< Žalmy 130 >

1 Píseň stupňů. Z hlubokosti volám k tobě, Hospodine.
En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!
2 Pane, vyslyš hlas můj, nakloň uší svých k hlasu pokorných proseb mých.
Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!
3 Budeš-li nepravosti šetřiti, Hospodine Pane, kdo ostojí?
Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?
4 Ale u tebe jest odpuštění, tak aby uctivost k tobě zachována byla.
For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.
5 Očekávám na Hospodina, očekává duše má, a ještě očekává na slovo jeho.
Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.
6 Duše má čeká Pána, víc než ponocní svitání, kteříž ponocují až do jitra.
Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.
7 Očekávejž, Izraeli, na Hospodina; nebo u Hospodina jest milosrdenství, a hojné u něho vykoupení.
Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,
8 Onť zajisté vykoupí Izraele ze všech nepravostí jeho.
og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

< Žalmy 130 >