Psalmi 91

1 Ti što prebivaš pod zaštitom Višnjega, što počivaš u sjeni Svemogućega,

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

2 reci Jahvi: “Zaklone moj! Utvrdo moja! Bože moj u koga se uzdam!”

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

3 Jer on će te osloboditi od zamke ptičarske, od kuge pogubne.

Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.

4 Svojim će te krilima zaštititi i pod njegova ćeš se krila skloniti: Vjernost je njegova štit i obrana!

Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

5 Nećeš se bojati strašila noćnoga ni strelice što leti danju,

Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,

6 ni kuge što se šulja kroz tmine, ni pošasti što hara o podne.

for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.

7 Pa nek' padaju tisuće kraj tebe, deseci tisuća s desne tvoje, tebi se neće primaći!

Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

8 Tek što okom pogledaš, već ćeš vidjeti plaću grešnika.

Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.

9 Jer Jahve je zaklon tvoj, Višnjega odabra sebi za okrilje.

— Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.

10 Neće te snaći nesreća, nevolja se neće prikučiti šatoru tvojemu.

Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.

11 Jer anđelima svojim zapovjedi da te čuvaju na svim putima tvojim.

Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

12 Na rukama će te nositi da se ne spotakneš o kamen.

De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.

13 Nogom ćeš gaziti lava i ljuticu, zgazit ćeš lavića i zmiju.

Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.

14 Izbavit ću ga jer me ljubi, zakrilit ga jer poznaje ime moje.

„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

15 Zazvat će me, a ja ću ga uslišiti, s njim ću biti u nevolji, spasit ću ga i proslaviti.

Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

16 Nasitit ću ga danima mnogim, pokazat' mu spasenje svoje.”

Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