Lukáš 19
1 A všed Ježíš, bral se přes Jericho.
Jesus kom litt etter inn i Jeriko og gikk gjennom byen.
2 A aj, muž, jménem Zacheus, a ten byl hejtman nad celnými, a byl bohatý.
Der bodde det en mann som het Sakkeus. Han var sjef for tollerne ved den romerske tollstasjonen, og en svært rik mann.
3 I žádostiv byl viděti Ježíše, kdo by byl; a nemohl pro zástup, nebo postavy malé byl.
Sakkeus ville gjerne få et glimt av Jesus, men han var for kort til å se over folkemassen.
4 A předběh napřed, vstoupil na strom planého fíku, aby jej viděl; neb tudy měl jíti.
Derfor sprang han i forveien og klatret opp i et morbærtre nær veien for å kunne se Jesus bedre.
5 A když přišel k tomu místu, pohleděv zhůru Ježíš, uzřel jej, i řekl jemu: Zachee, spěšně sstup dolů, nebo dnes v domu tvém musím zůstati.
Da Jesus etter en stund kom fram til treet, så han opp mot Sakkeus og ropte:”Sakkeus! Skynd deg ned, i dag vil jeg bli bedt med hjem til deg!”
6 I sstoupil rychle, a přijal jej radostně.
Da skyndte Sakkeus seg ned og overlykkelig tok han imot Jesus.
7 A viděvše to všickni, reptali, řkouce: K člověku hříšnému se obrátil.
Dette irriterte folket, og de mumlet forarget:”Hvorfor skal han gå hjem til en slik ond og uærlig mann?”
8 Stoje pak Zacheus, řekl ku Pánu: Aj, polovici statku svého, Pane, dávám chudým, a oklamal-li jsem v čem koho, navracuji to čtvernásob.
Men Sakkeus sto fram og forklarte for Jesus:”Herre, jeg skal gi halvdelen av det jeg eier til de fattige. Og om jeg har presset for mye toll av noen, skal jeg betale det tilbake med fire ganger så mye!”
9 I dí jemu Ježíš: Dnes spasení stalo se domu tomuto, protože i on jest syn Abrahamův.
Jesus sa til ham:”I dag har frelsen kommet til deg og din familie, og du har blitt et ekte barn av Abraham.
10 Nebo přišel Syn člověka, aby hledal a spasil, což bylo zahynulo.
For jeg, Menneskesønnen, har kommet for å lete opp og frelse det som var fortapt.”
11 Toho když oni poslouchali, promluvil k nim dále podobenství, protože byl blízko od Jeruzaléma a že se oni domnívali, že by se hned mělo zjeviti království Boží.
De som sto rundt, lyttet nøye på det Jesus sa. Etter som de nå var ganske nær Jerusalem, passet han på å korrigere misforståelsen som var utbredd i folket, om at han skulle begynne å regjere som konge så snart han kom til Jerusalem. Han fortalte et nytt bilde for dem:
12 I řekl: Èlověk jeden rodu znamenitého odšel do daleké krajiny, aby přijal království a zase se navrátil.
”En mann av kongelig slekt ga seg av sted på en lang reise for å bli kronet til konge og etterpå vende tilbake.
13 I povolav desíti služebníků svých, dal jim deset hřiven, a řekl jim: Kupčtež, dokudž nepřijdu.
Før han reiste, kalte han til seg ti av tjenerne sine og betrodde hver av dem en sum penger som de skulle forvalte. Han sa:’Dere skal satse disse pengene på noe som gir meg inntekter. Jeg er snart tilbake.’
14 Měšťané pak jeho nenáviděli ho, a poslali poselství za ním, řkouce: Nechcemeť, aby tento kraloval nad námi.
Men landsmennene hans hatet ham, og i protest sendte de en delegasjon etter ham for å fortelle at de ikke ville ha han til konge.
15 I stalo se, když se navrátil, přijav království, rozkázal zavolati těch svých služebníků, kterýmž byl dal peníze, aby zvěděl, jak kdo mnoho získal.
Til tross for motstanden ble han noe seinere kronet til konge og kom tilbake til landet sitt. Da kalte han til seg de ti tjenere som han hadde gitt pengene og ville ha greie på hvor mye de hadde tjent på sine forretninger.
