Jan 11
1 Byl pak nemocen člověk nějaký jménem Lazar z Betany, totiž z městečka Marie a Marty, sestry její.
En mann som het Lasarus, lå syk. Han bodde i Betania sammen med sine søstrer Maria og Marta
2 (A to byla ta Maria, kteráž pomazala Pána mastí a vytřela nohy jeho vlasy svými, jejížto bratr Lazar byl nemocen.)
Det var søsteren hans Maria, som hadde salvet Herren Jesus med aromatisk olje og tørket føttene hans med håret sitt.
3 Tedy poslaly k němu sestry jeho, řkouce: Pane, aj, ten, kteréhož miluješ, nemocen jest.
De to søstrene sendte nå et nødrop til Jesus og sa:”Herre, vennen din Lasarus er syk.”
4 A uslyšav to Ježíš, řekl: Nemoc ta neníť k smrti, ale pro slávu Boží, aby oslaven byl Syn Boží skrze ni.
Da Jesus hørte dette, sa han:”Sykdommen hans vil ikke lede til døden, men den skal tvert om vise Guds herlighet, slik at jeg, Guds sønn, blir opphøyd og æret gjennom dette.”
5 Miloval pak Ježíš Martu i sestru její i Lazara.
Til tross for at Jesus var glad i Marta, Maria og Lasarus,
6 A jakž uslyšel, že by nemocen byl, i pozůstal za dva dni na tom místě, kdež byl.
drøyde han ytterligere to dager der han var.
7 Potom pak dí učedlníkům: Pojďme zase do Judstva.
Først da sa han til disiplene:”La oss gå tilbake til Judea.”
8 Řekli jemu učedlníci: Mistře, nyní hledali tě Židé kamenovati, a ty zase tam chceš jíti?
Disiplene protesterte:”Mester, for bare noen dager siden forsøkte de religiøse lederne i Judea å steine deg. Vil du virkelig gå dit igjen?”
9 Odpověděl Ježíš: Však dvanácte hodin za den jest. Chodí-li kdo ve dne, neurazí se; nebo světlo tohoto světa vidí.
Jesus svarte:”Det er dagslys tolv timer om dagen. De som nytter dagen til reisene sine, snubler ikke, for lyset skinner for alle.
10 Pakliť by kdo chodil v noci, urazíť se; nebo světla není v něm.
De derimot som gjør reisene sine i mørke, de snubler etter som ikke lyset får slippe til.”
11 To pověděl, a potom dí jim: Lazar, přítel náš, spí, ale jduť, abych jej ze sna probudil.
Han sa:”Vår venn Lasarus sover, men nå vil jeg gå og vekke ham.”
12 I řekli učedlníci jeho: Pane, spí-liť, zdráv bude.
Disiplene trodde at Jesus snakket om naturlig søvn og sa:”Så bra! Dersom han sover, blir han snart frisk.” Men Jesus mente at Lasarus var død.
13 Ale Ježíš řekl o smrti jeho, oni pak domnívali se, že by o spání sna mluvil.
14 Tedy řekl jim Ježíš zjevně: Lazar umřel.
Derfor sa Jesus rett ut:”Lasarus er død.
15 A raduji se pro vás, že jsem tam nebyl, abyste věřili. Ale pojďme k němu.
Og for deres skyld er jeg glad at jeg ikke var der, for døden hans vil hjelpe dere å tro på meg. Nå må vi gå til ham.”
16 I řekl Tomáš, kterýž slove Didymus, spoluučedlníkům: Pojďme i my, abychom zemřeli s ním.
Tomas, som ble kalt Tvillingen, sa da til de andre disiplene:”Kom, la oss følge med, så kan vi dø sammen med ham.”
17 Tedy přišel Ježíš, i nalezl ho již čtyři dni v hrobě pochovaného.
Da Jesus kom fram til Betania, fortalte de til ham at Lasarus allerede hadde ligget fire dager i graven.
18 Byla pak Betany blízko od Jeruzaléma, okolo honů patnácte.
Betania lå bare noen kilometer fra Jerusalem.
19 Mnozí pak z Židů byli přišli k Martě a Mariji, aby je těšili pro smrt bratra jejich.
Mange menneskene hadde kommet fra hovedstaden for å trøste Marta og Maria i sorgen deres.
20 Tedy Marta, jakž uslyšela, že Ježíš jde, vyšla proti němu, ale Maria doma seděla.
Da Marta nå hørte at Jesus var på vei, gikk hun ut for å møte ham, mens Maria stanset hjemme.
21 I řekla Marta k Ježíšovi: Pane, kdybys ty byl zde, bratr můj byl by neumřel.
Marta sa til Jesus:”Herre, dersom du hadde vært her, da hadde ikke broren min behøvd å dø.
