Izaiáš 3

1 Nebo aj, Pán, Hospodin zástupů, odejme od Jeruzaléma a Judy hůl a podporu, všelijakou hůl chleba a všelikou podporu vody,

Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;

2 Silného i muže válečného, soudce i proroka, mudrce i starce,

Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;

3 Padesátníka i počestného, i rádci, i vtipného řemeslníka, i výmluvného,

Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.

4 A dám jim děti za knížata; děti, pravím, panovati budou nad nimi.

Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.

5 I bude ssužovati v lidu jeden druhého, a bližní bližního svého; zpurně se postaví dítě proti starci, a chaterný proti vzácnému.

Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge iniod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.

6 Pročež se chopí jeden každý bratra svého z domu otce svého, a dí: Máš oděv, knížetem naším budeš, a pád tento zdrž rukou svou.

Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:

7 Ale on přisáhne v ten den, řka: Nebuduť vázati těch ran, nebo v domě mém není chleba ani oděvu; neustanovujtež mne knížetem lidu.

Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!

8 Nebo se obořil Jeruzalém, a Juda padl, proto že jazyk jejich a skutkové jejich jsou proti Hospodinu, k dráždění očí slávy jeho.

Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.

9 Nestydatost tváři jejich svědčí proti nim; hřích zajisté svůj jako Sodomští ohlašují, a netají. Běda duši jejich, nebo sami na sebe uvodí zlé.

Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

10 Rcete spravedlivému: Dobře bude; nebo ovoce skutků svých jísti bude.

Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.

11 Ale běda bezbožnému, zle bude; nebo odplata rukou jeho dána jemu bude.

Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.

12 Lidu mého knížata jsou děti, a ženy panují nad ním. Lide můj, kteříž tě vodí, svodí tě, a cestu stezek tvých ukrývají.

Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.

13 Stojíť Hospodin k rozsudku, stojí, pravím, k rozsudku s lidmi.

Herden er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.

14 Hospodin k soudu přijde proti starším lidu svého a knížatům jejich, a dí: Vy jste pohubili vinici mou, loupež chudého jest v domích vašich.

Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.

15 Proč vy nuzíte lid můj, a tváře chudých zahanbujete? praví Pán, Hospodin zástupů.

Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.‟

16 I dí Hospodin: Proto že se pozdvihují dcery Sionské, a chodí s vytaženým krkem, a pasou očima, protulujíce se, a zdrobna kráčejíce, i nohama svýma lákají,

Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:

17 Protož okydne Pán prašivinou vrch hlavy dcer Sionských, a Hospodin hanbu jejich obnaží.

Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.

18 V ten den odejme Pán okrasu těch nástrah, totiž paučníky a halže,

Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne,

19 Jablka zlatá a spinadla a čepce,

Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,

20 Biréty a zápony, tkanice, punty a náušnice,

de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,

21 Prsteny a náčelníky,

Fingerringene og Næseringene,

22 Proměnná roucha, i plášťky, i roušky, i vačky,

Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,

23 I zrcadla, i čechlíky, i věnce, i šlojíře.

Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.

24 A budeť místo vonných věcí hnis, a místo pasů roztržení, a místo strojení kadeří lysina, a místo širokého podolku bude přepásání pytlem, obhoření pak místo krásy.

Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.

25 Muži tvoji od meče padnou, a silní tvoji v boji.

Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.

26 I budou plakati a kvíliti brány jeho, a spustlý na zemi seděti bude.

Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.