Psalmi 63

1 Psalam. Davidov. Dok David bijaše u Judejskoj pustinji. O Bože, ti si Bog moj: gorljivo tebe tražim; tebe žeđa duša moja, tebe želi tijelo moje, kao zemlja suha, žedna, bezvodna.

(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

2 U Svetištu sam tebe motrio gledajuć' ti moć i slavu.

(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

3 Ljubav je tvoja bolja od života, moje će te usne slavit'.

thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

4 Tako ću te slavit' za života, u tvoje ću ime ruke dizati.

Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

5 Duša će mi biti kao sala i mrsa sita, hvalit ću te kliktavim ustima.

Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

6 Na postelji se tebe spominjem, u bdjenjima noćnim mislim na tebe.

når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

7 Ti postade meni pomoć, kličem u sjeni krila tvojih.

thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

8 Duša se moja k tebi privija, desnica me tvoja drži.

Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

9 Oni što dušu u propast guraju neka siđu u dubinu zemlje,

Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

10 nek' vlasti mača predani budu, nek' postanu plijen šakalima.

gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

11 A kralj će se radovat' u Bogu, slavit će se tko se kune njime, jer će lašcima biti začepljena usta.

Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.