Lukáš 4
1 Ježíš pak, pln jsa Ducha svatého, vrátil se od Jordánu, a puzen jest v Duchu na poušť.
Da Jesus kom tilbake fra elven Jordan, var han fylt av Guds Hellige Ånd. Ånden førte ham ut i ødemarken.
2 A za čtyřidceti dní pokoušín byl od ďábla, a nic nejedl v těch dnech. A když se skonali dnové ti, potom zlačněl.
Der ble han fristet av djevelen i 40 dager. I hele denne tiden spiste han ingenting, og ble til slutt sulten.
3 I řekl jemu ďábel: Jestliže jsi Syn Boží, rci kamenu tomuto, ať jest chléb.
Da sa djevelen til ham:”Skap brød av disse steinene, dersom du nå er Guds sønn!”
4 I odpověděl jemu Ježíš: Psánoť jest: Že ne samým chlebem živ bude člověk, ale každým slovem Božím.
Jesus svarte:”Nei! Det står i Skriften:’Menneskene lever ikke av brødalene.’”
5 I vedl jej ďábel na horu vysokou, a ukázal mu všecka království okršlku země pojednou.
Da førte djevelen ham opp på et høyt fjell og lot han i et øyeblikk skue ut over alle land i verden.
6 A řekl jemu ďábel: Toběť dám tuto všecku moc i slávu těchto království, nebo mně dána jest, a komuž bych koli chtěl, dám ji.
Han sa:”Jeg skal gi deg makten i verden og overdra all herligheten som finnes i den til deg. Alt dette er mitt, og jeg kan gi det til hvem jeg vil.
7 Protož ty pokloníš-li se přede mnou, budeť všecko tvé.
Dersom du bare faller ned og tilber meg, skal det bli ditt.”
8 I odpověděv Ježíš, řekl jemu: Jdi pryč ode mne, satanáši; neboť psáno jest: Pánu Bohu svému budeš se klaněti a jemu samému sloužiti.
Jesus svarte:”Det står i Skriften:’Det er Herren, din Gud, du skal tilbe, og bare ham du skal tjene.’”
9 Tedy vedl jej do Jeruzaléma, a postavil ho na vrchu chrámu, a řekl mu: Jsi-li Syn Boží, pusť se odtud dolů.
Da tok djevelen ham med til Jerusalem og stilte han øverst oppe på tempelmuren og sa:”Hopp ned, dersom du virkelig er Guds sønn!
10 Nebo psáno jest: Že andělům svým přikáže o tobě, aby tě ostříhali,
Det står i Skriften:’Gud skal befale sine engler å beskytte deg.
11 A že tě na ruce uchopí, abys neurazil o kámen nohy své.
De skal bære deg på hendene, slik at du ikke skader deg mot noen stein.’”
12 A odpovídaje, dí mu Ježíš: Povědínoť jest: Nebudeš pokoušeti Pána Boha svého.
Jesus svarte:”Det står også i Skriften:’Du skal ikke sette Herren, din Gud, på prøve.’”
13 A dokonav všecka pokušení ďábel, odšel od něho až do času.
Da djevelen hadde fristet ham på alle måter, holdt han seg borte fra ham for en tid.
14 I navrátil se Ježíš v moci Ducha do Galilee, a vyšla pověst o něm po vší té okolní krajině.
Etter dette vendte Jesus tilbake til Galilea, fylt av Guds Ånd og kraft, og snart snakket folk om ham over alt.
15 A on učil v školách jejich, a slaven byl ode všech.
Han underviste i synagogene, og alle hyllet ham.
16 I přišel do Nazaréta, kdež byl vychován, a všel podle obyčeje svého v den sobotní do školy. I vstal, aby četl.
Da han kom til Nasaret, byen der han hadde vokst opp, gikk han som vanlig til synagogen på hviledagen. Han reiste seg for å lese fra Skriften.
