Psalmi 62
1 Zborovođi. Po Jedutunu. Psalam. Davidov. Samo je u Bogu mir, dušo moja, samo je u njemu spasenje.
Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 Samo on je moja hrid i spasenje, utvrda moja: neću se pokolebati.
Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
3 Dokle ćete na bijednika nasrtati, obarat' ga svi zajedno, k'o zid ruševan il' ogradu nagnutu?
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
4 Urotiše se da me s visa mog obore, u laži uživaju; ustima blagoslivlju, a u srcu proklinju.
Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?
5 Samo je u Bogu mir, dušo moja, samo je u njemu nada moja.
Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
6 Samo on je moja hrid i spasenje, utvrda moja: neću se pokolebati.
Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;
7 U Boga je spasenje moje i slava; Bog mi je hridina silna, utočište.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
8 U nj se, narode, uzdaj u svako doba; pred njim srca izlijevajte: Bog je naše utočište!
Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
9 Sinovi su ljudski samo dašak, laž su djeca čovječja: svi da stanu na tezulju, od daha bi lakši bili.
stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
10 U grabež se ne uzdajte nit' se otetim tašto hvalite; umnoži l' se blago, nek' vam srce za nj ne prione.
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
11 Bog rekao jedno, a ja dvoje čuo:
Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!
12 “U Boga je snaga! U tebe je, Gospode, dobrota! Ti uzvraćaš svakom po djelima.”
Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
