1 Korintským 1

1 Pavel, povolaný apoštol Ježíše Krista, skrze vůli Boží, a bratr Sostenes,

Paulus, ved Guds vilje kalla til Kristi Jesu apostel, og broderen Sostenes

2 Církvi Boží, kteráž jest v Korintu, posvěceným v Kristu Ježíši, povolaným svatým, spolu se všechněmi, kteříž vzývají jméno Pána našeho Jezukrista na všelikém místě, i jejich i našem:

til Guds kyrkjelyd som er i Korint, deim som er helga i Kristus Jesus, som er kalla, heilage, med alle deim som på kvar stad påkallar vår Herre Jesu Kristi namn, både deira og vår.

3 Milost vám a pokoj od Boha Otce našeho a Pána Jezukrista.

Nåde vere med dykk og fred frå Gud, vår Fader, og Herren Jesus Kristus!

4 Děkuji Bohu svému vždycky z vás pro tu milost Boží, kteráž dána jest vám v Kristu Ježíši,

Eg takkar alltid min Gud for dykk, for den Guds nåde som er dykk gjeven i Kristus Jesus,

5 Že všemi věcmi obohaceni jste v něm, každým slovem i všelikým uměním,

at de i honom er gjorde rike i alt, på all læra og i all kunnskap,

6 Jakož svědectví Kristovo upevněno jest mezi vámi,

liksom Kristi vitnemål er stadfest hjå dykk,

7 Tak že, nemáte žádného nedostatku v žádném daru, očekávajíce zjevení Pána našeho Jezukrista,

so at det ikkje vantar dykk på nokor nådegåva, medan de ventar på vår Herre Jesu Kristi openberring,

8 Kterýž i utvrdí vás až do konce bez ouhony ke dni Pána našeho Jezukrista.

han som og skal stadfesta dykk til enden, so de må vera ulastande på vår Herre Jesu Kristi dag.

9 Věrnýť jest Bůh, skrze něhož povoláni jste k účastenství Syna jeho Jezukrista, Pána našeho.

Gud er trufast, han som de vart kalla ved til samfund med hans Son Jesus Kristus, vår Herre.

10 Prosímť pak vás, bratří, skrze jméno Pána našeho Jezukrista, abyste jednostejně mluvili všickni, a aby nebylo mezi vámi roztržek, ale buďte spojeni jednostejnou myslí, a jednostejným smyslem.

Men eg legg dykk på hjarta, brør, i vår Herre Jesu Kristi namn, at de alle må vera samtykte i dykkar tale, og at de ikkje må vera usamtykkje millom dykk, men at de må vera fullt sameina i same hugen og i same tanken.

11 Nebo oznámeno jest mi o vás, bratří moji, od domácích Chloe, že by mezi vámi byly různice.

For av huslyden hennar Kloe er det fortalt meg um dykk, mine brør, at det er kivsmål millom dykk.

12 Míním pak toto, že jeden každý z vás říká: Já jsem Pavlův, já Apollův, já Petrův, já pak Kristův.

Det er dette eg meiner, at kvar av dykk segjer: «Eg held meg til Paulus, » «eg til Apollos, » «eg til Kefas, » «eg til Kristus.»

13 Rozdělen-liž jest Kristus? Zdali Pavel ukřižován jest za vás? aneb zdali jste ve jménu Pavlovu pokřtěni byli?

Er Kristus sundskift? Er Paulus krossfest for dykk? Eller er det døypte til Paulus’ namn?

14 Děkuji Bohu, že jsem žádného z vás nekřtil, než Krispa a Gáia,

Eg takkar Gud, at eg ikkje hev døypt nokon av dykk utan Krispus og Gaius,

15 Aby někdo neřekl, že jsem ve jménu svém křtil.

so ikkje nokon skal segja, at de vart døypte til mitt namn.

16 Křtilť jsem také i Štěpánovu čeled. Více nevím, abych koho jiného křtil.

Men det er sant, eg døypte og Stefanas’ hus. Elles veit eg ikkje, at eg hev døypt nokon annan.

