Lukáš 23
1 Tehdy povstavši všecko to množství jich, vedli jej ku Pilátovi.
Hele Det jødiske rådet brøt opp og førte Jesus til Pilatus, som var den romerske landshøvdingen.
2 A počali naň žalovati, řkouce: Tohoto jsme nalezli, an převrací lid, a brání daně dávati císaři, pravě se býti Kristem králem.
Der begynte de straks å anklage ham og si:”Denne mannen leder folket vårt vill. Han påstår at vi ikke skal betale skatt til den romerske keiseren, og han gir seg ut for å være Messias, den lovede kongen.”
3 Pilát pak otázal se ho, řka: Ty-li jsi král Židovský? A on odpověděv, řekl jemu: Ty pravíš.
Da spurte Pilatus ham:”Er du jødenes konge?” Jesus svarte:”Det er du selv som kaller meg dette.”
4 I dí Pilát k předním kněžím a k zástupům: Žádné viny nenalézám na tomto člověku.
Pilatus vendte seg da til øversteprestene og folket og sa:”Jeg kan ikke finne at denne mannen er skyldig i noen forbrytelse.”
5 Oni pak více se rozmáhali v křiku, řkouce: Bouříť lid, uče po všem Judstvu, počav od Galilee až sem.
Men de forsterket anklagen og sa:”Han egger opp folket til opprør mot staten med den undervisningen han driver over hele landet, fra Galilea og helt hit til Jerusalem.”
6 Tedy Pilát uslyšav o Galilei, otázal se, byl-li by člověk Galilejský.
Da Pilatus hørte dette, spurte han:”Er mannen fra Galilea?”
7 A když zvěděl, že by byl z panství Herodesova, poslal jej k Herodesovi, kterýž také v Jeruzalémě byl v ty dni.
Da han fikk greie på at dette stemte, sendte han Jesus til Herodes, kongen over Galilea, som akkurat da befant seg i Jerusalem.
8 Herodes pak uzřev Ježíše, zradoval se velmi. Nebo dávno žádal viděti jej, protože mnoho o něm slýchal, a nadál se, že nějaký div od něho učiněný uzří.
Herodes ble svært glad over å få treffe Jesus. Han hadde hørt mye om ham og håpet å få se at han gjorde et mirakel.
9 I tázal se ho mnohými řečmi, ale on jemu nic neodpovídal.
Herodes stilte spørsmål på spørsmål til Jesus, men Jesus svarte ham ikke.
10 Stáli pak tu přední kněží a zákoníci, tuze na něj žalujíce.
I mens sto øversteprestene og de skriftlærde der og fortsatte med sine grove anklager.
11 A pohrdna jím Herodes s svým rytířstvem, a naposmívav se jemu, oblékl jej v roucho bílé, i odeslal zase ku Pilátovi.
Til slutt begynte Herodes og soldatene hans å håne og gjøre narr av Jesus. De satte på ham en kongelig kappe og sendte ham tilbake til Pilatus.
12 I učiněni jsou přátelé Herodes s Pilátem v ten den. Nebo před tím nepřátelé byli vespolek.
Fra den dagen av ble Herodes og Pilatus venner med hverandre. Før hadde de vært fiender.
13 Pilát pak svolav přední kněží a úřadné osoby i lid,
Nå kalte Pilatus sammen øversteprestene, medlemmene i Det jødiske rådet og folket.
14 Řekl k nim: Dali jste mi toho člověka, jako by lid odvracel po sobě, a aj, já před vámi vyptávaje se ho, žádné viny jsem nenalezl na tom člověku ve všem tom, což vy na něj žalujete.
Han sa:”Dere har ført denne mannen til meg og anklaget ham for å lede et opprør mot den romerske staten. Jeg har nøye forhørt ham om disse tingene i deres egen nærhet og finner ham ikke skyldig i anklagene dere fører mot ham.
15 Ano ani Herodes; nebo odeslal jsem vás k němu, a aj, nic hodného smrti nestalo se jemu.
Herodes har kommet til det samme resultat og har derfor sendt ham tilbake hit. Ingenting som denne mannen har gjort, gir meg noen anledning til å dømme ham til døden.
16 Protož potresce ho, propustím jej.
Derfor vil jeg bare la ham piske og etterpå slippe ham fri.”
17 Musíval pak propouštěti jim v svátek jednoho vězně.
18 Protož zkřikli spolu všecko množství, řkouce: Zahlaď tohoto, a propusť nám Barabbáše.
Da begynte hele folkemassen å skrike:”Drep han, og slipp i stedet Barabbas fri!”
19 Kterýž byl pro svádu nějakou v městě učiněnou a pro vraždu vsazen do žaláře.
Barabbas satt i fengsel for mord og for å ha ledet et opprør i Jerusalem.
