Lukáš 17
1 Tedy řekl učedlníkům: Není možné, aby nepřišla pohoršení, ale běda, skrze kohož přicházejí.
En dag advarte Jesus disiplene og sa:”Det vil alltid finnes noe som frister menneskene til å synde. Men ulykken vil ramme den som frister andre.
2 Lépe by mu bylo, aby žernov osličí vložen byl na hrdlo jeho, a uvržen byl do moře, než by pohoršil jednoho z těchto maličkých.
Ja, det ville være bedre for ham å bli kastet i havet med en tung kvernstein bundet til halsen, enn at han skal leve videre og få mulighet til å føre noen vill av disse som med et barns tillit tror på meg.
3 Šetřte se. Zhřešil-li by pak proti tobě bratr tvůj, potresci ho, a bude-liť toho želeti, odpusť mu.
Jeg advarer dere! Dersom noen har handlet galt, skal du vise til rette den det gjelder, og tilgi personen dersom han angrer seg.
4 A byť pak sedmkrát za den zhřešil proti tobě, a sedmkrát za den obrátil se k tobě, řka: Žel mi toho, odpusť mu.
Ja, selv om noen handler galt mot deg sju ganger samme dagen, og så sju ganger angrer seg og ber om tilgivelse, skal du tilgi.”
5 I řekli apoštolé Pánu: Přispoř nám víry.
En dag sa disiplene til Herren Jesus:”Vi skulle gjerne hatt større tro. Fortell oss hvordan vi kan få det.”
6 I dí Pán: Kdybyste měli víru jako zrno horčičné, řekli byste této moruši: Vykořeň se, a přesaď se do moře, a uposlechla by vás.
”Mer tro?”, svarte Herren.”Om troen deres bare var så stor som et sennepsfrø, da ville dere kunne si til morbærtreet der borte:’Rykk deg av egen kraft opp med røttene og kast deg i havet!’ Og det ville være lydig mot det dere sier.”
7 Kdo pak jest z vás, maje služebníka, ješto oře aneb pase, aby jemu, když by se s pole navrátil, hned řekl: Poď a sedni za stůl?
Jesus sa også:”Tenk dere at dere har en tjener som kommer hjem etter å ha pløyd på åkeren eller passet sauene. Da sier dere ikke til ham:’Slå deg først ned ved bordet og spis.’
8 Anobrž zdali nedí jemu: Připrav, ať povečeřím, a opáše se, služ mi, až se najím a napím, a potom i ty jez a pí?
Nei, dere sier:’Gjør i stand kveldsmaten til meg og varte meg opp mens jeg spiser. Etterpå kan du selv spise og drikke.’
9 Zdali děkuje služebníku tomu, že učinil to, což mu bylo rozkázáno? Nezdá mi se.
Dere ville heller ikke takke tjeneren, for han har jo bare gjort det han fikk beskjed om.
10 Tak i vy, když učiníte všecko, což vám přikázáno, rcete: Služebníci neužiteční jsme. Což jsme povinni byli učiniti, učinili jsme.
Det samme gjelder dere. Når dere har gjort alt dere har fått beskjed om, da skal dere si:’Vi er vanlige, enkle tjenere, vi har bare gjort plikten vår.’”
11 I stalo se, když se bral do Jeruzaléma, že šel skrze Samaří a Galilei.
På sin videre reise mot Jerusalem kom Jesus til grensen mellom Galilea og Samaria.
12 A když vcházel do nějakého městečka, potkalo se s ním deset mužů malomocných, kteříž stáli zdaleka.
Der gikk han inn i en by, og plutselig kom ti spedalske imot han. De stanset et stykke borte
13 A pozdvihše hlasu, řekli: Ježíši přikazateli, smiluj se nad námi.
og ropte:”Herre Jesus, ha medfølelse med oss!”
14 Kteréžto on uzřev, řekl jim: Jdouce, ukažte se kněžím. I stalo se, když šli, že očištěni jsou.
Da iakttok han dem og sa:”Gå til prestene og la de undersøke dere!” Og mens de var på vei dit, ble de friske!
15 Jeden pak z nich uzřev, že jest uzdraven, navrátil se, s velikým hlasem velebě Boha.
En av dem kom tilbake til Jesus da han så at han var blitt frisk, og han ropte høyt og hyllet Gud.
16 A padl na tvář k nohám jeho, díky čině jemu. A ten byl Samaritán.
Så kastet han seg ned for Jesus med ansiktet mot jorden og takket ham. Denne mannen var fra Samaria.
17 I odpověděv Ježíš, řekl: Zdaliž jich deset není očištěno? A kdež jich devět?
Jesus spurte da:”Var det ikke ti i alt som ble friske? Hvor er de andre ni?
18 Nenalezli se, aby vrátíce se, chválu Bohu vzdali, jediné cizozemec tento?
Er det bare denne fremmede som har kommet tilbake for å takke Gud?”
