Psalmi 90
1 Molitva. Mojsija, sluge Božjega. Jahve, ti nam bijaše okrilje od koljena do koljena.
Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
2 Prije nego se rodiše bregovi, prije nego postade kopno i krug zemaljski, od vijeka do vijeka, Bože, ti jesi!
Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
3 Smrtnike u prah vraćaš i veliš: “Vratite se, sinovi ljudski!”
Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
4 Jer je tisuću godina u očima tvojim k'o jučerašnji dan koji je minuo i kao straža noćna.
Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
5 Razgoniš ih k'o jutarnji san, kao trava su što se zeleni:
Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
6 jutrom cvate i sva se zeleni, a uvečer - već se suši i vene.
Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
7 Zaista, izjeda nas tvoja srdžba i zbunjuje ljutina tvoja.
Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
8 Naše si grijehe stavio pred svoje oči, naše potajne grijehe na svjetlost lica svojega.
Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
9 Jer svi naši dani prođoše u gnjevu tvojemu, kao uzdah dovršismo godine svoje.
Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
10 Zbroj naše dobi sedamdeset je godina, ako smo snažni, i osamdeset; a većina od njih muka je i ništavost: jer prolaze brzo i mi letimo odavle.
Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
11 Tko će mjeriti žestinu gnjeva tvojega, tko proniknuti srdžbu tvoju?
Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
12 Nauči nas dane naše brojiti, da steknemo mudro srce.
Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
13 Vrati se k nama, Jahve! TÓa dokle ćeš? Milostiv budi slugama svojim!
Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
14 Jutrom nas nasiti smilovanjem svojim, da kličemo i da se veselimo u sve dane!
Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
15 Obraduj nas za dane kad si nas šibao, za ljeta kad smo stradali!
Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
16 Neka se na slugama tvojim pokaže djelo tvoje i tvoja slava na djeci njihovoj!
Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
17 Dobrota Jahve, Boga našega, nek' bude nad nama daj da nam uspije djelo naših ruku, djelo ruku naših nek' uspije.
Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
