< Psalmi 66 >
1 Zborovođi. Pjesma. Psalam.
(Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
2 Kliči Bogu, zemljo sva, opjevaj slavu imena njegova, podaj mu hvalu dostojnu.
lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
3 Recite Bogu: “Kako su potresna djela tvoja! Zbog velike sile tvoje dušmani ti laskaju.
sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
4 Sva zemlja nek' ti se klanja i nek' ti pjeva, neka pjeva tvom imenu!”
al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
5 Dođite i gledajte djela Božja: čuda učini među sinovima ljudskim.
Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
6 On pretvori more u zemlju suhu te rijeku pregaziše. Stog' se njemu radujmo!
Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
7 Dovijeka vlada jakošću svojom, oči mu paze na narode da se ne izdignu ljudi buntovni.
Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
8 Blagoslivljajte, narodi, Boga našega, razglašujte hvalu njegovu!
I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
9 Našoj je duši darovao život i ne dade da nam posrne noga.
han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
10 Iskušavao si nas teško, Bože, iskušavao ognjem kao srebro.
Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
11 Pustio si da u zamku padnemo, stisnuo lancima bokove naše.
i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
12 Pustio si da nam zajašu za vrat: prošli smo kroz oganj i vodu, onda si pustio da odahnemo.
lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
13 S paljenicama ću u Dom tvoj ući, zavjete ispuniti pred tobom
Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
14 što ih obećaše usne moje, što ih usta moja u tjeskobi obrekoše.
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
15 Prinijet ću ti paljenice s kadom ovnova, žrtvovati volove i jarad.
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
16 Dođite, počujte, koji se Boga bojite, pripovjedit ću što učini duši mojoj!
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
17 Na svoja sam usta njega zvao, jezikom ga hvalio.
Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
18 Da sam u srcu na zlo mislio, ne bi uslišio Gospod.
Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
19 No Bog me uslišio: obazro se na glas molitve moje.
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
20 Blagoslovljen Bog koji mi molitvu ne odbi, naklonosti ne odvrati od mene!
Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!