Psalmi 80
1 Zborovođi. Po napjevu “Ljiljan svjedočanstva”. Asafov. Psalam. Pastiru Izraelov, počuj, ti što vodiš Josipa k'o stado ovaca! Ti što sjediš nad kerubima, zablistaj
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 pred Efrajimom, Benjaminom, Manašeom: probudi silu svoju, priteci nam u pomoć!
Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 Bože, obnovi nas, razvedri lice svoje i spasi nas!
Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 Jahve, Bože nad Vojskama, dokle ćeš plamtjeti, premda se moli narod tvoj?
Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 Dokle ćeš nas hraniti kruhom suza i obilno pojiti suzama?
Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Dokle će se oko nas svađat' susjedi i rugat' nam se naši dušmani?
Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 Bože nad Vojskama, obnovi nas, razvedri lice svoje i spasi nas!
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Ti prenese čokot iz Egipta, pogane istjera, a njega zasadi.
Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Ti mu tlo pripravi, i on pusti korijenje i napuni zemlju.
Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 Sjena mu prekri bregove, lozje mu k'o Božji cedrovi.
Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 Mladice svoje ispruži do mora i svoje ogranke do Rijeke.
Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 Zašto si mu srušio ogradu da ga beru svi što putem prolaze,
Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 da ga pustoši vepar iz šume, da ga pasu poljske zvijeri?
Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 Vrati se, Bože nad Vojskama, pogledaj s neba i vidi, obiđi ovaj vinograd:
Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 zakrili što zasadi desnica tvoja, sina kog za se odgoji!
Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 Oni koji ga spališe i posjekoše nek' izginu od prijetnje lica tvojega!
og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 Tvoja ruka nek' bude nad čovjekom desnice tvoje, nad sinom čovječjim kog za se odgoji!
Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 Nećemo se više odmetnuti od tebe; poživi nas, a mi ćemo zazivati ime tvoje.
Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 Jahve, Bože nad Vojskama, obnovi nas, razvedri lice svoje i spasi nas!
Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
