloul jménem tím.
”Hvorfor det?” spurte de.”Det finnes jo ingen annen i slekten din som heter det.”
62 I dávali návěští otci jeho, jak by ho chtěl nazývati.
De vendte seg mot faren og forsøkte ved hjelp av tegn og fakter å spørre ham hva han mente om navnet.
63 A on požádav deštičky, napsal řka: Jan jest jméno jeho. I divili se všickni.
Da ba ham om noe å skrive på, og til alles forbauselse skrev han:”Han skal hete Johannes.”
64 A ihned otevřela se ústa jeho a jazyk jeho, i mluvil, velebě Boha.
I samme øyeblikk kunne Sakarja snakke igjen, og han begynte å hylle og tilbe Gud.
65 Tedy přišla bázeň na všecky sousedy jejich, a po všech horách Judských rozhlásána jsou všecka ta slova.
Alle som bodde i nærheten, ble helt forskrekket, og nyheten om hva som hadde skjedd, spredde seg i fjellbygdene i Judea.
66 A všickni, kteříž o tom slyšeli, skládali to v srdci svém, řkouce: I kteraké dítě toto bude? A ruka Páně byla s ním.
De som hørte om det som hadde skjedd husket det godt og spurte seg etter som tiden gikk:”Hva kommer det til å bli av dette barnet når han vokser opp? Herren Gud er med ham på en spesiell måte.”
67 Zachariáš pak otec jeho naplněn jest Duchem svatým, a prorokoval řka:
Og Sakarja, som var far til barnet, ble fylt av Guds Hellige Ånd og bar fram et budskap fra Gud med disse ordene:
68 Požehnaný Pán Bůh Izraelský, že jest navštívil, a učinil vykoupení lidu svému,
”La oss hylle Herren, Israels Gud, for han kommer til folket sitt og setter det fri.
69 A vyzdvihl nám roh spasení v domu Davida, služebníka svého,
Han sender oss en mektig frelser fra sin tjener kong Davids slekt,
nøyaktig som han for lenge siden lovet ved profetene sine, (aiōn g165)
71 O vysvobození z nepřátel našich, a z ruky všech, kteříž nás nenáviděli,
en som kan frelse oss fra våre fiender, ja, frelse oss fra alle som hater oss.
72 Aby učinil milosrdenství s otci našimi, a rozpomenul se na smlouvu svou svatou,
Gud har vært god mot forfedrene våre, og han holder sitt Hellige løfte til Abraham:
73 Na přísahu, kterouž jest přisáhl Abrahamovi, otci našemu, že jistě nám to dá,
74 Abychom bez strachu, z ruky nepřátel našich jsouce vysvobozeni, sloužili jemu,
At vi skal bli satt fri fra våre fiender og få tjene Gud uten frykt,
75 V svatosti a v spravedlnosti před obličejem jeho, po všecky dny života našeho.
og at vi skal få tilhøre Gud og være skyldfri innfor ham for evig.
76 Ty pak, dítě, prorokem Nejvyššího slouti budeš, nebo předejdeš před tváří Páně připravovati cesty jeho,
Og du, min lille sønn, du skal bli kalt en Guds profet, for du skal holde fram Guds budskap fra Herren og rydde vei for ham.
77 Aby bylo dáno umění spasitelné lidu jeho na odpuštění hříchů jejich,
Du skal vise hans folk at frelsen er kommet, og at de kan få tilgivelse for syndene sine.
78 Skrze srdečné milosrdenství Boha našeho, v němžto navštívil nás, vyšed z výsosti,
På grunn av Guds kjærlighet og omsorg for oss, skal et lys komme ned til oss fra det høye og skinne for alle som lever i mørke og dødens frykt. Dette lys skal lede oss på fredens vei.”
79 Aby se ukázal sedícím v temnostech a v stínu smrti, k spravení noh našich na cestu pokoje.
80 Dítě pak rostlo a posilovalo se v duchu, a bylo na poušti až do dne zjevení svého lidu Izraelskému.
Johannes vokste opp og ble åndelig sterk. Han holdt til ute i ødemarken til den dagen da han skulle begynne å forkynne for folket i Israel.
