Psalmi 95

1 Dođite, kličimo Jahvi, uzvikujmo Hridi, Spasitelju svome!

Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Pred lice mu stupimo s hvalama, kličimo mu u pjesmama!

møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

3 Jer velik je Jahve, Bog naš, Kralj veliki nad svim bogovima.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 U njegovoj su ruci zemaljske dubine, njegovi su vrhunci planina.

i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Njegovo je more, on ga je stvorio, i kopno koje načiniše ruke njegove.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Dođite, prignimo koljena i padnimo nice, poklonimo se Jahvi koji nas stvori!

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 Jer on je Bog naš, a mi narod paše njegove, ovce što on ih čuva. O, da danas glas mu poslušate:

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 “Ne budite srca tvrda kao u Meribi, kao u dan Mase u pustinji

»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 gdje me iskušavahu očevi vaši premda vidješe djela moja.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Četrdeset ljeta jadio me naraštaj onaj, pa rekoh: 'Narod su nestalna srca i ne promiču moje putove.'

Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Stog se zakleh u svom gnjevu: 'Nikad neće ući u moj pokoj!'”

Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«