< Psalmi 90 >
1 Molitva. Mojsija, sluge Božjega. Jahve, ti nam bijaše okrilje od koljena do koljena.
En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.
2 Prije nego se rodiše bregovi, prije nego postade kopno i krug zemaljski, od vijeka do vijeka, Bože, ti jesi!
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3 Smrtnike u prah vraćaš i veliš: “Vratite se, sinovi ljudski!”
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«
4 Jer je tisuću godina u očima tvojim k'o jučerašnji dan koji je minuo i kao straža noćna.
Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.
5 Razgoniš ih k'o jutarnji san, kao trava su što se zeleni:
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6 jutrom cvate i sva se zeleni, a uvečer - već se suši i vene.
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7 Zaista, izjeda nas tvoja srdžba i zbunjuje ljutina tvoja.
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8 Naše si grijehe stavio pred svoje oči, naše potajne grijehe na svjetlost lica svojega.
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.
9 Jer svi naši dani prođoše u gnjevu tvojemu, kao uzdah dovršismo godine svoje.
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.
10 Zbroj naše dobi sedamdeset je godina, ako smo snažni, i osamdeset; a većina od njih muka je i ništavost: jer prolaze brzo i mi letimo odavle.
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.
11 Tko će mjeriti žestinu gnjeva tvojega, tko proniknuti srdžbu tvoju?
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12 Nauči nas dane naše brojiti, da steknemo mudro srce.
At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!
13 Vrati se k nama, Jahve! TÓa dokle ćeš? Milostiv budi slugama svojim!
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14 Jutrom nas nasiti smilovanjem svojim, da kličemo i da se veselimo u sve dane!
mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15 Obraduj nas za dane kad si nas šibao, za ljeta kad smo stradali!
Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!
16 Neka se na slugama tvojim pokaže djelo tvoje i tvoja slava na djeci njihovoj!
Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17 Dobrota Jahve, Boga našega, nek' bude nad nama daj da nam uspije djelo naših ruku, djelo ruku naših nek' uspije.
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!