Príslovia 7
1 Synu můj, ostříhej řečí mých, a přikázaní má schovej u sebe.
Min sønn, bevar mine ord og gjem mine bud hos dig!
2 Ostříhej přikázaní mých, a živ budeš, a naučení mého jako zřítelnice očí svých.
Bevar mine bud, så skal du leve, bevar min lære som din øiesten!
3 Přivaž je na prsty své, napiš je na tabuli srdce svého.
Bind dem på dine fingrer, skriv dem på ditt hjertes tavle!
4 Rci moudrosti: Sestra má jsi ty, a rozumnost přítelkyní jmenuj,
Si til visdommen: Du er min søster, og kall forstanden din kjenning,
5 Aby tě ostříhala od ženy cizí, od postranní, jenž řečmi svými lahodí.
forat den må bevare dig fra annen manns hustru, fra fremmede kvinner, som taler glatte ord.
6 Nebo z okna domu svého okénkem vyhlédaje,
For jeg så engang ut av vinduet på mitt hus, gjennem mitt gitter,
7 Viděl jsem mezi hloupými, spatřil jsem mezi mládeží mládence bláznivého.
og da så jeg blandt de uerfarne, jeg blev var blandt de unge en uforstandig gutt,
8 Kterýž šel po ulici vedlé úhlu jejího, a cestou k domu jejímu kráčel,
som gikk forbi på gaten ved hennes hjørne og gikk frem på veien til hennes hus,
9 V soumrak, u večer dne, ve tmách nočních a v mrákotě.
i skumringen, da dagen var til ende, i dyp natt og mørke.
10 A aj, žena potkala ho v ozdobě nevěstčí a chytrého srdce,
Da kom en kvinne ham i møte i en skjøges klær og med svikefullt hjerte.
11 Štěbetná a opovážlivá, v domě jejím nezůstávají nohy její,
Vill er hun og kåt; hennes føtter er ikke i ro i hennes hus.
12 Jednak vně, jednak na ulici u každého úhlu úklady činící.
Snart er hun på gater, snart på torver, og ved hvert hjørne lurer hun.
13 I chopila jej, a políbila ho, a opovrhši stud, řekla jemu:
Og hun tok fatt på ham og kysset ham, og med frekt åsyn sa hun til ham:
14 Oběti pokojné jsou u mne, dnes splnila jsem slib svůj.
Takkoffer skulde jeg bære frem, og idag har jeg innfridd mine løfter;
15 Protož vyšla jsem vstříc tobě, abych pilně hledala tváři tvé, i nalezla jsem tě.
derfor gikk jeg ut for å møte dig, for å søke dig op, og jeg fant dig.
16 Koberci jsem obestřela lůže své, s řezbami a prostěradly Egyptskými,
Jeg har bredt tepper over min seng, brokete tepper av egyptisk garn.
17 Vykadila jsem pokojík svůj mirrou a aloe a skořicí.
Jeg har strødd mitt leie med myrra, aloë og kanel.
18 Poď, opojujme se milostí až do jitra, obveselíme se v milosti.
Kom, la oss beruse oss i kjærlighet inntil morgenen, fryde oss i elskov!
19 Nebo není muže doma, odšel na cestu dalekou.
For min mann er ikke hjemme, han er reist langt bort;
20 Pytlík peněz vzal s sebou, v jistý den vrátí se do domu svého.
pengepungen tok han med sig, først ved fullmåne kommer han hjem.
21 I naklonila ho mnohými řečmi svými, a lahodností rtů svých přinutila jej.
Hun fikk lokket ham ved sin sterke overtalelse, ved sine glatte leber forførte hun ham.
22 Šel za ní hned, jako vůl k zabití chodívá, a jako blázen v pouta, jimiž by trestán byl.
Han følger henne straks, lik en okse som går til slakterbenken, som i fotjern, hvormed dåren tuktes,
23 Dokudž nepronikla střela jater jeho, pospíchal jako pták k osídlu, nevěda, že ono bezživotí jeho jest.
inntil pilen kløver hans lever - likesom fuglen haster til snaren og ikke vet at det gjelder dens liv.
24 Protož nyní, synové, slyšte mne, a pozorujte řečí úst mých.
Så hør nu på mig, barn, og akt på min munns ord!
25 Neuchyluj se k cestám jejím srdce tvé, aniž se toulej po stezkách jejích.
La ikke ditt hjerte vende sig til hennes veier, forvill dig ikke inn på hennes stier!
26 Nebo mnohé zranivši, porazila, a silní všickni zmordováni jsou od ní.
For mange som har fått ulivssår, har hun fellet, og mangfoldige er de hun har slått ihjel;