20 Tedy Pilát opět mluvil k nim, chtěje propustiti Ježíše.
Enda en gang forsøkte Pilatus å diskutere med dem for han ville gjerne slippe Jesus fri.
21 A oni vždy volali, řkouce: Ukřižuj ho, ukřižuj!
Men de ropte uten stans:”Spikre ham fast på et kors, spikre ham fast på et kors!”
22 A on po třetí řekl k nim: Což jest pak zlého učinil tento? Jáť žádné příčiny smrti nenalézám na něm. Protož potresce ho, propustím.
For tredje gangen spurte Pilatus:”Hva ondt har han gjort? Jeg har ikke funnet noen grunn til å dømme ham til døden. Jeg kommer bare til å piske ham og siden la ham gå.”
23 Oni pak předce dotírali na něj křikem velikým, žádajíce, aby byl ukřižován. A rozmáhali se hlasové jejich a předních kněží.
Men folket skrek høyt uten å holde opp at Jesus skulle bli spikret fast på et kors. Til slutt fikk ropene deres overtaket, og Pilatus resignerte.
24 Pilát pak přisoudil, aby se naplnila žádost jejich.
25 I propustil jim toho, kterýž pro bouřku a vraždu vsazen byl do žaláře, za něhož prosili, ale Ježíše vydal k vůli jejich.
Han gjorde som folket forlangte og satte Barabbas fri, han som var anklaget for opprør og mord. Men Jesus overlot han til soldatene sine, slik at folket kunne få viljen sin med ham.
26 A když jej vedli, chytivše Šimona nějakého Cyrenenského, jdoucího s pole, vložili na něj kříž, aby jej nesl za Ježíšem.
På veien til stedet der henrettelsen skulle skje, grep soldatene fatt i en mann fra Kyréne som het Simon. Han var på vei til Jerusalem fra landsbygden, og de tvang ham til å ta korset på seg og bære det etter Jesus.
27 I šlo za ním veliké množství lidu i žen, kteréžto plakaly a kvílily ho.
En stor folkemasse fulgte etter Jesus. Blant de andre var mange sørgende og gråtende kvinner.
28 A obrátiv se k nim Ježíš, dí: Dcery Jeruzalémské, neplačtež nade mnou, ale raději samy nad sebou plačte a nad svými dětmi.
Jesus vendte seg til dem og sa:”Jerusalems døtre! Gråt ikke over meg, men gråt over dere selv og barna deres.
29 Nebo aj, přijdou dnové, v nichžto řeknou: Blahoslavené neplodné, a břicha, kteráž nerodila, a prsy, kteréž nekrmily.
Det kommer en tid, da de skal si:’Lykkelige er de barnløse, de kvinnene som aldri har født barn eller diet noen.’
30 Tehdyť počnou říci k horám: Padněte na nás, a pahrbkům: Přikrejte nás!
Da skal menneskene si til fjellene og høydene:’Fall over oss og skjul oss.’
31 Nebo poněvadž na zeleném dřevě toto se děje, i co pak bude na suchém?
For om de gjør på denne måten mot meg som er det grønne treet, hva vil ikke da skje med dere som er det tørre treet?”
32 Vedeni pak byli s ním i jiní dva zločinci, aby spolu s ním byli ukřižováni.
To forbrytere ble også ført ut for å bli henrettet sammen med Jesus. Da de kom til det stedet som blir kalt”Hodeskallen”, ble alle tre spikret fast på hvert sitt kors. De hengte Jesus i midten med en forbryter på hver side.
33 A když přišli na místo, kteréž slove popravištné, tu jej ukřižovali, i ty zločince, jednoho na pravici, druhého pak na levici.
34 Tedy Ježíš řekl: Otče, odpusť jim, neboť nevědí, co činí. A rozdělivše roucho jeho, metali o ně los.
Han ba med disse ordene:”Far i himmelen, forlat disse menneskene, for de vet ikke hva de gjør.” Soldatene kastet terning om klærne hans og delte dem mellom seg.
35 I stál lid, dívaje se. A posmívali se jemu knížata s nimi, řkouce: Jinýmť jest spomáhal, nechať nyní pomůže sám sobě, jestliže on jest Kristus, ten Boží zvolený.
Folkemassen sto og så på, og medlemmene i Det jødiske rådet flirte av ham og hånte ham.”Han var litt av en mester til å hjelpe andre”, sa de.”Nå kan han vel hjelpe seg selv, dersom han da virkelig er Messias, den utvalgte kongen som Gud har lovet å sende.”
36 Posmívali se také jemu žoldnéři, přistupujíce a octa podávajíce jemu,
Også soldatene hånte ham. De rakte sur vin til ham for at han kunne drikke
37 A řkouce: Jsi-li ty ten král Židovský, spomoziž sám sobě.
og ropte til ham:”Dersom du nå er jødenes konge, da hjelp deg selv!”
