Jan 1
1 Na počátku bylo Slovo, a to Slovo bylo u Boha, a to Slovo byl Bůh.
Ved tidenes begynnelse var allerede Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
2 To bylo na počátku u Boha.
Han var hos Gud allerede ved tidenes begynnelse.
3 Všecky věci skrze ně učiněny jsou, a bez něho nic není učiněno, což učiněno jest.
Gud lot ham skape alt som finnes til. Det finnes ikke noe som ikke har blitt skapt av ham.
4 V něm život byl, a život byl světlo lidí.
Alt liv kommer fra ham, og livet hans er lyset for menneskene.
5 A to Světlo v temnostech svítí, ale tmy ho neobsáhly.
Hans lys skinner i mørket, og mørket kan aldri slokke det.
6 Byl člověk poslaný od Boha, jemuž jméno bylo Jan.
Gud sendte døperen Johannes
7 Ten přišel na svědectví, aby svědčil o tom Světle, aby všickni uvěřili skrze něho.
for å fortelle om lyset, slik at alle kunne begynne å tro på grunn av budskapet hans.
8 Nebyl on to Světlo, ale poslán byl, aby svědectví vydával o tom Světle.
Johannes var ikke lyset. Han var bare den som skulle gjøre lyset kjent.
9 Tenť byl to pravé Světlo, jenž osvěcuje každého člověka přicházejícího na svět.
Det sanne lyset, han som er hele menneskehetens lys, skulle nå komme inn i verden.
10 Na světě byl, a svět skrze něho učiněn jest, a svět ho nepoznal.
Men til tross for at Gud hadde betrodd ham å skape verden, så kjente ikke verden ham igjen da han kom.
11 Do svého vlastního přišel, a vlastní jeho nepřijali ho.
Ikke en gang i hans eget land og blant hans eget folk tok de imot ham.
12 Kteříž pak koli přijali jej, dal jim moc syny Božími býti, totiž těm, kteříž věří ve jméno jeho,
Men alle de som tok imot ham, ga han retten til å bli Guds barn. Ja, alle som tror på ham, får den samme retten.
13 Kteřížto ne ze krví, ani z vůle těla, ani z vůle muže, ale z Boha zplozeni jsou.
De blir født på nytt, men ikke gjennom noen fysisk fødsel som et resultat av menneskelige følelser og handlinger. Nei, de blir født av Gud selv.
14 A Slovo to tělo učiněno jest, a přebývalo mezi námi, (a viděli jsme slávu jeho, slávu jakožto jednorozeného od Otce, ) plné milosti a pravdy.
Og Ordet ble menneske og levde blant oss her på jorden. Vi så hans herlighet, den herlighet som den eneste Sønnen har fått fra sin Far i himmelen. Gjennom Sønnen har vi lært å kjenne Far i himmelen og hans kjærlighet og tilgivelse.
15 Jan svědectví vydával o něm, a volal, řka: Tentoť jest, o němž jsem pravil, že po mně přišed, předšel mne; nebo přednější jest nežli já.
Døperen Johannes talte om Sønnen og ropte til folket:”Det var ham jeg talte om da jeg sa:’Han som kommer etter meg, betyr mer enn jeg, for han var til før jeg ble til.’”
16 A z plnosti jeho my všickni vzali jsme, a to milost za milost.
Ja, han var fylt av kjærlighet og tilgivelse, og gang på gang har vi fått oppleve hans godhet mot oss.
17 Nebo zákon skrze Mojžíše dán jest, ale milost a pravda skrze Ježíše Krista stala se jest.
Moses ga oss loven. Det er ved Jesus Kristus, den lovede kongen, som vi har lært å kjenne Gud og hans kjærlighet og tilgivelse.
18 Boha žádný nikdy neviděl, ale jednorozený Syn, kterýž jest v lůnu Otce, onť jest nám vypravil.
Ingen har noen gang sett Gud, men hans eneste Sønn, som selv er Gud og er nær Far i himmelen, han har vist oss hvem han er.
19 A totoť jest svědectví Janovo, když poslali Židé z Jeruzaléma kněží a Levíty, aby se ho otázali: Ty kdo jsi?
De religiøse lederne sendte prester og tempeltjenere fra Jerusalem for å spørre døperen Johannes om han var Messias, den lovede kongen. Johannes forklarte åpent og ærlig:”Nei, jeg er ikke Messias.”
