Marek 1
1 Počátek evangelium Ježíše Krista, Syna Božího;
Upphavet til evangeliet um Jesus Kristus, Guds Son.
2 Jakož psáno jest v prorocích: Aj, já posílám anděla svého před tváří tvou, kterýž připraví cestu tvou před tebou.
Hjå Jesaja, profeten, stend det skrive: «Framfyre deg min ærendsvein eg sender; Der du vil fara, skal han vegen rydja» -
3 Hlas volajícího na poušti: Připravujte cestu Páně, přímé čiňte stezky jeho.
«Høyr han som ropar i heidi: «Rydje vegen åt Herren, jamna stigarne hans!»»
4 Křtil Jan na poušti, a kázal křest pokání na odpuštění hříchů.
Soleis stod Johannes, døyparen, fram i øydemarki, og ropa ut umvendingsdåp til forlating for synderne.
5 I vycházela k němu všecka krajina Judská i Jeruzalémští, a křtěni byli od něho všickni v Jordáně řece, vyznávajíce hříchy své.
Og heile Judaland kom ut til honom, og alt Jerusalems-folket, og han døypte deim i Jordanåi, med dei sanna synderne sine.
6 Byl pak Jan odín srstmi velbloudovými, a pás kožený na bedrách jeho, a jídal kobylky a med lesní.
Johannes var klædd i kamelhår og hadde eit lerbelte kring livet, og det han åt, var grashoppar og villhonning.
7 A kázal, řka: Jde za mnou silnější nežli já, kterémuž nejsem hoden, sehna se, rozvázati řeménka u obuvi jeho.
Og han tala til folket og sagde: «Det kjem ein etter meg som er sterkare enn eg; eg er’kje verdig å bøygja meg ned og løysa skobandet hans.
8 Já zajisté křtil jsem vás vodou, ale onť vás křtíti bude Duchem svatým.
Eg hev døypt dykk med vatn, men han skal døypa dykk med den Heilage Ande.»
9 I stalo se v těch dnech, přišel Ježíš z Nazarétu Galilejského, a pokřtěn jest od Jana v Jordáně.
I dei dagarne hende det, at Jesus kom frå Nasaret i Galilæa og vart døypt i Jordan av Johannes.
10 A hned vystoupiv z vody, uzřel nebesa otevřená a Ducha jako holubici sstupujícího na něj.
Og med det same han steig upp or vatnet, såg han korleis himmelen opna seg, og Anden dala ned til honom som ei duva.
11 A hlas stal se s nebe: Ty jsi ten můj milý Syn, v němž mi se dobře zalíbilo.
Og frå himmelen kom det ei røyst: «Du er Son min, som eg elskar! Deg hev eg hugnad i!»
12 A i hned ho Duch vypudil na poušť.
Og straks dreiv Anden honom ut i øydemarki;
13 I byl tam na poušti čtyřidceti dnů, a pokoušín byl od satana; a byl s zvěří, a andělé přisluhovali jemu.
og han var i øydemarki i fyrti dagar og vart freista av Satan, og heldt til millom villdyri, og englarne tente han.
14 Když pak byl vsazen Jan, přišel Ježíš do Galilee, káže evangelium království Božího,
Då Johannes var sett i fengsel, kom Jesus til Galilæa og kunngjorde evangeliet frå Gud
15 A pravě: Že se naplnil čas, a přiblížilo se království Boží. Čiňte pokání, a věřte evangelium.
og sagde: «Tidi er fullkomi, og Guds rike er nær! Vend um og tru på evangeliet!»
16 A chodě podlé moře Galilejského, uzřel Šimona a Ondřeje bratra jeho, ani pouštějí síti do moře, (nebo rybáři byli.)
Då han ein gong for frammed Galilæasjøen, fekk han sjå Simon og Andreas, bror hans; dei var åt og sette garn i sjøen, for dei var fiskarar.
17 I řekl jim Ježíš: Poďte za mnou, a učiním vás rybáře lidí.
Han sagde til deim: «Kom og fylg meg, so skal eg setja dykk til å vera menneskje-fiskarar!»
18 A hned opustivše síti své, šli za ním.
Då gjekk dei beint frå garni sine og fylgde honom.
19 A poodšed odtud maličko, uzřel Jakuba syna Zebedeova, a Jana bratra jeho, ani na lodí tvrdí síti.
Då han kom litt lenger fram, såg han Jakob, son åt Sebædeus, og Johannes, bror hans; dei var og i båten sin og greidde garni.
20 A hned povolal jich. A oni opustivše otce svého Zebedea na lodí s pacholky, šli za ním.
Og med ein gong kalla han deim, og dei gav seg med honom, og let far sin, Sebedæus, vera att i båten med leigefolket.
21 I vešli do Kafarnaum. A hned v sobotu šed do školy, učil.
So kom dei til Kapernaum, og fyrste kviledag gjekk han inn i synagoga og lærde folket.
22 I divili se náramně učení jeho; nebo učil je, jako moc maje, a ne jako zákonníci.
Og dei var reint upp i under yver læra hans; for han lærde deim som ein som hev velde, og ikkje som dei skriftlærde.
