Psalmi 7
1 Tužaljka. Davidova. Ispjeva je Jahvi zbog Kuša Benjaminovca. O Jahve, Bože moj, tebi se utječem, od svih progonitelja spasi me, oslobodi,
En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
2 da mi dušu ne zgrabe kao lav što razdire, a nema tko da izbavi.
HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
3 Jahve, Bože moj, ako to učinih, ako je nepravda na rukama mojim,
at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
4 ako zlom uzvratih prijatelju, ili oplijenih nepravedna tužitelja:
HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
5 neka mi dušmanin progoni dušu i zgrabi je, neka mi život u zemlju satre i jetru u prašinu baci.
har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
6 Ustani, Jahve, u svom gnjevu, digni se na bijes tlačitelja mojih. Probudi se! Sud mi sazovi!
saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
7 Neka te okruži skupština narodna, nad njom sjedni visoko!
HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
8 O Jahve, dosudi mi pravo po pravosti mojoj i po nevinosti koja je u meni.
Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
9 Dokrajči bezakonje zlotvora, pravedna podigni, pravedni Bože koji proničeš srca i bubrege.
HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
10 Meni je štit Bog koji spasava čestita srca.
Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
11 Bog je pravedan sudac, on povazdan prijeti:
Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
12 ako se ne obrate, mač će naoštriti, luk će svoj zapet' i pravo smjerit'.
retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13 Spremit će za njih smrtonosno oružje, strijele će svoje užariti.
Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
14 Eto, zlotvor zače nepravdu, otrudnje pakošću i podlost rodi.
men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
15 Iskopa jamu i prodube; sam u jamu svoju pade!
Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
16 Pakost će njegova pasti njemu na glavu, njemu na tjeme okrenut se nasilje njegovo.
han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
17 A ja ću hvaliti Jahvu zbog pravde njegove i pjevat ću imenu Jahve višnjega.
Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
