Jan 14
1 Nermutiž se srdce vaše. Věříte v Boha, i ve mne věřte.
Jesus sa:”Vær ikke urolige, men stol på Gud og stol på meg.
2 V domu Otce mého příbytkové mnozí jsou. Byť nebylo tak, pověděl bych vám.
I huset til min Far i himmelen finnes det mange rom. Jeg går nå i forveien for å gjøre i stand et sted til dere. Stol på at dette stemmer etter som det er jeg som sier det til dere. Når alt er ferdig, skal jeg komme tilbake og hente dere, slik at også dere kan være der jeg er.
3 Jduť, abych vám připravil místo. A odejdu-liť, a připravím vám místo, zaseť přijdu, a poberu vás k sobě samému, abyste, kde jsem já, i vy byli.
4 A kam já jdu, víte, i cestu víte.
Nå vet dere hvor jeg går, og dere kjenner veien som fører dit.”
5 Dí jemu Tomáš: Pane, nevíme, kam jdeš. A kterak můžeme cestu věděti?
Tomas sa:”Herre, vi har fortsatt ingen anelse om hvor du går. Hvordan kan vi da kjenne veien?”
6 Dí jemu Ježíš: Já jsem cesta, i pravda, i život. Žádný nepřichází k Otci než skrze mne.
Jesus svarte:”Jeg er veien til Far i himmelen, og jeg har vist hvem han virkelig er. Jeg er den som gir liv. Ingen kan komme til Far i himmelen uten ved meg.
7 Byste znali mne, také i Otce mého znali byste; a již nyní jej znáte, a viděli jste ho.
Dersom dere har lært å kjenne meg, da skal dere også lære å kjenne min Far i himmelen. Dere kjenner ham allerede og har sett ham.”
8 Řekl jemu Filip: Pane, ukaž nám Otce, a dostiť jest nám.
Filip sa:”Herre, vis oss Far i himmelen, så skal vi være fornøyd.”
9 Dí jemu Ježíš: Tak dlouhý čas s vámi jsem, a nepoznal jsi mne? Filipe, kdož vidí mne, vidí Otce, a kterak ty pravíš: Ukaž nám Otce?
Jesus svarte:”Vet du ikke hvem jeg er, Filip, og det til tross for at jeg har vært hos dere så lenge? Den som har sett meg, har sett Far i himmelen. Hvorfor ber du da om å få se ham?
10 A což nevěříš, že já v Otci a Otec ve mně jest? Slova, kteráž já mluvím vám, sám od sebe nemluvím, ale Otec ve mně přebývaje, onť činí skutky.
Tror du ikke at jeg er i min Far i himmelen, og at min Far i himmelen er i meg? Når jeg snakker med dere, da er det ikke mine egne tanker jeg kommer med. Nei, det er min Far i himmelen som er i meg og handler gjennom meg.
11 Věřtež mi, že jsem já v Otci a Otec ve mně; nebo aspoň pro samy skutky věřte mi.
Tro på meg når jeg sier at jeg er i min Far i himmelen, og at min Far i himmelen er i meg. Tro det i det minste på grunn av de miraklene dere har sett skje gjennom meg.
12 Amen, amen pravím vám: Kdož věří ve mne, skutky, kteréž já činím, i on činiti bude, a větší nad ty činiti bude. Nebo já jdu k Otci svému.
Jeg forsikrer dere at den som tror på meg, skal gjøre de samme miraklene som jeg har gjort. Ja, til og med enda større, for jeg går for å være hos min Far i himmelen.
13 A jestliže byste co prosili ve jménu mém, toť učiním, aby oslaven byl Otec v Synu.
Dere som tilhører meg, kan be om hva som helst, og jeg skal gjøre det, slik at Far i himmelen blir opphøyd og æret på grunn av det som Sønnen gjør for dere.
14 Budete-li zač prositi ve jménu mém, jáť učiním.
Ja, dersom dere ber om noe i navnet mitt, da skal jeg gjøre det.”
15 Milujete-li mne, přikázání mých ostříhejte.
Jesus fortsatte:”Dersom dere elsker meg, da er dere lydige mot det jeg har bedt dere om å gjøre.
Jeg skal be min Far i himmelen om å sende dere en annen Hjelper, en som for alltid skal være hos dere. (aiōn g165)
17 Ducha pravdy, jehož svět nemůže přijíti. Nebo nevidí ho, aniž ho zná, ale vy znáte jej, nebť u vás přebývá a v vás bude.
