Jakubův 3
1 Nebuďtež mnozí mistři, bratří moji, vědouce, že bychom těžší odsouzení vzali.
Kjære søsken, ikke alle av dere skal undervise i menigheten. Gud gransker ordene ekstra nøye til dem som underviser.
2 V mnohém zajisté klesáme všickni. Kdožť neklesá v slovu, tenť jest dokonalý muž, mohoucí jako uzdou spravovati všecko tělo.
Alle gjør vi feil på ulike måter, men det som er vanskeligst, er å kontrollere sin egen tunge og ordene vi sier. Den som lykkes med det, er et feilfritt menneske som også har kontroll over handlingene sine.
3 An my koně v uzdu pojímáme, aby nám povolni byli, a vším tělem jejich vládneme.
La meg bruke to bilder: Ved å legge et bissel i munnen på hesten, kan vi få den å lystre og gå dit vi vil.
4 An i lodí tak veliké jsouce a prudkými větry hnány bývajíce, však i nejmenším veslem bývají sem i tam obracíny, kamžkoli líbí se tomu, kdož je spravuje.
Og med et lite ror kan styrmannen få et stort skip til å seile akkurat dit han vil, ja, selv om det blåser kraftig.
5 Tak i jazyk malý úd jest, avšak veliké věci provodí. Aj, maličký oheň, kterak veliký les zapálí!
På samme måten er det med tungen. Den er en liten del av kroppen vår, men den kan skryte av å få oss akkurat dit den vil. Et annet bilde er en liten gnist som kan tenne fyr på en hel skog.
6 A jestiť jazyk jako oheň a svět nepravosti. Takť jest, pravím, postaven jazyk mezi údy našimi, nanečišťující celé tělo, a rozpalující kolo narození našeho, jsa rozněcován od ohně pekelného. (Geenna g1067)
På samme måten er det med tungen. Denne lille delen på kroppen er som en gnist fra selveste helvete. Den flammer opp av ondskapen i denne verden, og kan forvandle våre liv til et inferno av ild som ødelegger hele vår tilværelse. (Geenna g1067)
7 Všeliké zajisté přirození i zvěři, i ptactva, i hadů, i mořských potvor bývá zkroceno, a jest okroceno od lidí;
Menneskene har gjennom alle tider lyktes med å temme og dressere alle slags dyr, både slike som flyr i luften, lever på land og svømmer i vannet.
8 Ale jazyka žádný z lidí zkrotiti nemůže; tak jest nezkrotitelné zlé, pln jsa jedu smrtelného.
Sin egen tunge derimot kan ikke mennesket temme. Den lever sitt eget liv, full av ondskap og dødelig gift.
9 Jím dobrořečíme Bohu Otci a jím zlořečíme lidem, ku podobenství Božímu stvořeným.
Det ene øyeblikket bruker vi den for å hylle vår Gud og Far, og i neste øyeblikk bruker vi den til å forbanne menneskene, som Gud har skapt i sitt eget bilde.
10 Z jedněch a týchž úst pochází dobrořečení i zlořečení. Ne takť býti má, bratří moji.
Av samme munnen kommer både lovsang og forbannelser. Kjære søsken, dere forstår selv at dette ikke er rett!
11 Zdaliž studnice jedním pramenem vydává sladkou i hořkou vodu?
Samme kilden kan vel ikke gi både ferskvann og saltvann? Det er like umulig som at oliven skulle vokse på fikentre eller fiken på vinranker.
12 Zdaliž může, bratří moji, fíkový strom nésti olivky, aneb vinný kmen fíky? Takť žádná studnice slané a sladké vody spolu vydávati nemůže.
13 Kdo jest moudrý a umělý mezi vámi? Ukažiž dobrým obcováním skutky své v krotké moudrosti.
Om noen blant dere påstår å ha fått åndelig innsikt og visdom fra Gud, må han gå foran med et godt eksempel og vise dette i praktisk handling, uten å fremheve seg selv.
14 Pakliť máte mezi sebou hořkou závist a zdráždění v srdci svém, nechlubte se a neklamejte proti pravdě.
Dersom noen er fylt av misunnelse og egoisme, avslører han at alt pratet om åndelig innsikt bare er løgn og tomt skryt.
15 Neníť zajisté ta moudrost shůry sstupující, ale jest zemská, hovadná a ďábelská.
En slik visdom kommer ikke fra Gud. Den er jordisk, fysisk og inspirert av djevelen.
16 Nebo kdežť jest závist a rozdráždění, tu jest roztržka a všeliké dílo zlé.
Misunnelse og egoistiske ambisjoner leder til kriminalitet og all slags ondskap.
17 Ale moudrost, kteráž jest shůry, nejprve zajisté jest čistotná, potom pokojná, mírná, povolná, plná milosrdenství a ovoce dobrého, bez rozsuzování a bez pokrytství.
Nei, den visdommen som kommer fra Gud, inspirerer oss til å gjøre det som er rett i Guds øyne. Den blir ikke årsak til konflikter, men gjør oss vennlige og hensynsfulle mot hverandre. Den hjelper oss til å vise medfølelse, slik at vi kan gjøre godt mot andre. Den lærer oss å behandle alle likt og til å være åpne og ærlige.
18 Ovoce pak spravedlnosti v pokoji rozsívá se těm, kteříž pokoj působí.
Dersom vi deltar i å løse konflikter, sår vi fred blant våre medmennesker. Resultatet blir at de følger Guds vilje.
