Príslovia 20
1 Víno činí posměvače, a nápoj opojný nepokojného; pročež každý, kdož se kochá v něm, nebývá moudrý.
Vinen er en spotter, sterk drikk volder støi, og hver den som raver av den, blir ikke vis.
2 Hrůza královská jako řvání mladého lva; kdož ho rozhněvá, hřeší proti životu svému.
Den redsel en konge vekker, er som løvens brøl; den som gjør ham vred, spiller sitt liv.
3 Přestati od sváru jest to každému ku poctivosti, ale kdožkoli se do nich zapletá, blázen jest.
Det er en ære for en mann at han holder sig borte fra trette, men enhver dåre viser tenner.
4 Lenoch neoře pro zimu, pročež žebrati bude ve žni, ale nadarmo.
Om vinteren vil den late ikke pløie, derfor søker han forgjeves efter grøde om høsten.
5 Rada v srdci muže voda hluboká, muž však rozumný dosáhne jí.
Tankene i en manns hjerte er et dypt vann, men en forstandig mann drar det op.
6 Větší díl lidí honosí se účinností svou, ale v pravdě takového kdo nalezne?
Mange mennesker roper høit, hver om sin kjærlighet; men hvem finner vel en trofast mann?
7 Spravedlivý ustavičně chodí v upřímnosti své; blažení synové jeho po něm.
Den rettferdige vandrer i ustraffelighet; lykkelige er hans barn efter ham.
8 Král sedě na soudné stolici, rozhání očima svýma všecko zlé.
En konge som sitter på sitt dommersete, sikter og skiller ut alt ondt med sine øine.
9 Kdo může říci: Očistil jsem srdce své? Čist jsem od hříchu svého?
Hvem kan si: Jeg har renset mitt hjerte, jeg er fri for min synd?
10 Závaží rozdílná a míra rozdílná, obé to ohavností jest Hospodinu.
To slags vektstener og to slags mål - begge deler er en vederstyggelighet for Herren.
11 Po skutcích svých poznáno bývá také i pachole, jest-li upřímé a pravé dílo jeho.
Allerede den unge gutt viser ved sine gjerninger om hans ferd vil bli ren og rett.
12 Ucho, kteréž slyší, a oko, kteréž vidí, obé to učinil Hospodin.
Øret som hører, og øiet som ser - Herren har skapt dem begge to.
13 Nemiluj snu, abys nezchudl, otevři oči své, a nasytíš se chlebem.
Elsk ikke søvn, forat du ikke skal bli fattig! Lukk dine øine op, så får du brød nok å ete.
14 Zlé, zlé, říká ten, kdož kupuje, a odejda, tedy se chlubí.
Dårlig, dårlig! sier kjøperen; men når han går bort, roser han sig.
15 Zlato a množství perel, a nejdražší klínot jsou rtové umělí.
Det er nok gull og perler i mengde, men kyndige leber er en kostelig ting.
16 Vezmi roucho toho, kterýž slíbil za cizího, a kdo za cizozemku, základ jeho.
Ta hans klær, han har gått i borgen for en annen, og ta pant av ham for fremmedes skyld!
17 Chutný jest někomu chléb falše, ale potom ústa jeho pískem naplněna bývají.
Brød vunnet ved svik smaker mannen søtt, men siden blir hans munn full av småsten.
18 Myšlení radou upevňuj, a s opatrnou radou veď boj.
Planer får fremgang ved rådslagning; søk veiledning også når du fører krig!
19 Kdo vynáší tajnost, chodí neupřímě, pročež k lahodícímu rty svými nepřiměšuj se.
Den som går omkring som baktaler, åpenbarer hemmeligheter, og med den som er åpenmunnet, skal du ikke ha noget å gjøre.
20 Kdo zlořečí otci svému neb matce své, zhasne svíce jeho v temných mrákotách.
Den som banner sin far og sin mor, hans lampe skal slukne i belgmørke.
21 Dědictví rychle z počátku nabytému naposledy nebývá dobrořečeno,
En arv som en fra først av har revet til sig, blir til sist uten velsignelse.
22 Neříkej: Odplatím se zlým; očekávej na Hospodina, a vysvobodí tě.
Si ikke: Jeg vil gjengjelde med ondt! Bi på Herren, og han skal frelse dig!
23 Ohavností jsou Hospodinu závaží rozdílná, a váhy falešné neoblibuje.
To slags vektstener er en vederstyggelighet for Herren, og falsk vekt er noget ondt.
24 Od Hospodina jsou krokové muže, ale člověk jak vyrozumívá cestě jeho?
Herren styrer mannens skritt; hvorledes skulde et menneske skjønne sin vei?
25 Osídlo jest člověku pohltiti věc posvěcenou, a po slibu zase toho vyhledávati.
Det er farlig for et menneske at han i tankeløshet vier noget til Gud og først bakefter overveier sine løfter.
26 Král moudrý rozptyluje bezbožné, a uvodí na ně pomstu.
En vis konge skiller ut de ugudelige og lar hjulet gå over dem.
27 Duše člověka jest svíce Hospodinova, kteráž zpytuje všecky vnitřnosti srdečné.
Menneskets ånd er en Herrens lampe; den ransaker alle lønnkammerne i hans indre.
28 Milosrdenství a pravda ostříhají krále, a milosrdenstvím podpírá se trůn jeho.
Miskunnhet og sanndruhet er en vakt om kongen, og han støtter sin trone ved miskunnhet.
29 Ozdoba mládenců jest síla jejich, a okrasa starců šediny.
De unges pryd er deres kraft, og de gamles ære er de grå hår.
30 Modřiny ran jsou lékařství při zlém, a bití vnitřnostem života.
Et tuktemiddel for de onde er buler og sår og slag, som trenger inn i hjertets indre.