20 I vyznal a nezapřel, a vyznal: Že já nejsem ten Kristus.
21 I otázali se ho: Což pak? Eliáš jsi ty? I řekl: Nejsem. Tedy jsi ten Prorok? Odpověděl: Nejsem.
”Hvem er du da?” spurte de.”Er du Elia?””Nei”, svarte han.”Er du profeten som skulle komme og holde fram Guds budskap?””Nei”, svarte han.
22 I řekli jemu: Kdožs pak? Ať odpověd dáme těm, kteříž nás poslali. Co pravíš sám o sobě?
Da sa de:”Fortell oss hvem du er! Noe svar må vi kunne gi til dem som har sendt oss. Hva sier du om deg selv?”
23 Řekl: Já jsem hlas volajícího na poušti: Spravte cestu Páně, jakož pověděl Izaiáš prorok.
Johannes svarte ved å sitere det Gud har sagt om ham ved profeten Jesaja. Han sa:”Jeg er en stemme som roper i ørkenen:’Gjør veien rett for Herren!’”
24 Ti pak, kteříž byli posláni, z farizeů byli.
De som var blitt sendt ut av fariseerne,
25 I otázali se ho a řekli jemu: Pročež tedy křtíš, poněvadž ty nejsi Kristus, ani Eliáš, ani Prorok?
spurte ham:”Hvorfor døper du folk dersom du verken er Messias eller Elia eller den profeten som Gud skulle sende?”
26 Odpověděl jim Jan, řka: Já křtím vodou, ale uprostřed vás stojí, jehož vy neznáte.
Johannes svarte:”Jeg døper dere med vann, men midt iblant dere står en som dere ikke kjenner.
27 Ten ačkoli po mně přišel, však předšel mne, u jehožto obuvi já nejsem hoden rozvázati řeménka.
Han er den som kommer etter meg, og han er så mektig at jeg ikke en gang er verdig til å knytte opp remmene på sandalene hans.”
28 Toto v Betabaře stalo se za Jordánem, kdežto Jan křtil.
Dette skjedde i Betania, en by på den andre siden av elven Jordan der Johannes døpte.
29 Druhého pak dne uzřel Jan Ježíše, an jde k němu. I dí: Aj, Beránek Boží, kterýž snímá hřích světa.
Neste dag fikk døperen Johannes se Jesus komme mot seg, og han sa:”Der er Guds lam, han som tar bort synden hos menneskene.
30 Tentoť jest, o kterémž jsem já pravil, že za mnou jde muž, kterýž mne předšel; nebo přednější jest nežli já.
Det var om ham jeg talte da jeg sa:’Etter meg kommer en som betyr mer enn jeg, for han var til før jeg ble til.’
31 A já jsem ho neznal, ale aby zjeven byl lidu Izraelskému, proto jsem já přišel, křtě vodou.
Jeg visste ikke på forhånd hvem han var, men jeg er kommet for å døpe med vann, slik at Israels folk skal se hvem han er.”
32 A svědectví vydal Jan, řka: Viděl sem Ducha sstupujícího jako holubice s nebe, a zůstal na něm.
Johannes fortalte:”Jeg så Guds Ånd komme ned fra himmelen som en due og bli over han.
33 A já jsem ho neznal, ale kterýž mne poslal křtíti vodou, ten mi řekl: Nad kýmž uzříš Ducha sstupujícího a zůstávajícího na něm, tenť jest, kterýž křtí Duchem svatým.
Jeg visste ikke på forhånd hvem han var, men da Gud sendte meg for å døpe med vann, sa han til meg:’Når du ser Ånden komme ned og bli over en person, da vet du at han er den som døper med min Hellige Ånd.’
34 A já jsem viděl, a svědectví jsem vydal, že on jest ten Syn Boží.
Jeg så at dette skjedde, og derfor kan jeg vitne om at han er Guds sønn.”
35 Druhého pak dne opět stál Jan, a z učedlníků jeho dva,
Dagen etter sto døperen Johannes der igjen med to av disiplene.
36 A uzřev Ježíše, an se prochází, řekl: Aj, Beránek Boží.
Da Jesus kom gående forbi så Johannes på han og sa:”Der er Guds lam!”
37 I slyšeli ho dva učedlníci mluvícího, a šli za Ježíšem.
De to disiplene til Johannes hørte dette og begynte å følge etter Jesus.
