Psalmi 69
1 Zborovođi. Po napjevu “Ljiljani”. Davidov. Spasi me, Bože: vode mi dođoše do grla!
Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
2 U duboko blato zapadoh i nemam kamo nogu staviti; u duboku tonem vodu, pokrivaju me valovi.
Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
3 Iznemogoh od vikanja, grlo mi je promuklo, oči mi klonuše Boga mog čekajuć'.
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
4 Brojniji su od vlasi na glavi mojoj oni koji me mrze nizašto. Tvrđi su od kostiju mojih oni što mi se nepravedno protive: zar mogu vratiti što nisam oteo?
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
5 Bože, ti znadeš bezumnost moju, moji ti grijesi nisu sakriti.
flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
6 Nek' se ne postide zbog mene koji se u te uzdaju, Gospode, Jahve nad Vojskama! Neka se ne posrame zbog mene koji traže tebe, Bože Izraelov!
Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
7 Jer zbog tebe podnesoh pogrdu, i stid mi pokri lice.
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
8 Tuđinac postadoh braći i stranac djeci majke svoje.
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
9 Jer me izjela revnost za Dom tvoj i poruge onih koji se rugaju tebi padoše na me.
fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
10 Dušu sam postom mučio, okrenulo mi se u ruglo.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
11 Uzeh kostrijet za haljinu, i postah im igračka.
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
12 Koji sjede na vratima protiv mene govore, vinopije mi rugalice poju.
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
13 No tebi se molim, Jahve, u vrijeme milosti, Bože; po velikoj dobroti svojoj ti me usliši po svojoj vjernoj pomoći!
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
14 Izvuci me iz blata da ne potonem, od onih koji me mrze izbavi me - iz voda dubokih.
Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
15 Nek' me ne pokriju valovi, nek' me ne proguta dubina, nek' bezdan ne zatvori usta nada mnom!
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
16 Usliši me, Jahve, jer je dobrostiva milost tvoja, po velikom milosrđu pogledaj na me!
lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
17 Ne sakrivaj lica pred slugom svojim; jer sam u stisci, usliši me brzo!
Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
18 Približi se duši mojoj i spasi je; zbog dušmana mojih oslobodi me!
dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
19 Ti mi znadeš porugu, stid i sramotu, pred tvojim su očima svi koji me muče.
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Ruganje mi slomilo srce i klonuh; čekao sam da se tko sažali nada mnom, ali ga ne bi; i da me tko utješi, ali ga ne nađoh.
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
21 U jelo mi žuči umiješaše, u mojoj me žeđi octom napojiše.
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
22 Nek' im stol bude zamka, a žrtvene gozbe stupica!
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23 Nek' im potamne oči da ne vide, nek' im bokovi zasvagda oslabe!
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
24 Izlij na njih ljutinu, žar tvoga gnjeva nek' ih zahvati!
lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
25 Njihova kuća nek' opusti, u njihovu šatoru nek' nitko ne stanuje!
Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
26 Jer su progonili koga ti pokara, bol povećaše onomu koga ti rani.
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
27 Na njihovu krivnju krivnju još dodaj, ne opravdali se pred tobom!
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
28 Nek' budu izbrisani iz knjige živih, među pravednike neka se ne broje!
Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
29 A ja sam jadnik i bolnik - nek' me štiti tvoja pomoć, o Bože!
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
30 Božje ću ime hvaliti popijevkom, hvalit ću ga zahvalnicom.
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
31 Bit će to milije Jahvi no bik žrtveni, milije nego junac s papcima i rozima.
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
32 Gledajte, ubogi, i radujte se, nek' vam oživi srce, svima koji Boga tražite.
det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
33 Jer siromahe Jahve čuje, on ne prezire sužanja svojih.
Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
34 Neka ga hvale nebesa i zemlja, mora i sve što se u njima miče.
Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
35 Jer Bog će spasiti Sion - on će sagradit' gradove Judine - tu će oni stanovat', imati baštinu.
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
36 Baštinit će ga potomci slugu njegovih; prebivat će u njemu oni što ljube ime Božje.
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