16 I přišel první, řka: Pane, hřivna tvá deset hřiven získala.
Den første mannen kom og rapporterte om en enorm fortjeneste.’Herre, de pengene jeg fikk å forvalte, har tidoblet’ seg, sa han.
17 I řekl jemu: To dobře, služebníče dobrý. Že jsi nad málem byl věrný, mějž moc nad desíti městy.
’Bra!’, utbrøt kongen.’Du er en pålitelig tjener. Du har vist at du kan ta ansvar for lite. Derfor vil du nå få ansvaret over ti byer.’
18 A druhý přišel, řka: Pane, hřivna tvá získala pět hřiven.
Neste mann kunne også gi rapport om fortjeneste, fem ganger så stor som den opprinnelige summen.
19 I tomu řekl: I ty budiž nad pěti městy.
Da sa herren hans til ham:’Du skal få ansvar over fem byer.’
20 A jiný přišel, řka: Pane, aj, teď hřivna tvá, kterouž jsem měl složenou v šátku.
Men en av tjenerne leverte bare tilbake den summen han hadde fått fra begynnelsen, og forklarte:’Jeg har oppbevart pengene uten å ta noen risiko, innpakket i et stykke tøy.
21 Nebo jsem se bál tebe, ješto jsi člověk přísný; béřeš, čeho jsi nepoložil, a žneš, čeho jsi nerozsíval.
Jeg var redd for deg, herre, etter som du er en streng mann som tar ut det som ikke er ditt og som høster det du ikke har sådd.’
22 I řekl jemu: Z úst tvých soudím tebe, služebníče zlý. Věděl jsi, že jsem já člověk přísný, bera, což jsem nepoložil, a žna, čehož jsem nerozsíval.
Da svarte kongen:’Dine ord avslører deg. Du er en lat tjener! Om du visste at jeg var så streng, og at jeg tenkte å kreve tilbake mer enn du hadde fått,
23 I pročes tedy nedal peněz mých na stůl, a já přijda, byl bych je vzal i s požitky?
hvorfor satte du ikke da pengene mine i banken, for da hadde jeg i det minste fått rente?’
24 I řekl těm, kteříž tu stáli: Vezměte od něho hřivnu, a dejte tomu, kterýž má deset hřiven.
Så vendte han seg til de andre som sto der:’Ta pengene fra ham og gi dem til den mannen som tidoblet summen han fikk.’
25 I řekli jemu: Pane, máť deset hřiven.
’Men herre’, sa de,’han har jo allerede nok!’
26 I dí jim: Jistě pravím vám, že každému, kdož má, bude dáno, ale od toho, kterýž nemá, i to, což má, bude odjato.
’Det stemmer’, sa kongen.’Men jeg forsikrer dere at den som forvalter rett det han har fått, han skal få mer, mens den ansvarsløse skal bli tatt ifra også det lille han har.
27 Ty pak nepřátely mé, kteříž nechtěli, abych nad nimi kraloval, přiveďte sem a zmordujte přede mnou.
Og fiendene mine, de som ikke ville ha meg til konge, de skal dere føre bort og henrette for meg.’”
28 To pověděv, šel předce, vstupuje k Jeruzalému.
Da Jesus hadde avsluttet denne fortellingen, ledet han reisefølget videre mot Jerusalem.
29 I stalo se; když se přiblížil k Betfagi a k Betany, k hoře, kteráž slove Olivetská, poslal dva učedlníky své,
De kom nær byene Betfage og Betania ved Oljeberget, og han sendte av sted to av disiplene
30 Řka: Jděte do městečka, kteréž proti vám jest. Do kteréhožto vejdouce, naleznete oslátko přivázané, na němžto nikdy žádný z lidí neseděl. Odvěžtež je, a přiveďte ke mně.
og sa:”Gå til byen som ligger rett framfor dere. Vel inne i byen vil dere finne et ungt esel som står bundet, et dyr som ingen har ridd på ennå. Løs eselet og lei det hit.
31 A optal-liť by se vás kdo, proč je odvazujete, tak jemu díte: Protože Pán ho potřebuje.
Dersom noen spør hvorfor dere tar eselet, skal dere bare si:’Herren har bruk for det.’”