17 Nebo neposlal mne Kristus křtíti, ale evangelium kázati, ne v moudrosti řeči, aby nebyl vyprázdněn kříž Kristův.

For Kristus sende meg ikkje ut til å døypa, men til å forkynna evangeliet, ikkje med vise ord, so Kristi kross ikkje skulde missa si kraft.

18 Nebo slovo kříže těm, kteříž hynou, bláznovstvím jest, ale nám, kteříž spasení dosahujeme, moc Boží jest.

For ordet um krossen er vel dårskap for deim som vert fortapte, men for oss som vert frelste, er det ei Guds kraft.

19 Nebo psáno jest: Zahladím moudrost moudrých, a opatrnost opatrných zavrhu.

For det stend skrive: «Eg vil tyna visdomen hjå dei vise og spilla vitet hjå dei vituge.»

20 Kde jest moudrý? A kde učený? A kde chytrák tohoto světa? Zdaliž Bůh neobrátil moudrosti tohoto světa v bláznovství? (aiōn g165)

Kvar er ein vismann? Kvar er ein skriftlærd? Kvar er ein granskar av denne verdi? Hev ikkje Gud gjort visdomen i verdi til dårskap? (aiōn g165)

21 Nebo když v moudrosti Boží svět nepoznal skrze moudrost Boha, zalíbilo se Bohu skrze bláznové kázaní spasiti věřící,

For då verdi ved sin visdom ikkje kjende Gud i Guds visdom, so fann Gud for godt ved forkynnings dårskap å frelsa deim som trur,

22 Poněvadž i Židé zázraků žádají, i Řekové hledají moudrosti.

etter som både jødar krev teikn, og grækarar søkjer visdom,

23 Myť pak kážeme Krista ukřižovaného, Židům zajisté pohoršení, a Řekům bláznovství,

men me forkynner Kristus krossfest, som er ei avstyggjing for jødar og ein dårskap for grækarar,

24 Ale povolaným i Židům i Řekům Krista, Boží moc a Boží moudrost.

men for deim som er kalla, både jødar og grækarar, forkynner me Kristus, Guds kraft og Guds visdom.

25 Nebo to bláznovství Boží jest moudřejší nežli lidé, a mdloba Boží jest silnější než lidé.

For Guds dårskap er visare enn menneski, og Guds vanmagt er sterkare enn menneski.

26 Vidíte zajisté povolání své, bratří, že nemnozí moudří podlé těla, nemnozí mocní, nemnozí urození.

Sjå då på dykkar kall, brør! at ikkje mange vise etter kjøtet vart kalla, ikkje mange megtige, ikkje mange høgætta;

27 Ale což bláznivého jest u světa, to vyvolil Bůh, aby zahanbil moudré, a to, což jest u světa mdlé, vyvolil Bůh, aby zahanbil silné.

men det som er dårlegt i verdi, det hev Gud valt seg ut, so han kunde gjera dei vise til skammar, og det som er veikt i verdi, det hev Gud valt seg ut, so han kunde gjera det sterke til skammar.

28 A neurozené u světa a za nic položené vyvolil Bůh, anobrž kteréž nejsou, aby ty věci, kteréž jsou, zahladil,

Og det som er lågt i verdi og vanvyrdt, det hev Gud valt seg ut, og det som er ingen ting, so han kunde gjera det til inkjes som er noko,

29 Proto aby se nechlubilo před oblíčejem jeho žádné tělo.

so ikkje noko kjøt skal rosa seg for Gud.

30 Vy pak jste z něho v Kristu Ježíši, kterýž učiněn jest nám moudrost od Boha, i spravedlnost, i posvěcení, i vykoupení,

Men av honom er de i Kristus Jesus, som for oss hev vorte visdom frå Gud og rettferd og helging og utløysing,

31 Aby, jakož jest napsáno, kdo se chlubí, v Pánu se chlubil.

so at, som det stend skrive, den som rosar seg, skal rosa seg i Herren.