< 1 Mojžišova 11 >
1 Byla pak všecka země jazyku jednoho a řeči jedné.
Og hele jorden hadde ett tungemål og ens tale.
2 I stalo se, když se brali od východu, nalezli pole v zemi Sinear, a bydlili tam.
Og da de drog frem mot øst, fant de en slette i landet Sinear, og de bosatte sig der.
3 A řekli jeden druhému: Nuže, nadělejme cihel, a vypalme je ohněm. I měli cihly místo kamení, a zemi lepkou místo vápna.
Og de sa til hverandre: Kom, la oss gjøre teglsten og brenne dem vel! Og de brukte tegl istedenfor sten, og jordbek istedenfor kalk.
4 Nebo řekli: Nuže, vystavějme sobě město a věži, jejíž by vrch dosahal k nebi; a tak učiňme sobě jméno, abychom nebyli rozptýleni po vší zemi.
Så sa de: Kom, la oss bygge oss en by med et tårn som når op til himmelen, og gjøre oss et navn, så vi ikke skal spres over hele jorden!
5 Sstoupil pak Hospodin, aby viděl to město a věži, kterouž stavěli synové lidští.
Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.
6 A řekl Hospodin: Aj, lid jeden a jazyk jeden všechněch těchto, a toť jest začátek díla jejich; nyní pak nedadí sobě v tom překaziti, což umínili dělati.
Og Herren sa: Se, de er ett folk, og ett tungemål har de alle; dette er det første de tar sig fore, og nu vil intet være umulig for dem, hvad de så får i sinne å gjøre.
7 Protož sstupme a změťme tam jazyk jejich, aby jeden druhého jazyku nerozuměl.
La oss da stige ned der og forvirre deres tungemål, så den ene ikke forstår den andres tungemål!
8 A tak rozptýlil je Hospodin odtud po vší zemi; i přestali stavěti města toho.
Så spredte Herren dem derfra over hele jorden, og de holdt op med å bygge på byen.
9 Protož nazváno jest jméno jeho Bábel; nebo tu zmátl Hospodin jazyk vší země; a odtud rozptýlil je Hospodin po vší zemi.
Derfor kalte de den Babel; for der forvirret Herren hele jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ut over hele jorden.
10 Titoť jsou rodové Semovi: Sem, když byl ve stu letech, zplodil Arfaxada ve dvou letech po potopě.
Dette er historien om Sems ætt: Da Sem var hundre år gammel, fikk han sønnen Arpaksad to år efter vannflommen.
11 A byl živ Sem po zplození Arfaxada pět set let; a plodil syny a dcery.
Og efterat Sem hadde fått Arpaksad, levde han ennu fem hundre år og fikk sønner og døtre.
12 Arfaxad pak živ byl pět a třidceti let, a zplodil Sále.
Da Arpaksad var fem og tretti år gammel, fikk han sønnen Salah.
13 A po zplození Sále živ byl Arfaxad čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.
Og efterat Arpaksad hadde fått Salah, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
14 Sále také živ byl třidceti let, a zplodil Hebera.
Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.
15 A živ byl Sále po zplození Hebera čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.
Og efterat Salah hadde fått Eber, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
16 Živ pak byl Heber čtyři a třidceti let, a zplodil Pelega.
Da Eber var fire og tretti år gammel, fikk han sønnen Peleg.
17 A živ byl Heber po zplození Pelega čtyři sta a třidceti let; a plodil syny a dcery.
Og efterat Eber hadde fått Peleg, levde han ennu fire hundre og tretti år og fikk sønner og døtre.
18 Peleg pak živ byl třidceti let, a zplodil Réhu.
Da Peleg var tretti år gammel, fikk han sønnen Re'u.
19 A živ byl Peleg po zplození Réhu dvě stě a devět let; a plodil syny a dcery.
Og efterat Peleg hadde fått Re'u, levde han ennu to hundre og ni år og fikk sønner og døtre.
20 Réhu také živ byl třidceti a dvě létě, a zplodil Sáruga.
Da Re'u var to og tretti år gammel, fikk han sønnen Serug.
21 A po zplození Sáruga živ byl Réhu dvě stě a sedm let; a plodil syny a dcery.
Og efterat Re'u hadde fått Serug, levde han ennu to hundre og syv år og fikk sønner og døtre.
22 Živ pak byl Sárug třidceti let, a zplodil Náchora.
Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.
23 A byl živ Sárug po zplození Náchora dvě stě let; a plodil syny a dcery.
Og efterat Serug hadde fått Nakor, levde han ennu to hundre år og fikk sønner og døtre.
24 Náchor pak živ byl dvadceti a devět let, a zplodil Táre.
Da Nakor var ni og tyve år gammel, fikk han sønnen Tarah.
25 A živ byl Náchor po zplození Táre sto a devatenácte let; a plodil syny a dcery.
Og efterat Nakor hadde fått Tarah, levde han ennu hundre og nitten år og fikk sønner og døtre.
26 Živ pak byl Táre sedmdesáte let, a zplodil Abrama, Náchora a Hárana.
Da Tarah var sytti år gammel, fikk han sønnene Abram, Nakor og Haran.
27 Tito jsou pak rodové Táre: Táre zplodil Abrama, Náchora a Hárana; Háran pak zplodil Lota.
Dette er historien om Tarah og hans ætt: Tarah fikk sønnene Abram, Nakor og Haran. Og Haran fikk sønnen Lot.
28 Umřel pak Háran prvé než Táre otec jeho v zemi narození svého, totiž v Ur Kaldejských.
Og Haran døde hos sin far Tarah i sitt fedreland, i Ur i Kaldea.
29 I zpojímali sobě ženy Abram a Náchor; jméno ženy Abramovy Sarai, a jméno ženy Náchorovy Melcha, dcera Háranova, kterýž byl otec Melchy a Jeschy.
Og Abram og Nakor tok sig hustruer; Abrams hustru hette Sarai, og Nakors hustru hette Milka og var en datter av Haran, far til Milka og Jiska.
30 Byla pak Sarai neplodná, a neměla dětí.
Og Sarai var ufruktbar, hun hadde ikke noget barn.
31 I vzal Táre Abrama syna svého, a Lota syna Háranova, vnuka svého, a Sarai nevěstu svou, ženu Abrama syna svého, a vyšli spolu z Ur Kaldejských, aby se brali do země Kananejské, a přišli až do Cháran, a bydlili tam.
Og Tarah tok med sig Abram, sin sønn, og Lot, Harans sønn, sin sønnesønn, og Sarai, sin sønnekone, sin sønn Abrams hustru; og de drog ut sammen fra Ur i Kaldea for å reise til Kana'ans land, og de kom til Karan og bosatte sig der.
32 A byli dnové Táre dvě stě a pět let; i umřel Táre v Cháran.
Og Tarahs dager blev to hundre og fem år; så døde Tarah i Karan.