< Psalmi 62 >

1 Zborovođi. Po Jedutunu. Psalam. Davidov. Samo je u Bogu mir, dušo moja, samo je u njemu spasenje.
(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
2 Samo on je moja hrid i spasenje, utvrda moja: neću se pokolebati.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
3 Dokle ćete na bijednika nasrtati, obarat' ga svi zajedno, k'o zid ruševan il' ogradu nagnutu?
Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
4 Urotiše se da me s visa mog obore, u laži uživaju; ustima blagoslivlju, a u srcu proklinju.
Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
5 Samo je u Bogu mir, dušo moja, samo je u njemu nada moja.
Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
6 Samo on je moja hrid i spasenje, utvrda moja: neću se pokolebati.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
7 U Boga je spasenje moje i slava; Bog mi je hridina silna, utočište.
Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
8 U nj se, narode, uzdaj u svako doba; pred njim srca izlijevajte: Bog je naše utočište!
stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
9 Sinovi su ljudski samo dašak, laž su djeca čovječja: svi da stanu na tezulju, od daha bi lakši bili.
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
10 U grabež se ne uzdajte nit' se otetim tašto hvalite; umnoži l' se blago, nek' vam srce za nj ne prione.
Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
11 Bog rekao jedno, a ja dvoje čuo:
Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
12 “U Boga je snaga! U tebe je, Gospode, dobrota! Ti uzvraćaš svakom po djelima.”
Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

< Psalmi 62 >