38 I obrátiv se Ježíš, a uzřev je, ani jdou za ním, dí jim: Co hledáte? A oni řekli jemu: Rabbi, (jenž se vykládá: Mistře, ) kde bydlíš?
Jesus vendte seg om og så at de fulgte etter ham, og han spurte:”Er det noe dere vil?” De svarte:”Rabbi, som betyr mester, hvor bor du?”
39 Dí jim: Pojďte a vizte. I šli, aby viděli, kde by bydlil, a zůstali u něho ten den; neb bylo již okolo desáté hodiny.
Jesus sa:”Kom, bli med meg og se.” De gikk med ham til det stedet der han bodde. Klokken var rundt fire på ettermiddagen da de fulgte med, og de ble hos ham til kvelden.
40 Byl pak Ondřej, bratr Šimona Petra, jeden ze dvou, kteříž byli to slyšeli od Jana, a šli za ním.
Den ene av de to som hadde hørt det Johannes sa, og seinere fulgt etter Jesus, var Andreas, Simon Peter sin bror.
41 I nalezl ten první bratra svého vlastního Šimona, a řekl mu: Nalezli jsme Mesiáše, jenž se vykládá Kristus.
Det første Andreas etterpå gjorde var å lete opp sin bror Simon. Da han fant ham, sa han:”Vi har funnet Messias, den lovede kongen”. Messias betyr den som er salvet.
42 I přivedl jej k Ježíšovi. A pohleděv naň Ježíš, dí: Ty jsi Šimon, syn Jonášův, ty slouti budeš Céfas, jenž se vykládá Petr.
Han tok med seg broren til Jesus. Jesus så på Simon og sa:”Du er Simon, sønn av Johannes. Du skal få navnet Peter, som betyr klippen.”
43 Na druhý pak den Ježíš chtěl vyjíti do Galilee, i nalezl Filipa, a řekl jemu: Pojď za mnou.
Dagen etterpå tenkte Jesus å gå til Galilea. Da møtte han Filip og sa til han:”Kom og bli min disippel.”
44 A byl Filip z Betsaidy, města Ondřejova a Petrova.
Filip var fra Betsaida, som var Andreas og Peter sin hjemby.
45 Nalezl také Filip Natanaele. I dí jemu: O kterémž psal Mojžíš v Zákoně a Proroci, nalezli jsme Ježíše, syna Jozefova z Nazaréta.
Filip gikk for å lete opp Natanael og sa til ham:”Vi har funnet den mannen som Moseloven og profetene skriver om. Han heter Jesus og er sønn til Josef fra Nasaret.”
46 I řekl jemu Natanael: A může z Nazaréta co dobrého býti? Řekl jemu Filip: Pojď a viz.
”Nasaret!” utbrøt Natanael.”Kan det komme noe godt fra Nasaret?””Kom og undersøk selv”, svarte Filip.
47 Vida Ježíš Natanaele, an jde k němu, i dí o něm: Aj, právě Izraelitský, v němžto lsti není.
Da Jesus så Natanael nærme seg, sa han:”Se der, her kommer en ærlig og oppriktig mann, en ekte israelitt.”
48 Řekl mu Natanael: Jakž ty mne znáš? Odpověděl Ježíš a řekl jemu: Prve nežli tě Filip zavolal, kdyžs byl pod fíkem, viděl jsem tebe.
”Hvordan kan du kjenne meg?” undret Natanael. Jesus svarte:”Jeg så deg under fikentreet før Filip fant deg.”
49 Odpověděl Natanael a řekl jemu: Mistře, ty jsi Syn Boží, ty jsi ten Král Izraelský.
Da utbrøt Natanael:”Mester, du er Guds sønn, Israels konge!”
50 Odpověděl Ježíš a řekl jemu: Žeť jsem řekl: Viděl jsem tebe pod fíkem, věříš? Větší věci nad tyto uzříš.
Jesus sa til ham:”Tror du dette bare fordi jeg sa at jeg så deg under fikentreet? Du kommer til å få større bevis enn som så.
51 I dí mu: Amen, amen pravím vám: Od tohoto času uzříte nebe otevřené, a anděly Boží vstupující a sstupující na Syna člověka.
Jeg forsikrer at dere skal få se himmelen åpen og Guds engler stige ned og stige opp over meg, Menneskesønnen.”