Dette er Guds egen Ånd som forklarer sannheten om ham. De som ikke tror på Gud, kan ikke ta imot ham, for de ser han ikke og kjenner han heller ikke. Men dere kjenner ham, etter som han er hos dere nå og kommer til å være i dere.
18 Neopustímť vás sirotků, přijduť k vám.
Nei, jeg skal ikke forlate dere som foreldreløse barn, men jeg vil komme til dere.
19 Ještě maličko, a svět mne již neuzří, ale vy uzříte mne; nebo já živ jsem, a i vy živi budete.
Om kort tid kan ingen her i verden se meg lenger, men dere skal se meg, for jeg skal bli levende igjen. Gjennom det skal dere også få liv.
20 V ten den vy poznáte, že já jsem v Otci svém, a vy ve mně, a já v vás.
Når jeg har stått opp fra de døde, skal dere forstå at jeg er i min Far i himmelen, og at dere er i meg, og jeg i dere.
21 Kdož by měl přikázaní má a ostříhal jich, onť jest ten, kterýž mne miluje. A kdož mne miluje, milován bude od Otce mého, a jáť jej budu milovati a zjevím jemu samého sebe.
Den som har hørt mine befalinger og er lydige mot det jeg sier, han elsker meg, og den som elsker meg, vil bli elsket av min Far i himmelen, og jeg vil elske han og vise meg for ham.”
22 Řekl jemu Judas, ne onen Iškariotský: Pane, jakž jest to, že sebe nám zjeviti chceš, a ne světu?
Judas, ikke Judas Iskariot, men den andre disippelen med samme navn, sa da til ham:”Herre, hvorfor vil du bare vise deg for oss og ikke for alle?”
23 Odpověděl Ježíš a řekl jemu: Miluje-li mne kdo, slova mého ostříhati bude, a Otec můj bude jej milovati, a k němu přijdeme, a příbytek u něho učiníme.
Jesus svarte:”Dersom noen elsker meg, da lever han i tråd med undervisningen min, og da vil min Far i himmelen elske ham, og min Far i himmelen og jeg vil komme til ham og bli hos ham.
24 Kdož pak nemiluje mne, slov mých neostříhá; a slovo, kteréž slyšíte, neníť mé, ale toho, kterýž mne poslal, Otcovo.
Den som ikke elsker meg, lever ikke i tråd med undervisningen min. Husk på at budskapet dere har fått høre fra meg, er ikke mine egne tanker, men det kommer fra min Far i himmelen som har sendt meg.
25 Toto mluvil jsem vám, u vás přebývaje.
Jeg sier dere dette mens jeg fortsatt er hos dere.
26 Utěšitel pak, ten Duch svatý, kteréhož pošle Otec ve jménu mém, onť vás naučí všemu a připomeneť vám všecko, což jsem koli mluvil vám.
Men når min Far i himmelen har sendt dere Hjelperen, sin Hellige Ånd, som skal være hos dere i mitt sted, da skal Hjelperen lære dere alt og minne dere om alt som jeg har lært dere.
27 Pokoj zůstavuji vám, pokoj můj dávám vám; ne jako svět dává, já dávám vám. Nermutiž se srdce vaše, ani strachuj.
Jeg etterlater meg en gave, og det er fred. Dere skal få av min fred, den freden som ingen her i verden kan gi dere. Derfor skal dere ikke være urolige og redde.
28 Slyšeli jste, že já řekl jsem vám: Jdu, a zase přijdu k vám. Kdybyste mne milovali, radovali byste se jistě, že jsem řekl: Jdu k Otci; nebo Otec větší mne jest.
Husk på at jeg sa til dere:’Jeg går bort, men jeg skal komme tilbake til dere.’ Dersom dere virkelig elsker meg, vær da glade over at jeg kan gå til min Far i himmelen, for min Far i himmelen er større enn jeg.
29 A nyní pověděl jsem vám, prve nežli by se stalo, abyste, když se stane, uvěřili.
Dette har jeg fortalt til dere før det skjer, slik at dere kan tro på meg når det om ikke lenge vil skje.
30 Již nemnoho mluviti budu s vámi; neboť jde Kníže tohoto světa, ale nemáť nic na mně.
Jeg kan ikke snakke med dere så mye lenger, for Satan, høvdingen i denne verden, nærmer seg. Han har ingen makt over meg,
31 Ale aby poznal svět, že miluji Otce, a jakož mi přikázání dal Otec, tak činím. Vstaňte, pojďme odtud.
men jeg skal gjøre det som min Far i himmelen har bestemt skal skje med meg. Det skjer for at menneskene skal forstå at jeg elsker min Far i himmelen. Kom, nå går vi fra dette stedet.”
