< Psalmi 64 >
1 Zborovođi. Psalam. Davidov. Poslušaj, Bože, moje žalbe glas; od strašna dušmanina život mi čuvaj!
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Štiti me od mnoštva opakih, sakrij od bjesnila zlotvora
Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.
3 koji bruse jezike k'o mačeve, otrovne riječi izbacuju kao strijele,
Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,
4 da iz potaje rane nedužna, da ga rane iznenada ne bojeć' se ničega.
som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,
5 Spremni su na djelo pakosno, snuju kako će kradom zamke staviti i govore: “Tko će nas vidjeti?”
for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.
6 Snuju zlodjela, smišljene osnove kriju: pamet i srce čovječje bezdan su duboki.
De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?
7 No Bog ih ranjava strijelom, odjednom ih rane prekriju.
De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.
8 Vlastiti jezik propast im donosi, kimaju glavom oni što ih vide:
Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.
9 svi se boje, Božje djelo slave i misle o onom što on učini.
Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.
10 Pravednik se raduje u Jahvi, njemu se utječe, i kliču svim srcem čestiti.
Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.