19 I řekl jemu: Vstana jdi, víra tvá tě uzdravila.
Han sa til mannen:”Reis deg opp og gå. Din tro har hjulpet deg.”
20 Byv pak otázán od farizeů, kdy přijde království Boží, odpověděl jim, a řekl: Nepřijdeť království Boží s šetřením.
En dag spurte fariseerne Jesus om når Gud ville gi dem en konge som kunne regjere. Jesus svarte:”Gud selv regjerer allerede blant menneskene, men ikke på en slik måte at noen kan se det med sine fysiske øyne.
21 Aniž řeknou: Aj, tuto, aneb aj, tamto. Nebo aj, království Boží jestiť mezi vámi.
Ingen kan si:’Her er kongen vår’, eller:’Der er kongen vår’. Nei! Gud regjerer i dere.”
22 I řekl učedlníkům: Přijdou dnové, že budete žádati viděti v jeden den Syna člověka, ale neuzříte.
Litt etter forklarte han dette nærmere for disiplene og sa:”Det skal komme en tid da dere lengter etter å få oppleve en eneste dag sammen med meg, Menneskesønnen, i Guds nye verden, men dere skal ikke få det.
23 A dějíť vám: Aj, zde, aneb hle, tamto. Ale nechoďte, aniž následujte.
Noen vil si til dere:’Han har kommet igjen. Der er han’, eller:’Her er han’. Men ikke tro på det og ikke gå dit.
24 Nebo jakož blesk osvěcující se z jedné krajiny, kteráž pod nebem jest, až do druhé, kteráž též pod nebem jest, svítí, tak bude i Syn člověka ve dni svém.
For når jeg, Menneskesønnen, virkelig kommer igjen, blir det like tydelig som når lynet flerrer over himmelen og lyser opp hele horisonten.
25 Ale nejprvé musí mnoho trpěti, a zavržen býti od národu tohoto.
Men før dette hender, må jeg lide mye og bli avvist av denne slekten som ikke vil tro.
26 A jakož se dálo za dnů Noé, tak bude i za dnů Syna člověka.
Når jeg, Menneskesønnen, kommer igjen, vil verden være like sorgløs som på den tiden da Noah levde.
27 Jedli, pili, ženili se, vdávaly se až do toho dne, v kterémž Noé všel do korábu; i přišla potopa, a zahladila všecky.
Da spiste, drakk og giftet de seg. Alt var akkurat som til vanlig, helt til den dagen da Noah gikk inn i arken, og den voldsomme oversvømmelsen kom og druknet alle sammen.
28 A též podobně, jakž se dálo ve dnech Lotových: Jedli, pili, kupovali, prodávali, štěpovali, stavěli.
På samme måten var det på tiden da Lot levde. Menneskene holdt på med sine daglige sysler. De spiste, drakk, kjøpte, solgte, plantet og bygget.
29 Ale dne toho, když vyšel Lot z Sodomy, dštil ohněm a sirou s nebe, a zahladil všecky.
Alt var normalt helt til den morgenen da Lot dro fra Sodoma. Da regnet det ild og svovel fra himmelen og drepte alle sammen.
30 Takť nápodobně bude v ten den, když se Syn člověka zjeví.
Akkurat på samme måten blir det når jeg, Menneskesønnen, kommer igjen.
31 V ten den kdo by byl na střeše, a nádobí jeho v domu, nesstupuj, aby je pobral; a kdo na poli, též nevracuj se zase.
Den dagen må den som er oppe på taket og har sine eiendeler inne i huset, ikke gå innfor å pakke. Den som er ute på åkeren, må ikke ta omveien hjem.
32 Pomněte na Lotovu ženu.
Husk på det som skjedde med kona til Lot!
33 Kdož by koli hledal duši svou zachovati, ztratíť ji; a kdož by ji koli ztratil, obživíť ji.
Den som klamrer seg fast til livet, vil miste det, men den som mister livet for Guds skyld, skal redde det.
34 Pravímť vám: V tu noc budou dva na loži jednom; jeden bude vzat, a druhý opuštěn.
Ja, den natten skal to personer sove i samme seng. Den ene bli tatt med, den andre bli latt tilbake.
35 Dvě budou mleti spolu; jedna bude vzata, a druhá opuštěna.
To kvinner skal male mel på samme kvernen. Den ene blir tatt med, den andre bli latt tilbake.”
36 Dva budou na poli; jeden bude vzat, a druhý opuštěn.
37 I odpověděvše, řekli jemu: Kde, Pane? On pak řekl jim: Kdežť bude tělo, tamť se shromáždí i orlice.
Da spurte disiplene:”Herre, når kommer dette til å skje?” Jesus svarte:”Det skal være like tydelig som når gribbene kretser over den døde kroppen.”
