Psalmi 63

1 Psalam. Davidov. Dok David bijaše u Judejskoj pustinji. O Bože, ti si Bog moj: gorljivo tebe tražim; tebe žeđa duša moja, tebe želi tijelo moje, kao zemlja suha, žedna, bezvodna.

En salme av David, da han var i Juda ørken. Gud! Du er min Gud, jeg søker dig årle; min sjel tørster efter dig, mitt kjød lenges efter dig i et tørt og vansmektende land, hvor det ikke er vann.

2 U Svetištu sam tebe motrio gledajuć' ti moć i slavu.

Således har jeg skuet dig i helligdommen, idet jeg så din makt og din herlighet.

3 Ljubav je tvoja bolja od života, moje će te usne slavit'.

For din miskunnhet er bedre enn livet; mine leber priser dig.

4 Tako ću te slavit' za života, u tvoje ću ime ruke dizati.

Således vil jeg love dig mitt liv igjennem; i ditt navn vil jeg opløfte mine hender.

5 Duša će mi biti kao sala i mrsa sita, hvalit ću te kliktavim ustima.

Min sjel skal bli mettet som av marg og fett, og med jublende leber skal min munn lovprise dig.

6 Na postelji se tebe spominjem, u bdjenjima noćnim mislim na tebe.

Når jeg kommer dig i hu på mitt leie, tenker jeg på dig gjennem nattevaktene.

7 Ti postade meni pomoć, kličem u sjeni krila tvojih.

For du har vært min hjelp, og under dine vingers skygge jubler jeg.

8 Duša se moja k tebi privija, desnica me tvoja drži.

Min sjel henger ved dig; din høire hånd holder mig oppe.

9 Oni što dušu u propast guraju neka siđu u dubinu zemlje,

Og de som står mig efter livet for å ødelegge det, de skal komme til jordens nederste dyp.

10 nek' vlasti mača predani budu, nek' postanu plijen šakalima.

De skal gis sverdet i vold, bli til rov for rever.

11 A kralj će se radovat' u Bogu, slavit će se tko se kune njime, jer će lašcima biti začepljena usta.

Og kongen skal glede sig i Gud; hver den som sverger ved ham, skal prise sig lykkelig, for løgneres munn skal tilstoppes.