32 Tedy odšedše ti, kteříž byli posláni, nalezli tak, jakž jim byl pověděl.
De to disiplene gikk da av sted og fant eselet stå på plassen akkurat som Jesus hadde sagt.
33 A když odvazovali oslátko, řekli páni jeho k nim: Proč odvazujete oslátko?
Da de holdt på å løse det, kom eierne og spurte:”Hva gjør dere? Hvorfor tar dere eselet?”
34 A oni řekli: Pán ho potřebuje.
De svarte:”Herren har bruk for det.”
35 I přivedli je k Ježíšovi, a vloživše roucha svá na oslátko, vsadili na ně Ježíše.
De tok eselet og førte det til Jesus. Kappene sine la de på ryggen til eselet og hjalp Jesus opp.
36 A když on jel, stlali roucha svá na cestě.
Da han kom ridende, bredde folket ut kappene sine som en løper foran ham.
37 Když se pak již přibližoval k místu tomu, kudyž scházejí s hory Olivetské, počalo všecko množství učedlníků radostně chváliti Boha hlasem velikým ze všech divů, kteréž byli viděli,
De nærmet seg det stedet der skråningen ned fra Oljeberget begynner, satte alle i gang med å rope, synge og hylle Gud for alle de uforklarlige miraklene Jesus hadde gjort.
38 Řkouce: Požehnaný král, jenž se béře ve jménu Páně. Pokoj na nebi, a sláva na výsostech.
”Leve kongen! Vi ærer deg som er sendt av Herren!”, jublet de.”Gud har sluttet fred med oss! Ære til Gud i det høye!”
39 Ale někteří z farizeů, kteříž tu byli v zástupu, řekli k němu: Mistře, potresci učedlníků svých.
Men noen fariseere i folkemassen sa til ham:”Mester, si til disiplene dine at de ikke skal rope på denne måten.”
40 I odpověděv, řekl jim: Pravímť vám: Budou-li tito mlčeti, kameníť bude volati.
Da svarte han:”Jeg forsikrer dere at dersom disse tier, vil steinene rope i stedet!”
41 A když se přiblížil, uzřev město, plakal nad ním,
Da de kom nærmere Jerusalem, og byens skjønnhet strålte fram rett foran ham, brast Jesus i gråt.
42 Řka: Ó kdybys poznalo i ty, a to aspoň v takový tento den tvůj, které by věci ku pokoji tobě byly; ale skrytoť jest to nyní od očí tvých.
”Tenk om du i dag hadde forstått hvordan du kunne få fred”, sa han.”Men nå er det for seint, freden er utenfor rekkevidde.
43 Nebo přijdou na tě dnové, v nichž obklíčí tě nepřátelé tvoji valem, a oblehnou tebe, a ssouží tě se všech stran.
Det skal komme en tid da fiendene dine beleirer deg, omringer deg og angriper deg fra alle hold.
44 A s zemí srovnají tě, i syny tvé, kteříž v tobě jsou, a nenechajíť v tobě kamene na kameni, protože jsi nepoznalo času navštívení svého.
De skal jevne deg med jorden, og innbyggerne blir drept. Ja, det skal ikke bli stein tilbake på stein, fordi du ikke tok imot den anledningen som Gud ga deg.”
45 A všed do chrámu, počal vymítati prodavače a kupce z něho,
Inne i byen gikk Jesus opp på tempelplassen og drev bort kjøpmennene som holdt til der.
46 Řka jim: Psáno jest: Dům můj dům modlitby jest, vy jste jej pak učinili peleší lotrovskou.
Han ropte til dem:”Gud har sagt i Skriften:’Mitt hus skal være et sted der folket kan be.’ Men dere har gjort det til’et oppholdssted for tyver og kjeltringer’.”
47 I učil na každý den v chrámě. Přední pak kněží a zákoníci i přední v lidu hledali ho zahladiti.
Etter dette underviste han hver dag på tempelplassen. Øversteprestene, de skriftlærde og alle folkets ledere forsøkte å finne en måte å rydde ham av veien på.
48 A nenalezli, co by jemu učinili. Nebo všecken lid jej sobě liboval, poslouchaje ho.
De visste ikke hvordan de skulle gå fram, for han var avholdt av hele folket, og alle ville høre på ham.