17 I dána jemu kniha Izaiáše proroka. A otevřev knihu, nalezl místo, kdež bylo napsáno:
De rakte ham profeten Jesaja sin bok. Han åpnet den og fant det stedet der det står:
18 Duch Páně nade mnou, protože pomazal mne, kázati evangelium chudým poslal mne, a uzdravovati zkroušené srdcem, zvěstovati jatým propuštění a slepým vidění, a propustiti soužené v svobodu,
”Herrens Ånd er over meg, for han har valgt meg ut for å bringe et gledens budskap til de fattige. Han har sendt meg å proklamere frihet for dem som er fanget, for å gi de blinde synet sitt, for å sette fri de diskriminerte
19 A zvěstovati léto Páně vzácné.
og rope ut en frelsens tid fra Herren.”
20 A zavřev knihu a vrátiv služebníku, posadil se. A všech v škole oči byly obráceny naň.
Så rullet han sammen skriftrullen og leverte den til tjeneren og satte seg ned for å undervise. Alle i synagogen hadde øynene sine vendt mot ham og ventet med spenning på hva han ville si.
21 I počal mluviti k nim: Že dnes naplnilo se písmo toto v uších vašich.
Da forklarte han:”I dag er dette stedet i Skriften blitt virkelighet, rett for øynene på dere.”
22 A všickni jemu posvědčovali, a divili se libým slovům, pocházejícím z úst jeho, a pravili: Zdaliž tento není syn Jozefův?
Alle som lyttet, snakket vel om ham og undret seg over de vidunderlige ordene han bar fram.”Hvordan kan dette ha seg?” sa de til hverandre.”Han er jo bare sønnen til Josef.”
23 I dí k nim: Zajisté díte mi toto podobenství: Lékaři, uzdrav se sám. Které věci slyšeli jsme, žes činil v Kafarnaum, učiň také i zde v své vlasti.
Da sa han:”Dere vil sikkert minne meg på ordspråket:’Lege, leg deg selv!’ og sier til meg:’Gjør de samme miraklene her i hjembyen din som vi har hørt at du gjorde i Kapernaum.’”
24 I řekl jim: Amen pravím vám, žeť žádný prorok není vzácen v vlasti své.
Han fortsatte:”Jeg vet godt at ingen profet som bærer fram Guds budskap, blir akseptert i sin egen hjemby.
25 Ale v pravdě pravím vám, že mnoho vdov bylo za dnů Eliáše v lidu Izraelském, kdyžto zavříno bylo nebe za tři léta a za šest měsíců, takže byl hlad veliký po vší zemi,
Tenk på profeten Elia. Jeg forsikrer dere at det var mange jødiske enker som trengte hjelp på hans tid, for det hadde ikke regnet på tre og et halvt år, og det var en fryktelig sultekatastrofe i landet.
26 Však Eliáš k nižádné z nich není poslán, než toliko do Sarepty Sidonské k ženě vdově.
Men Elia ble ikke sendt til noen av dem, men fikk hjelpe en enke i Sarepta nær Sidon.
27 A mnoho malomocných bylo v lidu Izraelském za Elizea proroka, a žádný z nich není očištěn, než Náman Syrský.
Tenk også på profeten Elisja, som helbredet syreren Na`aman, til tross for at det var mange jødiske spedalske som trengte hjelp.”
28 I naplněni jsou všickni v škole hněvem, slyšíce to.
Folket i synagogen ble rasende da de hørte dette.
29 A povstavše, vyvedli jej ven z města, a vedli ho až na vrch hory, na nížto město jejich bylo vzděláno, aby jej dolů sstrčili.
De stormet opp og drev Jesus ut av byen, helt til kanten av det fjellet som byen var bygget på. De ville dytte ham utfor stupet.
30 Ale on bera se prostředkem jich, ušel.
Men han gikk tvers gjennom folkemassen og dro bort.
31 I sstoupil do Kafarnaum, města Galilejského, a tu učil je ve dny sobotní.
Noe seinere kom Jesus til Kapernaum i Galilea. Der underviste han folket i synagogen på hviledagen.