23 I byl v škole jejich člověk, maje ducha nečistého. Kterýž zvolal,
Den gongen var det der i lyden ein mann med ei urein ånd; han sette i og ropa:
24 Řka: Ach, což jest tobě do nás, Ježíši Nazaretský? Přišel jsi zatratiti nás. Znám tě, kdo jsi, že ten Svatý Boží.
«Kva vil du oss, Jesus frå Nasaret? Er du komen for å gjera ende oss? Eg veit kven du er - den Heilage frå Gud.»
25 I přimluvil mu Ježíš, řka: Umlkniž a vyjdi z něho.
Jesus truga den ureine åndi og sagde: «Teg still, og far ut or honom!»
26 I polomcovav jím duch nečistý a křiče hlasem velikým, vyšel z něho.
Då reiv ho og sleit i honom og ill-hua, og for ut or honom.
27 I lekli se všickni, tak že se tázali mezi sebou, řkouce: I co jest toto? Jakéž toto nové učení, že mocně i těm duchům nečistým rozkazuje, a poslouchají ho?
Og alle vart forfærde og spurde seg imillom: «Kva er dette? Ei ny og ageleg læra! Jamvel dei ureine ånderne lyt lystra, når han talar til deim!»
28 I roznesla se pověst o něm hned po vší krajině Galilejské.
Og gjetordet um honom for straks yver alle Galilæa-bygderne derikring.
29 A hned vyšedše ze školy, přišli do domu Šimonova a Ondřejova s Jakubem a s Janem.
Frå synagoga gjekk dei beint heim til Simon og Andreas, i lag med Jakob og Johannes.
30 Šimonova pak svegruše ležela, majíc zimnici. A hned jemu pověděli o ní.
Vermor åt Simon låg sjuk og hadde hiteflagor, og dei tala straks til Jesus um henne.
31 A přistoupiv, pozdvihl jí, ujav ji za ruku její, a hned přestala jí zimnice. I posluhovala jim.
Han gjekk burt til henne og tok henne i handi og reiste henne upp. Då slepte sotti henne, og ho tok til å stella for deim.
32 Večer pak při západu slunce, nosili k němu všecky nemocné i ďábelníky.
Då det vart kveld, og soli var gladd, kom dei til honom med alle som hadde vondt eller var forgjorde,
33 A bylo se všecko město zběhlo ke dveřím.
og heile byen hadde samla seg utfor døri.
34 I uzdravoval mnohé ztrápené rozličnými neduhy, a ďábelství mnohá vymítal, a nedopouštěl mluviti ďáblům; nebo znali ho.
Og han lækte mange som drogst med ymse sjukdomar, og dreiv ut mange vonde ånder, men han let’kje ånderne få lov til å tala, av di dei kjende honom.
35 A přede dnem velmi ráno vstav, vyšel a odšel na pusté místo, a tam se modlil.
I otta, fyrr det vart dag, reis han upp og gjekk ut og burt til ein øydestad; der heldt han bøn.
36 I šli za ním Šimon i ti, kteříž s ním byli.
Simon og dei som var med honom, skunda seg etter honom,
37 A nalezše jej, řekli jemu: Všickni tě hledají.
og då dei fann honom, sagde dei til honom: «Alle leitar etter deg!»
38 I dí jim: Poďmež do okolních městeček, abych i tam kázal. Nebo na to jsem přišel.
Men Jesus svara: «Lat oss fara til ein annan stad, til grenderne her innmed, so eg kann få tala for folket der og; for det var det eg gjekk ut for.»
39 I kázal v školách jejich ve vší Galilei, a ďábelství vymítal.
So gjekk han kring i heile Galilæa og tala i synagogorne deira og dreiv dei vonde ånderne ut.
40 Tedy přišel k němu malomocný, prose ho, a klekna před ním, řekl jemu: Chceš-li, můžeš mne očistiti.
Ein som hadde spillsykja kom og fall på kne for honom og bad: «Dersom du vil, kann du gjera meg rein!»
41 Ježíš pak slitovav se, vztáhl ruku, dotekl se ho a řekl jemu: Chci, buď čist.
Jesus tykte vondt um honom, og rette ut handi og tok burtpå honom og sagde: «Eg vil; vert rein!»
42 A když to řekl, hned odstoupilo od něho malomocenství, a očištěn jest.
Og med ein gong gjekk spillsykja av honom, og han vart rein.
43 I zapověděv mu přísně, hned ho odbyl,
Jesus tala strengt til honom, og bad honom ganga sin veg straks.
44 A řekl mu: Viziž, abys žádnému nic nepravil. Ale jdi, ukaž se knězi, a obětuj za očištění své to, což přikázal Mojžíš, na svědectví proti nim.
«Agta deg at du ikkje segjer dette med nokon, » sagde han, «men gakk burt og te deg for presten, og ber fram det offeret for reinsingi di som Moses hev sagt, so du kann vitna for deim!»
45 On pak vyšed, počal vypravovati mnoho a ohlašovati tu věc, tak že již nemohl Ježíš do města zjevně vjíti, ale vně na místech pustých byl. I scházeli se k němu odevšad.
Men mannen var’kje fyrr komen ut, fyrr han tok til å tala mykje um det og bera det utyver, so Jesus ikkje lenger kunde ganga berrsynt inn i nokon by; han heldt seg utanfor, på øydestader, og der kom dei til honom frå alle kantar.
