1 Janův 3

1 Pohleďte, jakou lásku dal nám Otec, totiž abychom synové Boží slouli. Protoť svět nezná nás, že jeho nezná.

Tenk så stor kjærlighet Far i himmelen har vist oss når vi får kalle oss hans barn. Tenk at vi virkelig er det! De som tilhører denne onde verden, kjenner ikke Gud. Derfor kan de ikke forstå at vi er hans barn.

2 Nejmilejší, nyní synové Boží jsme, ale ještěť se neokázalo, co budeme. Vímeť pak, že když se okáže, podobni jemu budeme; nebo viděti jej budeme tak, jakž jest.

Kjære venner, nå er vi allerede Guds barn, og hva vi skal bli i framtiden, har vi ennå ikke klart å forestille oss. Ett er likevel sikkert, og det er at når Jesus kommer igjen skal vi bli like han. Da får vi se ham akkurat som han er.

3 A každý, kdož má takovou naději v něm, očišťuje se, jakož i on čistý jest.

Den som tror at Jesus skal vende tilbake til jorden holder seg ren fra synden på samme måten som Jesus er fullstendig ren.

4 Každý, kdož činí hřích, činíť proti zákonu; nebo hřích jest přestoupení zákona.

Hver og en som synder bryter Guds lov. Synd er å gå imot Guds vilje.

5 A víte, že on se okázal proto, aby hříchy naše sňal, a hříchu v něm není.

Dere vet at Jesus kom for å ta bort syndene våre, og at det ikke finnes noen synd i ham.

6 Každý tedy, kdož v něm zůstává, nehřeší; ale každý, kdož hřeší, neviděl ho, aniž ho poznal.

Dersom vi lever i fellesskap med ham fortsetter vi ikke å synde. Den som fortsetter å synde har aldri forstått hvem Jesus er, og kjenner ham ikke.

7 Synáčkové, nižádný vás nesvoď. Kdož činí spravedlnost, spravedlivý jest, jakož i on jest spravedlivý.

Mine barn, la ingen bedra dere når det gjelder dette: Den som følger Guds vilje og handler rett er et godt menneske, akkurat som Jesus er god.

8 Kdož činí hřích, z ďábla jest; nebo ďábel hned od počátku hřeší. Na toť jest zjeven Syn Boží, aby kazil skutky ďáblovy.

Den derimot som fortsetter å synde, tilhører djevelen. Djevelen har syndet helt fra tidenes begynnelse. Guds sønn kom for å gjøre slutt på det onde som djevelen har stelt i stand.

9 Každý, kdož se narodil z Boha, hříchu nečiní; nebo símě jeho v něm zůstává, aniž může hřešiti, nebo z Boha narozen jest.

Den som har blitt Guds barn fortsetter ikke å synde, for Guds livskraft virker i ham. Han kan ikke fortsette å synde etter som han er Guds barn.

10 Po tomtoť zjevní jsou synové Boží a synové ďáblovi. Každý, kdož nečiní spravedlnosti, neníť z Boha, a kdož nemiluje bratra svého.

Av dette kan vi altså vite hvem som er Guds barn, og hvem som tilhører djevelen. Den som handler galt og går imot Guds vilje, er ikke Guds barn. Den som ikke elsker sine troende søsken er heller ikke Guds barn.

11 Nebo toť jest to zvěstování, kteréž jste slýchali od počátku, abychom milovali jedni druhé.

Det budskapet som vi har hørt fra begynnelsen, er at vi skal elske hverandre.

12 Ne jako Kain, kterýž z toho zlostníka byl a zamordoval bratra svého. A pro kterou příčinu zamordoval ho? Protože skutkové jeho byli zlí, bratra pak jeho byli spravedliví.

Vi skal ikke være som Kain, som tilhørte den onde og drepte sin bror. Hvorfor drepte Kain ham? Jo, fordi han handlet galt, mens broren fulgte Guds vilje og handlet rett.

13 Nedivtež se, bratří moji, jestliže vás svět nenávidí.

Vær derfor ikke forskrekket, mine søsken, om menneskene hater dere.

14 My víme, že jsme přeneseni z smrti do života, nebo milujeme bratří. Kdož nemiluje bratra, zůstáváť v smrti.

Dersom vi elsker våre troende søsken er det et bevis på at vi har gått over fra døden til livet. Den som ikke elsker sine søsken, er fortsatt åndelig død.

15 Každý, kdož nenávidí bratra svého, vražedlník jest, a víte, že žádný vražedlník nemá života věčného v sobě zůstávajícího. (aiōnios g166)

Den som hater en annen troende, kan bli sammenlignet med en morder. Dere vet at ingen mordere har evig liv i seg. (aiōnios g166)

16 Po tomto jsme poznali lásku, že on duši svou za nás položil, i myť tedy máme za bratří duše své klásti.

Jesus ofret livet sitt for oss, og ved det kjenner vi til hva virkelig kjærlighet er. Derfor er også vi skyldige til å gi vårt liv for våre troende søsken.

17 Kdo by pak měl statek tohoto světa, a viděl by bratra svého, an nouzi trpí, a zavřel by srdce své před ním, kterak láska Boží zůstává v něm?

Dersom noen, som har alt det han trenger og ser en annen troende som lever i fattigdom, likevel ikke kjenner medfølelse med sin troende bror eller søster, hvordan kan da Guds kjærlighet være i ham?

18 Synáčkové moji, nemilujmež slovem, ani jazykem toliko, ale skutkem a pravdou.

Mine barn, dere kan ikke elske bare med vakre ord. Sann kjærlighet viser vi gjennom praktisk handling.

19 A po tomť poznáváme, že z pravdy jsme, a před obličejem jeho spokojíme srdce svá.

Det er gjennom våre handlinger vi kan vite om vi lever i tråd med Guds vilje, han som er sannheten. Gjør vi det, kan vi kjenne oss trygge for ham,

20 Nebo obviňovalo-liť by nás srdce naše, ovšemť Bůh, kterýž jest větší nežli srdce naše a zná všecko.

selv om vår samvittighet anklager oss. For Gud er større enn vår egen samvittighet, og vet alt om oss.

21 Nejmilejší, jestližeť by nás srdce naše neobviňovalo, smělou doufanlivost máme k Bohu.

Kjære venner, dersom vi har ren samvittighet, kan vi uten frykt vende oss til Gud.

22 A začež ho koli prosíme, béřeme od něho; nebo přikázání jeho ostříháme, a to, což jest libého před obličejem jeho, činíme.

Uansett hva vi ber om, skal vi få, etter som vi er lydige mot det han har gitt oss befaling om, og gjør det som gleder ham.

23 A totoť jest to přikázání jeho, abychom věřili jménu Syna jeho Jezukrista a milovali jedni druhé, jakož nám dal přikázání.

Det han gir oss befaling om, er at vi skal tro på hans Sønn, Jesus Kristus, og elske hverandre som han vil.

24 Nebo kdož ostříhá přikázání jeho, v němť zůstává, a on také v něm. A po tomť poznáváme, že zůstává v nás, totiž po Duchu, kteréhož dal nám.

Den som er lydig mot Guds befalinger fortsetter å leve i fellesskap med Gud, og Gud med han. Vi vet at Gud bor i oss, etter som han har gitt oss sin Ånd.