Psalmi 68
1 Zborovođi. Davidov. Psalam. Pjesma. Bog nek' ustane! Razbježali se dušmani njegovi! Svi mrzitelji njegovi pobjegli pred njim!
Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
2 Kao što dim iščezava, i njih neka nestane! Kako se vosak topi na ognju, nek' nestane grešnika pred licem Božjim!
Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
3 Pravedni neka se raduju, neka klikću pred Bogom, neka kliču od radosti.
Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
4 Pjevajte Bogu, slavite mu ime! Poravnajte put onome koji ide pustinjom - kojemu je ime Jahve - i kličite pred njim!
Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
5 Otac sirota, branitelj udovica, Bog je u svom svetom šatoru.
Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
6 Napuštene okućit će Jahve, sužnjima pružit' sretnu slobodu: buntovnici samo ostaše u sažganoj pustinji.
Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
7 Kad si stupao, Bože, pred narodom svojim, dok si prolazio pustinjom,
Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
8 tresla se zemlja, nebo se rosilo pred Bogom, Sinaj drhtao pred Bogom, Bogom Izraela.
Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
9 Blagoslovljen dažd pustio si, Bože, na baštinu svoju, okrijepio je umornu.
Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
10 Stado se tvoje nastani u njoj, u dobroti, Bože, ti je spremi siromahu.
En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
11 Jahve riječ zadaje, veliko je mnoštvo radosnih vjesnika:
Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
12 kraljevi vojska bježe te bježe, domaćice plijen dijele.
Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
13 Dok vi počivaste među stadima, krila golubice zablistaše srebrom, a njeno perje žućkastim zlatom:
Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
14 ondje Svemogući razbijaše kraljeve, a ona poput snijega zablista na Salmonu.
Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
15 Božanska je gora gora bašanska vrletna.
Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
16 Zašto vi, gore vrletne, zavidno gledate na goru gdje se svidje Bogu prebivati? Jahve će na njoj boraviti svagda!
Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
17 Božja su kola bezbrojna, tisuću tisuća: Jahve sa Sinaja u Svetište dolazi!
Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
18 Na visinu uzađe vodeći sužnje, na dar si ljude primio, pa i one što ne žele prebivati kod Boga.
Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
19 Blagoslovljen Jahve dan za danom, nosi nas Bog, naš Spasitelj.
Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
20 Bog naš jest Bog koji spasava, Jahve od smrti izbavlja.
Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
21 Zaista, Bog će satrti glave dušmana svojih, kuštravo tjeme onog što hodi u grijesima.
Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
22 Reče Gospodin: “Iz Bašana ću ih dovesti, dovest ću ih iz dubine mora,
Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
23 da okupaš nogu u krvi, da jezici tvojih pasa imadnu dio od dušmana.”
Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
24 Ulazak ti, Bože, gledaju, ulazak moga Boga i Kralja u Svetište:
paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
25 sprijeda pjevači, za njima svirači, u sredini djevojke s bubnjićima.
Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
26 “U svečanim zborovima slavite Boga, slavite Jahvu, sinovi Izraelovi!”
Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
27 Predvodi ih najmlađi, Benjamin, koji ide pred njima, ondje su knezovi Judini sa četama svojim, knezovi Zebulunovi i knezovi Naftalijevi.
Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
28 Pokaži, Bože, silu svoju, silu kojom se, Bože, boriš za nas
Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
29 iz Hrama svojega u Jeruzalemu! Nek' ti kraljevi darove donose!
Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
30 Ukroti neman u trsci, stado bikova s teladi naroda! Neka se prostru pred tobom sa srebrnim žezlima: rasprši narode koji se ratu vesele!
Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
31 Nek' dođu velikani iz Egipta, Etiopija nek' pruži ruke Bogu!
Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
32 Sva kraljevstva svijeta, pjevajte Bogu, slavite Jahvu,
Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
33 koji se vozi po nebu, po nebu iskonskom! Čuj, glasom grmi, glasom svojim silnim:
I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
34 “Priznajte silu Božju!” Nad Izraelom veličanstvo njegovo, u oblacima (sila) njegova!
ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
35 Strašan je Bog iz svojega Svetišta. Bog Izraelov daje moć i silu narodu svojemu. Blagoslovljen Bog!
Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!