32 I divili se velmi učení jeho, nebo mocná byla řeč jeho.
De var forbløffet over undervisningen hans, for han talte med makt og myndighet.
33 Byl pak tu v škole člověk jeden, mající ducha ďábelství nečistého. I zvolal hlasem velikým,
I synagogen var det denne dagen en mann som var besatt av en ond Ånd. Han begynte å rope:
34 Řka: Ach, což jest tobě do nás, Ježíši Nazaretský? Přišel jsi zatratiti nás? Znám tě, kdo jsi, že jsi ten svatý Boží.
”Hva har du med oss å gjøre, Jesus fra Nasaret? Har du kommet for å ta knekken på oss? Jeg vet hvem du er, du Guds Hellige tjener!”
35 I přimluvil jemu Ježíš, řka: Umlkniž a vyjdi od něho. A povrha jej ďábel mezi ně, vyšel od něho, a nic mu neuškodil.
Men Jesus sa strengt til den onde ånden:”Ti stille! Far ut av ham!” den onde ånden kastet mannen i gulvet foran øyne på alle og for så ut av ham uten å skade ham.
36 I přišel strach na všecky, a rozmlouvali vespolek, řkouce: Jaké jest toto slovo, že v moci a síle přikazuje nečistým duchům, a vycházejí?
Folket i synagogen ble forskrekket og begynte å diskutere seg i mellom:”Hva er det med ordene til denne mannen? For en makt og myndighet de har! Han befaler de onde åndene å forlate sine offer, og straks farer de ut.”
37 I rozcházela se o něm pověst po všem okolí té krajiny.
Og ryktet om ham spredde seg som en løpeild i hele distriktet.
38 Vstav pak Ježíš ze školy, všel do domu Šimonova. Svegruše pak Šimonova trápena byla těžkou zimnicí. I prosili ho za ni.
Så dro Jesus fra synagogen og gikk hjem til Simon. Svigermoren til Simon lå syk i høy feber, og alle ba at Jesus måtte helbrede henne.
39 Tedy stoje nad ní, přimluvil zimnici, i přestala jí. A ona hned vstavši, posluhovala jim.
Da gikk han fram, bøyde seg ned over henne og ga befaling om at feberen skulle forlate henne. Straks ble hun fri feberen. Hun sto opp og begynte å lage mat til gjestene.
40 Při západu pak slunce všickni, kteříž měli nemocné rozličnými neduhy, vodili je k němu, a on na jednoho každého z nich ruce vzkládav, uzdravoval je.
På kvelden, da solen holdt på å gå ned, kom alle i byen med sine syke til Jesus. Han la hendene på hver og en og helbredet de ulike sykdommene.
41 Od mnohých také ďábelství vycházela, křičící a říkající: Ty jsi Kristus, Syn Boží. Ale on přimlouvaje, nedopouštěl jim mluviti; nebo věděli, že jest on Kristus.
Mange ble også satt fri fra onde ånder, og da åndene for ut, ropte de:”Du er Guds sønn!” Men han snakket strengt og forbød at de skulle si hvem han var, etter som de visste at han var Messias, den lovede kongen.
42 A jakž byl den, vyšed, bral se na pusté místo. I hledali ho zástupové, a přišli až k němu, a zdržovali ho, aby neodcházel od nich.
Tidlig neste morgen gikk Jesus videre, bort til et øde sted. Folket begynte å lete etter ham over alt. Da de til slutt fant ham, gjorde de alt de kunne, for å overtale ham til å stanse lenger i Kapernaum.
43 On pak řekl jim: I jinýmť městům musím zvěstovati království Boží; nebo na to poslán jsem.
Men han sa:”Jeg må også gå til de andre byene for å spre det glade budskapet om at Gud vil frelse menneskene og gjøre alle til sitt eget folk. Det er derfor jeg har blitt sendt ut.”
44 I kázal v školách Galilejských.
Han fortsatte med å tale til folket i synagogene i Judea.