22 Ale i nyníť vím, že cožkoli požádal bys od Boha, dá tobě Bůh.
Likevel vet jeg at Gud vil gi deg hva du enn ber ham om.”
23 Dí jí Ježíš: Vstaneť bratr tvůj.
Jesus svarte:”Din bror skal bli levende igjen.”
24 Řekla jemu Marta: Vím, že vstane při vzkříšení v den nejposlednější.
Marta sa:”Ja, jeg vet at han skal bli levende igjen den dagen alle døde blir vekket opp til et nytt liv og Gud skal dømme menneskene.”
25 Řekl jí Ježíš: Já jsem vzkříšení i život. Kdo věří ve mne, byť pak i umřel, živ bude.
Jesus sa til henne:”Jeg er den som vekker opp de døde og som gir dem livet på nytt. Den som tror på meg, skal leve, selv om han dør.
Han får evig liv fordi han tror på meg, og han skal aldri noen sinne dø. Tror du dette, Marta?” (aiōn g165)
27 Řekla jemu: Ovšem, Pane, já jsem uvěřila, že jsi ty Kristus, Syn Boží, kterýž měl přijíti na svět.
”Ja, Herre”, svarte hun.”Jeg tror at du er Messias, den lovede kongen og Guds sønn, som skulle komme til verden.”
28 A když to pověděla, odešla a zavolala tajně Marie, sestry své, řkuci: Mistr zde jest, a volá tebe.
Hun gikk fra Jesus og dro hjem igjen. Der tok hun Maria til siden og hvisket til henne:”Jesus er her og vil treffe deg.”
29 Ona jakž to uslyšela, vstala rychle, a šla k němu.
Da Maria hørte det, reiste hun seg straks opp og gikk ut for å møte ham.
30 (Ještě pak byl Ježíš nepřišel do městečka, ale byl na tom místě, kdež vyšla byla proti němu Marta.)
Jesus hadde stanset utenfor byen på den plassen der Marta hadde møtt ham.
31 Tedy Židé, kteříž s ní byli v domě a těšili ji, viděvše Mariji, že jest rychle vstala a vyšla, šli za ní, řkouce: Jde k hrobu, aby tam plakala.
Da alle som var i huset for å trøste Maria, så at hun skyndte seg ut, trodde de at hun ville gå til graven for å gråte der Lasarus lå. De fulgte etter henne.
32 Ale Maria, když tam přišla, kdež byl Ježíš, uzřevši jej, padla k nohám jeho, a řekla jemu: Pane, bys ty byl zde, bratr můj byl by neumřel.
Da Maria kom fram til Jesus, falt hun ned ved føttene hans og sa:”Herre, dersom du hadde vært her, da hadde ikke broren min behøvd å dø.”
33 Ježíš pak jakž uzřel, ana pláče, i Židy, kteříž byli s ní přišli, ani plačí, zastonal duchem, a zkormoutil se.
Da Jesus så hvordan hun gråt og sørget og hvordan de andre som fulgte med henne, også sørget og gråt, ble han heftig opprørt og skalv mens han spurte:
34 A řekl: Kdež jste jej položili? Řkou jemu: Pane, pojď a pohleď.
”Hvor har dere begravd ham?” De sa:”Kom og se.”
35 I zaplakal Ježíš.
Jesus begynte å gråte.
36 Tedy řekli Židé: Aj, kterak ho miloval!
De som sto rundt, sa da:”Se så høyt han elsket ham.”
37 Někteří pak z nich řekli: Nemohl-liž jest tento, kterýž otevřel oči slepého, učiniti i toho, aby tento neumřel?
Men noen sa:”Han kunne helbrede en blind, hvorfor kunne han ikke også ha passet på at ikke Lasarus måtte å dø?”
38 Ježíš pak opět zastonav sám v sobě, přišel k hrobu. Byla pak jeskyně, a kámen byl svrchu položen na ni.
Enda en gang ble Jesus opprørt. Han gikk til graven, som var en grotte med en stein foran åpningen.
39 I dí Ježíš: Zdvihněte kámen. Řekla jemu Marta, sestra toho mrtvého: Pane, jižť smrdí; nebo čtyři dni v hrobě jest.
Jesus sa:”Rull bort steinen.” Men Marta, søsteren til den døde, protesterte:”Lukten kommer til å være fryktelig, for han har vært død i fire dager.”
40 Dí jí Ježíš: Všakť jsem řekl, že budeš-li věřiti, uzříš slávu Boží.
Jesus sa til henne:”Sa jeg ikke til deg at dersom du tror på meg, skal du få se Guds herlighet?”
41 Tedy zdvihli kámen, kdež byl mrtvý pochován. Ježíš pak pozdvihl vzhůru očí a řekl: Otče, děkuji tobě, že jsi mne slyšel.