38 A byl také i nápis napsaný nad ním, literami Řeckými a Latinskými a Židovskými: Tento jest král Židovský.
Det var nemlig satt opp en plakat over Jesus der det sto:”Dette er jødenes konge”.
39 Jeden pak z těch zločinců, kteříž s ním viseli, rouhal se jemu, řka: Jsi-li ty Kristus, spomoziž sobě i nám.
En av forbryterne som hang ved siden av Jesus, hånte ham også og sa:”Er det ikke du som er Messias, den lovede kongen? Bevis det nå ved å redde både deg selv og oss!”
40 A odpověděv druhý, trestal ho, řka: Ty se ani Boha nebojíš, ješto jsi v témž odsouzení?
Men den andre forbryteren irettesatte ham og sa:”Har du ikke respekt for Gud enda du nå skal dø? Vi får det vi fortjener, vi har blitt dømt for våre forbrytelser, men denne mannen har ikke gjort noe galt.”
41 Myť zajisté spravedlivě trpíme, nebo hodnou pomstu za skutky naše béřeme, ale tento nic zlého neučinil.
42 I dí Ježíšovi: Pane, rozpomeň se na mne, když přijdeš do království svého.
Så sa han:”Jesus, husk på meg den dagen du regjerer i Guds nye verden.”
43 I řekl mu Ježíš: Amen pravím tobě, dnes budeš se mnou v ráji.
Jesus svarte:”Jeg forsikrer deg at du allerede i dag skal være med meg i paradiset.”
44 A bylo okolo hodiny šesté. I stala se tma po vší zemi až do hodiny deváté.
Klokken var nå rundt tolv på dagen. Da ble det plutselig mørkt i hele landet, helt fram til klokka tre.
45 I zatmělo se slunce, a opona chrámová roztrhla se na poly.
Solen ble fullstendig formørket, og forhenget foran Det aller helligste rommet i templet, revnet i to deler.
46 A zvolav Ježíš hlasem velikým, řekl: Otče, v ruce tvé poroučím ducha svého. A to pověděv, umřel.
Samtidig ropte Jesus med kraftig stemme:”Far i himmelen, i dine hender overgir jeg min Ånd”. Med disse ordene sluttet han å puste.
47 A vida centurio, co se stalo, velebil Boha, řka: Jistě člověk tento spravedlivý byl.
Den romerske offiseren, som så det som skjedde, hyllet Gud og sa:”Han må virkelig ha vært en mann som levde etter Guds vilje.”
48 A všickni zástupové, přítomní tomu divadlu, hledíce na to, co se dálo, tepouce prsy své, navracovali se.
Da folket, som hadde samlet for å se på henrettelsen, så det som skjedde, slo de seg for brystet i sorg og forferdelse og gikk hjem.
49 Stáli pak všickni známí jeho zdaleka, i ženy, kteréž byly přišly za ním od Galilee, hledíce na to.
Men alle vennene hans, også de kvinnene som hadde fulgt med ham fra Galilea, sto på avstand og så alt sammen.
50 A aj, muž jménem Jozef, jeden z úřadu, muž dobrý a spravedlivý,
Nå var det en mann som het Josef og var medlem i Det jødiske rådet. Han var en god mann som levde etter Guds vilje,
51 Kterýž byl nepovolil radě a skutku jejich, z Arimatie města Judského, kterýžto také očekával království Božího,
og han hadde ikke støttet de andre religiøse lederne sin beslutning og handling. Han var fra byen Arimatea i Judea og ventet med iver på at Gud skulle begynne å regjere blant menneskene.
52 Ten přistoupiv ku Pilátovi, vyprosil tělo Ježíšovo,
Denne Josef gikk til Pilatus og ba om å få ta hånd om kroppen til Jesus.
53 A složiv je s kříže, obvinul v kment a pochoval je v hrobě vytesaném v skále, v kterémž ještě nebyl žádný pochován.
Han tok seinere ned kroppen fra korset og svøpte den i lintøy og la den i en ny, ubrukt grav, som var hogget ut i fjellet.
54 A byl den připravování, a sobota se začínala.
Alt dette skjedde seint på fredagen, like før hviledagen skulle begynne.
55 Šedše pak také za ním ženy, kteréž byly s Ježíšem přišly od Galilee, pohleděly na hrob, a kterak pochováno bylo tělo jeho.
Kvinnene som hadde fulgt med Jesus fra Galilea, gikk etter Josef og så hvor han la kroppen i graven.
56 Vrátivše se pak, připravily vonné věci a masti, ale v sobotu odpočinuly, podle přikázání.
Senere gikk de hjem og gjorde i stand en salve av urter og oljer for å kunne stelle kroppen til Jesus. Men da solen gikk ned og det ble hviledag, holdt de seg i ro, slik som det er bestemt i Moseloven.
