Jan 2
1 Třetího dne stala se svadba v Káni Galilejské, a byla matka Ježíšova tam.
To dager seinere ble det holdt et bryllup i byen Kana i Galilea. Maria, mor til Jesus, var der.
2 A pozván jest také Ježíš i učedlníci jeho na svadbu.
Jesus og disiplene var også innbudt.
3 Když se pak nedostalo vína, řekla matka Ježíšova k němu: Vína nemají.
Midt under bryllupsfesten tok vinen slutt. Maria gikk da til Jesus og fortalte ham dette.
4 Dí jí Ježíš: Co mně a tobě ženo? Ještě nepřišla hodina má.
”La meg være i fred, mor”, svarte han.”Den tiden som Gud har bestemt til å gjøre kjent hvorfor jeg er kommet, er ennå ikke inne.”
5 Dí matka jeho k služebníkům: Což by koli vám řekl, učiňte.
Mor hans sa til tjenerne:”Gjør nøyaktig det han sier til dere.”
6 I bylo tu kamenných stoudví šest postaveno, podle obyčeje očišťování Židovského, beroucí v sebe jedna každá dvě nebo tři míry.
I huset var det seks store krukker hogget i stein. De ble brukt ved de jødiske seremoniene for renselse og rommet omkring 100 liter hver.
7 Řekl jim Ježíš: Naplňte ty stoudve vodou. I naplnili je až do vrchu.
Jesus sa nå til tjenerne:”Fyll krukkene med vann”, og da alle seks var helt fulle, sa han:”Slå opp litt og gi det til verten for bryllupet.” Tjenerne gjorde som han sa.
8 I dí jim: Nalévejtež již, a neste vrchnímu správci svadby. I nesli.
9 A jakž okusil vrchní správce svadby vody vínem učiněné, (nevěděl pak, odkud by bylo, ale služebníci věděli, kteříž vážili vodu, ) povolal ženicha ten vrchní správce,
Verten smakte på vannet, som nå hadde blitt forandret til vin. Etter som han ikke visste hvor det kom fra, bare tjenerne kjente til det, kalte han på brudgommen og sa:
10 A řekl mu: Každý člověk nejprve dobré víno dává, a když by se hojně napili, tehdy to, kteréž horší jest. Ale ty zachoval jsi víno dobré až dosavad.
”Dette er en utsøkt vin. Du gjør virkelig ikke som alle andre og venter med den dårlige vinen til gjestene begynner bli påvirket. Du har spart den beste vinen til slutt.”
11 To učinil Ježíš počátek divů v Káni Galilejské, a zjevil slávu svou. I uvěřili v něho učedlníci jeho.
Gjennom dette miraklet i Kana i Galilea viste Jesus for første gang offentlig sin guddommelige makt, og disiplene ble overbevist om at han var sendt av Gud.
12 Potom sstoupil do Kafarnaum, on i matka jeho, i bratří jeho, i učedlníci jeho, a pobyli tam nemnoho dní;
Etter bryllupet gikk Jesus til Kapernaum sammen med sin mor, sine brødre og disiplene. De stanset der noen dager.
13 Nebo blízko byla velikanoc Židovská. I vstoupil Ježíš do Jeruzaléma.
Da den jødiske påskehøytiden nærmet seg, gikk Jesus til Jerusalem.
14 A nalezl v chrámě, ano prodávají voly a ovce i holubice, a penězoměnce sedící.
På tempelplassen fikk han se kjøpmennene som solgte okser, sauer og duer, og de som satt og vekslet penger.
15 A udělav bič z provázků, všecky vyhnal z chrámu, i ovce i voly, a penězoměncům rozsypal peníze, a stoly zpřevracel.
Jesus surret seg en pisk av tau og drev alle selgerne ut fra tempelplassen sammen med sauene og oksene. Han raste pengestablene til vekslerne og veltet bordene deres,
16 A těm, kteříž holuby prodávali, řekl: Odnestež tyto věci odsud, a nečiňte domu Otce mého domem kupeckým.
Så gikk han bort til mennene som solgte duer og sa:”Ta med alt dere har dratt inn og forsvinn herfra! Gjør ikke huset til min Far i himmelen om til en markedsplass!”
17 I rozpomenuli se učedlníci jeho, že psáno jest: Horlivost domu tvého snědla mne.
Da kom disiplene til å huske at det står i Skriften:”Omsorgen for ditt hus skal brenne som en ild i meg.”
18 Tedy odpověděli Židé a řekli jemu: Jaké znamení toho nám ukážeš, že tyto věci činíš?
De religiøse lederne sa til Jesus:”Om Gud virkelig har gitt deg i oppdrag å gjøre dette, da må du bevise det ved å gjøre et mirakel.”
19 Odpověděl Ježíš a řekl jim: Zrušte chrám tento, a ve třech dnech zase vzdělám jej.
”Det skal jeg gjøre”, svarte Jesus.”Riv ned dette templet, og jeg skal bygg det opp igjen på tre dager.”
20 I řekli Židé: Ètyřidceti a šest let dělán jest chrám tento, a ty ve třech dnech vzděláš jej?
”Hva!” ropte de.”Det tok 46 år å bygge dette templet, og du påstår at du kan gjenreise det på tre dager.”
21 Ale on pravil o chrámu těla svého.
Men det templet som Jesus snakket om, var hans egen kropp.
22 A protož když z mrtvých vstal, rozpomenuli se učedlníci jeho, že jim to byl pověděl. I uvěřili Písmu a slovu, kteréž pověděl Ježíš.
Da han seinere sto opp fra de døde, kom disiplene til å huske på at han hadde sagt dette, og de trodde på det som Gud hadde forutsagt i Skriften og på det budskapet de hadde hørt fra Jesus selv.
23 A když byl v Jeruzalémě na velikunoc v den sváteční, mnozí uvěřili ve jméno jeho, vidouce divy jeho, kteréž činil.
Takket være de miraklene han gjorde i Jerusalem i påskehøytiden, begynte mange å tro at han virkelig var sendt av Gud.
24 Ale Ježíš nesvěřil sebe samého jim, protože on znal všecky.
Jesus stolte ikke på noen, for han kjente så altfor godt til deres innerste tanker. Ingen behøvde å fortelle ham om hvor upålitelige menneskene kan være.
25 Aniž potřeboval, aby jemu kdo svědectví vydával o člověku; neb on věděl, co by bylo v člověku.