De rullet da steinen bort. Jesus så opp mot himmelen og sa:”Far i himmelen, takk for at du har hørt meg.
42 Já zajisté vím, že ty mne vždycky slyšíš, ale pro zástup, kterýž okolo stojí, řekl jsem, aby věřili, že jsi ty mne poslal.
Selv vet jeg at du alltid hører meg, men av hensyn til alle som står her, sier jeg det likevel, slik at de kan tro at du har sendt meg.”
43 A to pověděv, zavolal hlasem velikým: Lazaře, pojď ven!
Han ropte med kraftig stemme:”Lasarus, kom ut!”
44 I vyšel, kterýž byl umřel, maje svázané ruce i nohy rouchami, a tvář jeho šatem byla obvinuta. Řekl jim Ježíš: Rozvěžtež jej, a nechte, ať odejde.
Lasarus kom ut inntullet i liksvøpet og med ansiktet dekket av et tørkle. Jesus sa:”Ta av ham svøpet og la ham gå.”
45 Tedy mnozí z Židů, kteříž byli přišli k Mariji, viděvše, co jest učinil Ježíš, uvěřili v něho.
Mange av dem som var sammen med Maria og hadde sett det Jesus gjorde, begynte nå å tro på ham.
46 Někteří pak z nich odešli k farizeům a pověděli jim, co jest učinil Ježíš.
Men noen gikk også til fariseerne og rapporterte det Jesus hadde gjort.
47 I sešli se přední kněží a farizeové v radu, a pravili: Co činíme? Tento člověk divy mnohé činí.
Da kalte øversteprestene og fariseerne sammen hele Det jødiske rådet for å diskutere situasjonen. De sa:”Hva skal vi gjøre? Denne mannen gjør jo mange mirakler.
48 Necháme-li ho tak, všickni uvěří v něho, i přijdou Římané, a odejmou místo naše i lid.
Dersom vi lar ham fortsette, begynner snart hele folket å tro på ham. Da kommer den romerske armeen til å ødelegge templet og utslette folket vårt.”
49 Jeden pak z nich, jménem Kaifáš, nejvyšším knězem jsa toho léta, řekl jim: Vy nic nevíte,
En av dem, Kaifas, som var øversteprest det året, sa da:”Nå er dere desorientert og dumme!
50 Aniž co o tom přemyšlujete, že jest užitečné nám, aby jeden člověk umřel za lid, a ne, aby všecken tento národ zahynul.
Selvfølgelig kan vi ikke la hele folket gå til grunne. Det er bedre for alle at ett menneske dør for at hele folket kan bli reddet.”
51 Toho pak neřekl sám od sebe, ale nejvyšším knězem byv léta toho, prorokoval, že jest měl Ježíš umříti za tento národ,
Dette sa ikke Kaifas av seg selv. Nei, etter som han var øversteprest dette året, lot Gud ham forutsi at Jesus skulle dø for hele det jødiske folket,
52 A netoliko za tento národ, ale také, aby syny Boží rozptýlené shromáždil v jedno.
Ja, ikke bare for det, men også for å samle og forene alle Guds barn som finnes spredt over hele verden.
53 Protož od toho dne spolu se o to radili, aby jej zabili.
Fra den stunden av var de religiøse lederne fast bestemt på å drepe Jesus.
54 Ježíš pak již nechodil zjevně mezi Židy, ale odšel odtud do krajiny, kteráž byla blízko pouště, do města, jenž slove Efraim, a tu bydlil s učedlníky svými.
Derfor gikk ikke Jesus lenger åpent omkring i Judea, men trakk seg bort til utkanten av ørkenen, til byen Efraim, der han oppholdt seg sammen med disiplene.
55 Byla pak blízko velikanoc Židovská. I šli mnozí do Jeruzaléma z krajiny té před velikonocí, aby se očistili.
Den jødiske påskehøytiden nærmet seg. Mange tilreisende fra alle distriktene kom til Jerusalem flere dager i forveien for å gå gjennom seremoniene for renselse før påsken begynte.
56 I hledali Ježíše, a rozmlouvali vespolek, v chrámě stojíce: Co se vám zdá, že nepřišel k svátku?
De ville gjerne treffe Jesus, og mens de besøkte templet, spurte de hverandre:”Hva tror dere? Har han ikke tenkt å komme til påskehøytiden?”
57 Vydali pak byli přední kněží a farizeové mandát, jestliže by kdo zvěděl, kde by byl, aby pověděl, aby jej jali.
Øversteprestene og fariseerne hadde gitt befaling om at den som visste hvor Jesus holdt hus, straks måtte melde fra om det. De ville arrestere ham.
