5 Mojžišova 14

1 Synové jste Hospodina Boha vašeho, protož nebudete se řezati, aniž sobě uděláte lysiny mezi očima vašima nad mrtvým.

I er Herrens, eders Guds barn; I skal ikke skjære eder i eders kjøtt og ikke rake eder skallet over pannen av sorg over en avdød;

2 Nebo lid svatý jsi Hospodinu Bohu svému, a tebe vyvolil Hospodin, abys jemu byl za lid zvláštní ze všech národů, kteříž jsou na tváři země.

for et hellig folk er du for Herren din Gud, og dig har Herren utvalgt av alle de folk som er på jorden, til å være ham et eiendomsfolk.

3 Nebudeš jísti žádné věci ohavné.

Du skal ikke ete noget som er en vederstyggelighet.

4 Tato jsou hovada, kteráž jísti budete: Voly, ovce a kozy,

Dette er de firføtte dyr som I kan ete: oksen, fåret og gjeten,

5 Jelena, dannele, srnu, kamsíka, jezevce, bůvola a losa.

hjorten og rådyret og dådyret og stenbukken og fjellgjeten og villoksen og villgjeten.

6 Každé hovado, kteréž má kopyta rozdělená, tak aby rozdvojená byla, a přežívá mezi hovady, jísti je budete.

Alle de firføtte dyr som har klover og har dem tvekløvd helt igjennem, og som tygger drøv, dem kan I ete.

7 A však ne všech přežívajících, aneb těch, kteráž kopyta rozdělená mají, budete jísti, jako velblouda, zajíce a králíka; nebo ač přežívají, však kopyta rozděleného nemají, nečistá jsou vám.

Det er bare disse I ikke skal ete blandt dem som tygger drøv, og blandt dem som har klover som er kløvd helt igjennem: kamelen og haren og fjellgrevlingen, for de tygger vel drøv, men har ikke klover, de skal være urene for eder,

8 Též svině, nebo rozdělené majíc kopyto, nepřežívá, nečistá vám bude; masa jejího jísti nebudete, a mrchy její se nedotknete.

og svinet, for det har vel klover, men tygger ikke drøv, det skal være urent for eder. Av disse dyrs kjøtt skal I ikke ete, og ved deres døde kropper skal I ikke røre.

9 Ze všech pak živočichů, kteříž u vodách jsou, tyto jísti budete: Cožkoli má plejtvy a šupiny, jísti budete.

Dette kan I ete av alt det som er i vannet: Alt det som har finner og skjell, kan I ete;

10 Což pak nemá plejtví a šupin, toho jísti nebudete; nečisté vám bude.

men alt det som ikke har finner og skjell, skal I ikke ete, det skal være urent for eder.

11 Všecko ptactvo čisté jísti budete.

Alle rene fugler kan I ete;

12 Těchto pak jísti nebudete: Orla, noha, orlice mořské,

men disse fugler skal I ikke ete: landørnen og havørnen og fiskeørnen

13 A sokola, supa a luňáka vedlé pokolení jeho,

og kråken og falken, og glenten efter sine arter,

14 A žádného krkavce vedlé pokolení jeho,

og alle ravnene efter sine arter,

15 Pstrosa, sovy, vodní káně a krahulce vedlé pokolení jeho,

og strutsen og gjøken og måken, og høken efter sine arter,

16 Raroha, kalousa a labuti,

kattuglen og hubroen og nattravnen

17 Pelikána, porfiriána a křehaře,

og pelikanen og gribben og dykkeren

18 Èápa, volavky vedlé pokolení jejího, dedka a netopýře.

og storken, og heiren efter sine arter, og hærfuglen og flaggermusen.

19 A všeliký zeměplaz létající nečistý bude vám, nebudete ho jísti.

Alt kryp som har vinger, skal være urent for eder, det skal I ikke ete.

20 Každého ptáka čistého jísti budete.

Men alt flyvende som er rent, kan I ete.

21 Žádné umrliny jísti nebudete; příchozímu, kterýž jest v branách tvých, dáš ji, a jísti ji bude, aneb prodáš cizozemci, nebo lid svatý jsi Hospodinu Bohu svému. Nebudeš vařiti kozelce v mléce matky jeho.

I skal ikke ete noget selvdødt dyr; du kan gi det til den fremmede som bor hos dig, forat han kan ete det, eller du kan selge det til en utlending; for et hellig folk er du for Herren din Gud. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.

22 Ochotně dávati budeš desátky ze všech užitků semene svého, kteřížť by přišli s pole každého roku.

Du skal gi tiende av all din avgrøde, av sæden som vokser på marken år for år.

23 A jísti budeš před Hospodinem Bohem svým, (na místě, kteréž by vyvolil, aby tam přebývalo jméno jeho, ) desátky z obilí, vína i oleje svého, a prvorozené z volů svých a drobného dobytka svého, abys se učil báti Hospodina Boha svého po všecky dny.

Og for Herrens, din Guds åsyn, på det sted han utvelger til å la sitt navn bo der, skal du ete tienden av ditt korn og din most og din olje og det førstefødte av ditt storfe og av ditt småfe, forat du kan lære å frykte Herren din Gud alle dager.

24 Jestliže by pak daleká byla cesta, a nemohl bys donésti toho, proto že daleko jest od tebe to místo, kteréž by vyvolil Hospodin Bůh tvůj k přebývání tam jména svého, když požehná tobě Hospodin Bůh tvůj:

Men hvis veien er dig for lang, så du ikke makter å føre det dit, fordi det sted Herren din Gud utvelger til å la sitt navn bo der, er for langt borte fra dig, og har Herren din Gud velsignet dig rikelig,

25 Tedy zpeněžíš je, a svázané peníze vezma v ruku svou, půjdeš k místu, kteréž by vyvolil Hospodin Bůh tvůj,

så kan du selge det for penger, og pengene skal du knytte inn i et plagg og ta dem med dig til det sted som Herren din Gud utvelger.

26 A vynaložíš ty peníze na všecko, čehož žádá duše tvá, na voly, na ovce, na víno, aneb jiný nápoj silný, a na všecko, čehož by sobě žádala duše tvá, a jísti budeš tam před Hospodinem Bohem svým, a veseliti se budeš ty i dům tvůj.

For disse penger skal du så kjøpe alt hvad du har lyst til, storfe og småfe og vin og sterk drikk - alt det ditt hjerte attrår - og du skal ete det der for Herrens, din Guds åsyn og være glad, du og ditt hus.

27 Levíty pak, kterýž by v branách tvých bydlil, neopustíš, nebo nemá dílu a dědictví s tebou.

Og levitten som bor hos dig, må du ikke glemme; for han har ingen del eller arv med dig.

28 Každého léta třetího oddělíš všecky desátky z užitků svých toho léta, a složíš je v branách svých.

Hvert tredje år skal du legge til side hele tienden av din avling i det år og opsamle den i dine byer,

29 I přijde Levíta, (nebo nemá dílu a dědictví s tebou), a host a sirotek i vdova, kteříž jsou v branách tvých, i budou jísti a nasytí se, aby požehnal tobě Hospodin Bůh tvůj při všelikém díle rukou tvých, kteréž bys dělal.

og så skal levitten komme - for han har ingen del eller arv med dig - og den fremmede og den farløse og enken som bor hos dig, og de skal ete og bli mette, forat Herren din Gud må velsigne dig i alt det arbeid du tar dig fore.