< Jób 15 >
1 Tedy odpovídaje Elifaz Temanský, řekl:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Zdali moudrý vynášeti má umění povětrné, aneb naplňovati východním větrem břicho své,
Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3 Hádaje se slovy neprospěšnými, aneb řečmi neužitečnými?
idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4 Anobrž vyprazdňuješ i bázeň Boží, a modliteb k Bohu činiti se zbraňuješ.
Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5 Osvědčujíť zajisté nepravost tvou ústa tvá, ač jsi koli sobě zvolil jazyk chytrých.
Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6 Potupují tě ústa tvá, a ne já, a rtové tvoji svědčí proti tobě.
Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7 Zdaliž ty nejprv z lidí zplozen jsi, aneb prvé než pahrbkové sformován?
Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
8 Zdaliž jsi tajemství Boží slyšel, že u sebe zavíráš moudrost?
Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
9 Co víš, čehož bychom nevěděli? Čemu rozumíš, aby toho při nás nebylo?
Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
10 I šedivýť i stařec mezi námi jest, ano i starší věkem než otec tvůj.
Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11 Zdali malá jsou tobě potěšování Boha silného, čili něco je zastěňuje tobě?
Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
12 Tak-liž tě jalo srdce tvé, a tak-liž blíkají oči tvé,
Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
13 Že smíš odpovídati Bohu silnému tak pyšně, a vypouštěti z úst svých ty řeči?
Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14 Nebo což jest člověk, aby se mohl očistiti, aneb spravedliv býti narozený z ženy?
Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
15 An při svatých jeho není dokonalosti, a nebesa nejsou čistá před očima jeho,
Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16 Nadto ohavný a neužitečný člověk, kterýž pije nepravost jako vodu.
Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17 Já oznámím tobě, poslyš mne; to zajisté, což jsem viděl, vypravovati budu,
Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18 Což moudří vynesli a nezatajili, slýchavše od předků svých.
Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19 Jimž samým dána byla země, aniž přejíti mohl cizí prostředkem jejich.
dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20 Po všecky své dny bezbožný sám se bolestí trápí, po všecka, pravím léta, skrytá před ukrutníkem.
Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21 Zvuk strachu jest v uších jeho, že i v čas pokoje zhoubce připadne na něj.
Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22 Nevěří, by se měl navrátiti z temností, ustavičně očekávaje na sebe meče.
Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23 Bývá i tulákem, chleba hledaje, kde by byl, cítě, že pro něj nastrojen jest den temností.
Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24 Děsí jej nátisk a ssoužení, kteréž se silí proti němu, jako král s vojskem sšikovaným.
Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25 Nebo vztáhl proti Bohu silnému ruku svou, a proti Všemohoucímu postavil se.
thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26 Útok učinil na něj, na šíji jeho s množstvím zdvižených štítů svých.
han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27 Nebo přiodíl tvář svou tukem svým, tak že se mu nadělalo faldů na slabinách.
thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28 A bydlil v městech zkažených, a v domích, v nichž žádný nebydlil, kteráž v hromady rumu obrácena byla.
og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29 Avšak nezbohatneť, aniž stane moc jeho, aniž se rozšíří na zemi dokonalost takových.
Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
30 Nevyjde z temností, mladistvou ratolest jeho usuší plamen, a tak zahyne od ducha úst svých.
Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31 Ale nevěří, že v marnosti jest ten, jenž bloudí, a že marnost bude směna jeho.
Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32 Před časem svým vyťat bude, a ratolest jeho nebude se zelenati.
Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
33 Zmaří, jako vinný kmen nezralý hrozen svůj, a svrže květ svůj jako oliva.
Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
34 Nebo shromáždění pokrytce spustne, a oheň spálí stany oslepených dary.
Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
35 Kteřížto když počali ssužování, a porodili nepravost, hned břicho jejich strojí jinou lest.
De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.