Psalmi 60

1 Zborovođi. Po napjevu “Ljiljan svjedočanstva”. Miktam. Davidov. Kad je David izišao protiv Aram Naharajima i protiv Aram Sobe i kad je Joab na povratku potukao dvanaest tisuća Edomaca Bože, ti nas ÓodbÄaci i bojne nam redove prÓobi, razjari se, a sad nas opet vrati!

Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

2 Potrese zemlju, rasječe je, zatvori joj usjeline jer se poljuljala.

der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

3 Zlu si kob na svoj narod navalio, napio nas vinom omamnim.

Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

4 Al' si i stijeg dao vjernicima svojim da umaknu luku dušmanskom.

Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

5 Da ti se ljubimci izbave, desnicom pomozi, usliši nas!

Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

6 Bog reče u svom Svetištu: “Šekem ću razdijelit' kličući, dolinu Sukot izmjeriti.

Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

7 Moj je Gilead, moj Manaše, Efrajim mi kaciga, Judeja žezlo moje!

paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Moab je sud iz kojeg se umivam, na Edom ću baciti obuću, nad Filistejcem slavit' pobjedu!”

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Tko će me dovesti do utvrđena grada, tko će me dovesti do Edoma?

Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Zar nećeš ti, o Bože, što nas odbaci? Zar više nećeš, Bože, s četama našim?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Pomozi nam protiv dušmana, jer ljudska je pomoć ništavna!

Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

12 S pomoću Božjom hrabro ćemo se boriti, a on će zgaziti naše dušmane.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.