1 Mojžišova 11
1 Byla pak všecka země jazyku jednoho a řeči jedné.
Og heile verdi hadde eitt tungemål og same ordi.
2 I stalo se, když se brali od východu, nalezli pole v zemi Sinear, a bydlili tam.
Og det bar so til, då dei for austigjenom, at dei fann ei slette i Sinearlandet, og der slo dei seg ned.
3 A řekli jeden druhému: Nuže, nadělejme cihel, a vypalme je ohněm. I měli cihly místo kamení, a zemi lepkou místo vápna.
Og dei sagde seg imillom: «Kom, lat oss gjera tigl og brenna det vel!» Og so bruka dei tiglet til murstein, og i staden for kalk bruka dei jordbik.
4 Nebo řekli: Nuže, vystavějme sobě město a věži, jejíž by vrch dosahal k nebi; a tak učiňme sobě jméno, abychom nebyli rozptýleni po vší zemi.
So sagde dei: «Kom, lat oss byggja oss ein by, med eit tårn som når upp i himmelen, og gjera oss namngjetne, so me ikkje vert spreidde utyver all jordi!»
5 Sstoupil pak Hospodin, aby viděl to město a věži, kterouž stavěli synové lidští.
Då steig Herren ned og vilde sjå byen og tårnet som manneborni bygde.
6 A řekl Hospodin: Aj, lid jeden a jazyk jeden všechněch těchto, a toť jest začátek díla jejich; nyní pak nedadí sobě v tom překaziti, což umínili dělati.
Og Herren sagde: «Sjå dei er eitt folk, og alle hev dei eit tungemål, og dette er det fyrste dei tek seg fyre! No vert ikkje noko umogelegt for deim, kva dei so finn på å gjera.
7 Protož sstupme a změťme tam jazyk jejich, aby jeden druhého jazyku nerozuměl.
Lat oss då stiga ned der og vildra målet deira, so den eine ikkje skynar kva den andre segjer.»
8 A tak rozptýlil je Hospodin odtud po vší zemi; i přestali stavěti města toho.
So spreidde Herren deim derifrå ut yver heile jordi, og dei heldt upp å byggja på byen.
9 Protož nazváno jest jméno jeho Bábel; nebo tu zmátl Hospodin jazyk vší země; a odtud rozptýlil je Hospodin po vší zemi.
Difor kallar dei den byen Babel; for der vildra Herren målet for heile verdi, og derifrå spreidde Herren deim ut yver all jordi.
10 Titoť jsou rodové Semovi: Sem, když byl ve stu letech, zplodil Arfaxada ve dvou letech po potopě.
Dette er soga um Sems-ætti: Då Sem var hundrad år gamall, fekk han sonen Arpaksad, tvo år etter storflodi.
11 A byl živ Sem po zplození Arfaxada pět set let; a plodil syny a dcery.
Og etter han hadde fenge Arpaksad, livde han endå i fem hundrad år, og fekk søner og døtter.
12 Arfaxad pak živ byl pět a třidceti let, a zplodil Sále.
Då Arpaksad var fem og tretti år gamall, fekk han sonen Salah.
13 A po zplození Sále živ byl Arfaxad čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.
Og etter han hadde fenge Salah, livde han endå fire hundrad og tri år, og fekk søner og døtter.
14 Sále také živ byl třidceti let, a zplodil Hebera.
Då Salah var tretti år gamall, fekk han sonen Eber.
15 A živ byl Sále po zplození Hebera čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.
Og etter han hadde fenge Eber, livde han endå fire hundrad og tri år, og fekk søner og døtter.
16 Živ pak byl Heber čtyři a třidceti let, a zplodil Pelega.
Då Eber var fire og tretti år gamall, fekk han sonen Peleg.
17 A živ byl Heber po zplození Pelega čtyři sta a třidceti let; a plodil syny a dcery.
Og etter han hadde fenge Peleg, livde han endå fire hundrad og tretti år, og fekk søner og døtter.
18 Peleg pak živ byl třidceti let, a zplodil Réhu.
Då Peleg var tretti år gamall, fekk han sonen Re’u.
19 A živ byl Peleg po zplození Réhu dvě stě a devět let; a plodil syny a dcery.
Og etter han hadde fenge Re’u, livde han endå tvo hundrad og ni år, og fekk søner og døtter.
20 Réhu také živ byl třidceti a dvě létě, a zplodil Sáruga.
Då Re’u var tvo og tretti år gamall, fekk han sonen Serug.
21 A po zplození Sáruga živ byl Réhu dvě stě a sedm let; a plodil syny a dcery.
Og etter han hadde fenge Serug, livde han endå tvo hundrad og sju år, og fekk søner og døtter.
22 Živ pak byl Sárug třidceti let, a zplodil Náchora.
Då Serug var tretti år gamall, fekk han sonen Nahor.
23 A byl živ Sárug po zplození Náchora dvě stě let; a plodil syny a dcery.
Og etter han hadde fenge Nahor, livde han endå tvo hundrad år, og fekk søner og døtter.
24 Náchor pak živ byl dvadceti a devět let, a zplodil Táre.
Då Nahor var ni og tjuge år gamall, fekk han sonen Tarah.
25 A živ byl Náchor po zplození Táre sto a devatenácte let; a plodil syny a dcery.
Og etter han hadde fenge Tarah, livde han endå hundrad og nittan år, og fekk søner og døtter.
26 Živ pak byl Táre sedmdesáte let, a zplodil Abrama, Náchora a Hárana.
Då Tarah hadde fyllt sytti år, fekk han sønerne Abram og Nahor og Haran.
27 Tito jsou pak rodové Táre: Táre zplodil Abrama, Náchora a Hárana; Háran pak zplodil Lota.
Dette er soga um Tarah og ætti hans: Tarah fekk sønerne Abram og Nahor og Haran. Og Haran fekk sonen Lot.
28 Umřel pak Háran prvé než Táre otec jeho v zemi narození svého, totiž v Ur Kaldejských.
Og Haran døydde for augo åt Tarah, far sin, i fødesheimen sin, i Ur i Kaldæa.
29 I zpojímali sobě ženy Abram a Náchor; jméno ženy Abramovy Sarai, a jméno ženy Náchorovy Melcha, dcera Háranova, kterýž byl otec Melchy a Jeschy.
Og Abram og Nahor tok seg konor. Kona hans Abram heitte Saraj, og kona hans Nahor heitte Milka, og var dotter åt Haran, far åt Milka og Jiska.
30 Byla pak Sarai neplodná, a neměla dětí.
Men Saraj var barnlaus; ho hadde aldri ått barn.
31 I vzal Táre Abrama syna svého, a Lota syna Háranova, vnuka svého, a Sarai nevěstu svou, ženu Abrama syna svého, a vyšli spolu z Ur Kaldejských, aby se brali do země Kananejské, a přišli až do Cháran, a bydlili tam.
Og Tarah tok med seg Abram, son sin, og Lot Haransson, soneson sin, og Saraj, sonekona si, kona hans Abram, og dei tok ut saman frå Ur i Kaldæa, og vilde fara til Kana’ans-land. Og dei kom til Kharan, og vart buande der.
32 A byli dnové Táre dvě stě a pět let; i umřel Táre v Cháran.
Og dagarne hans Tarah vart tvo hundrad og fem år. So døydde Tarah i Kharan.
