Psalmi 66
1 Zborovođi. Pjesma. Psalam.
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 Kliči Bogu, zemljo sva, opjevaj slavu imena njegova, podaj mu hvalu dostojnu.
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Recite Bogu: “Kako su potresna djela tvoja! Zbog velike sile tvoje dušmani ti laskaju.
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 Sva zemlja nek' ti se klanja i nek' ti pjeva, neka pjeva tvom imenu!”
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Dođite i gledajte djela Božja: čuda učini među sinovima ljudskim.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 On pretvori more u zemlju suhu te rijeku pregaziše. Stog' se njemu radujmo!
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 Dovijeka vlada jakošću svojom, oči mu paze na narode da se ne izdignu ljudi buntovni.
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 Blagoslivljajte, narodi, Boga našega, razglašujte hvalu njegovu!
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 Našoj je duši darovao život i ne dade da nam posrne noga.
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 Iskušavao si nas teško, Bože, iskušavao ognjem kao srebro.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Pustio si da u zamku padnemo, stisnuo lancima bokove naše.
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 Pustio si da nam zajašu za vrat: prošli smo kroz oganj i vodu, onda si pustio da odahnemo.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 S paljenicama ću u Dom tvoj ući, zavjete ispuniti pred tobom
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 što ih obećaše usne moje, što ih usta moja u tjeskobi obrekoše.
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 Prinijet ću ti paljenice s kadom ovnova, žrtvovati volove i jarad.
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Dođite, počujte, koji se Boga bojite, pripovjedit ću što učini duši mojoj!
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 Na svoja sam usta njega zvao, jezikom ga hvalio.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 Da sam u srcu na zlo mislio, ne bi uslišio Gospod.
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 No Bog me uslišio: obazro se na glas molitve moje.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Blagoslovljen Bog koji mi molitvu ne odbi, naklonosti ne odvrati od mene!
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
