Psalmi 83
1 Pjesma. Psalam. Asafov. Ne šuti, Jahve, ne budi nijem i nemoj mirovati, Bože!
En Sang; en Psalme, af Asaf.
2 Jer evo: dušmani tvoji buče, i mrzitelji tvoji glave podižu.
Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
3 Protiv naroda se tvoga rote i svjetuju se protiv štićenika tvojih.
Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
4 Govore: “Dođite, zatrimo ih da ne budu narod, nek' se ime Izrael više ne spominje!”
De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
5 Zaista, jednodušno se svjetuju i protiv tebe savez sklopiše:
De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
6 šatori edomski i Jišmaelci, Moapci i Hagrijci,
Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
7 Gebal i Amon i Amalek, Filisteja sa stanovnicima Tira.
Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
8 I Asirci se s njima udružiše, pružiše ruke potomcima Lotovim.
Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
9 Učini njima k'o Midjancima, k'o Siseri i Jabinu na potoku Kišonu:
Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
10 koji padoše blizu En-Dora i postaše gnojivo njivi.
Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
11 K'o Oreb i Zeb neka budu knezovi njihovi, kao Zebah i Salmuna nek' budu sve vođe njihove
hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
12 koji jednodušno vikahu: “Osvojimo krajeve Božje!”
Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
13 Daj, o Bože, da budu kao kovitlac, kao pljeva koju nosi vjetar.
dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
14 Kao što oganj proždire šumu, kao što plamen sažiže bregove,
Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
15 tako ih goni olujom svojom, prestravi ih svojom žestinom!
Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
16 Pokrij im lice sramotom, da traže tvoje ime, Jahve!
saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
17 Neka se stide i plaše navijek, neka se posrame i neka izginu!
Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
18 Nek' znaju: ti si komu je ime Jahve, jedini Višnji nada svom zemljom.
Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
